View profile

Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom - Issue #8

Revue
 
Foredrag og meditation med mine zen-lærere fra USA i unmind nu på søndag og 5 dages stilhedsretreat i
 
August 7 · Issue #8 · View online
Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom
Foredrag og meditation med mine zen-lærere fra USA i unmind nu på søndag og 5 dages stilhedsretreat i november på Helgenæs

Kære alle.
Et stort smil breder sig hen over mit ansigt, som jeg sætter mig til tasterne. Jeg er så taknemmelig for at have undervist mange af jer i MBSR i løbet af det sidste år, for at vi sammen er ved at skabe fællesskaber omkring at leve et liv med meditation, nærvær og mod til at vågne op i lige netop de liv, den hverdag og de relationer, som vi befinder os midt i.
Her i løbet af sommeren har jeg mistet en nær ven, min første lærer indenfor buddhisme, yoga, psykologi og meditation. Aldrig før har det været så svært at sætte mig på puden dagligt og sidde ret op og ned midt i min sorg, og aldrig før så vigtigt. Da jeg spurgte min Zen lærer, David Rynick, om der var nogle særlige praksisser, som jeg kunne holde min oplevelse med, så sagde han, “Our way is to practice being with whatever is arising in the moment - whether grief, anger, nothing, relief, sadness…. etc”. Og det er jo sådan, det er: den daglige praksis gør os i stand til bedre at være med livet, når det viser sig fra sin allermest foranderlige side.
———————
Jeg har en vision om at bringe lærere til Danmark, der på forskellig måde inspirerer mig og støtter mig i et liv i fordybelse, ærlighed og engagement i verden omkring mig. Det går jeg i gang med nu.
På søndag den 13. august kl. 16-17.30 har jeg den ære, at mine lærere, David Rynick og Melissa Blacker fra USA, kommer til unmind og holder foredrag om Zen, hvorefter vi mediterer sammen. De afholder også retreat gennem Dansk Center for Mindfulness 14.-23. august. Tilmelding på kontakt@unmind.dk. så snart du ved, om du kommer.
Den 16.-21. november arrangerer jeg det første stilhedsretreat en international senior meditationslærer, Anne Michel fra Schweitz. Jeg har holdt prisen på absolut minimum for at så mange af jer som muligt kan komme med. Se invitation nedenfor. Tilmelding efter først til mølle princippet på kontakt@unmind.dk
På onsdag den 9. august holder jeg orienteringsmøde om MBSR på Århus Universitet, Campus Emdrup kl. 17.30-19.00, holdet starter i uge 34. Tilmelding gennem www.mindfulness.au.dk.
Ved spørgsmål, skriv endelig til mig, jeg er her for jer.
Kærlig hilsen
Esther.






 5-dages Vipassana Stilhedsretreat
med Anne Michel den 16. -21. november 2017
Har du tålmodigheden til at vente
Til mudderet lægger sig og vandet bliver klart
Kan du forblive ubevægelig
Til den rette impuls opstår af sig selv?
- Lao Tzu, 5. årh.
Det er med stor glæde, at Unmind kan invitere til en 5-dages stilhedsretreat med Anne Michel fra Schweitz. At praktisere Vipassana meditation støtter sindets evne til at holde oplevelser i opmærksomheden, tillader reaktiviteten at falde til ro og gør sindet mere stille. Denne praksis forandrer, lidt efter lidt, den ofte begrænsede og selv-centrerede måde, som vi lever vores liv på, og skaber plads til venlighed, medfølelse og fred. Alle, der har taget MBSR-kurset eller har tilsvarende erfaring med meditation, er meget velkomne.
Tid: Torsdag den 16. november, ankomst om eftermiddagen - Tirsdag den 21. november, afrejse over middag.
Sted: Strandgården, Helgenæs,
www. strangaardenretreat.dk.
Om Anne: Anne har praktiseret Vipassana/Insight Meditation siden 1973 og har undervist i mere end 16 år.
Pris: For 5 dage med overnatning og fuld forplejning (Early Bird):
5500 kr. (dobbeltværelse)
6000 kr. (enkeltværelse)
Efter 15.9 er prisen hhv. 6000 kr. for dobbeltværelse og 6500 kr. for enkeltværelse.
Vi giver derudover Dana til Anne for undervisningen.
Mere info: kontakt@unmind.dk eller mobil 5370706.
Did you enjoy this issue?
Thumbs up 1ae5a7bdfcd3220e2b376aa0c1607bc5edaba758e5dd83b482d03965219a220b Thumbs down e13779fa29e2935b47488fb8f82977fedcf689a0cc0cc3c19fa3c6bb14d1493b
If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue