View profile

Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom - Issue #20

Revue
 
Practice wakes us up
 
August 1 · Issue #20 · View online
Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom
Practice wakes us up

Hejren
Zen og mindfulness handler om mange ting, og også om at bruge vores liv som midlet til at vågne op. At bruge det som brændstof til at være stadigt mere modige og transparente, i tæt kontakt med det, der sker, og os selv, mens det sker.
Når jeg har oplevelser, der kendetegnes ved særlig lidt medfølelse, forståelse og mangelfuld kontakt, slår det mig nogle gange ud, andre gange - og det sidste heldigvis oftere og oftere - bliver det incitamentet til at vågne op.
Sidste gang, det skete, var i går. Deltaljerne i historien er ikke vigtige, indenfor Zen og mindfulness lader vi historien falde fra, så godt vi kan. Og forholder os i stedet til den direkte følte sansning (“felt sense”) i kroppen, holdt i vores opmærksomhed med bevidst, valgt nærvær. For det er et valgt nærvær. Et nærvær, som Peter Bastian danser enestående med i bogen, “Altid allerede elsket”.
Hele foråret og sommeren har jeg læst og læst om Precepts forud og efter min jukai ceremoni indenfor Zen. Precepts er en slags forskrifter, der kan ses som en række principper eller aspekter af det etiske grundlag for at leve et liv i vågenhed. Et, der særligt har optaget mig, er det, der handler om det, vi bringer ind i en situation, føjer til, for ikke at mærke og ikke at modtage øjeblikket som det er. Formuleringen er omkring “intoxication”, beruselse, bedøvelse.
Det handler om måderne, vi lukker ned på. Og de kan være mange forskellige. Altså på ingen måde begrænset til at være via rusmidler. Vores praksis er at blive opmærksomme på, hvordan og hvornår vi lukker ned, hvordan vi reagerer, når andre lukker ned, etc.
Et, nogle gange, vanvittigt svært sted at udholde at blive uden at blive reaktiv. Observere og tillade. Personligt kan jeg ikke altid i stunden adressere det, men må vende tilbage. Kort efter. Det prøvede jeg i går og medfølelse, indlevelse og kontakt tilbage fra den anden udeblev tæt på fuldkomment. I stedet for at gå til modløshed og opgivelse og tanker i ring, så lykkedes det at holde mig tæt til følelserne og efter en ordentlig tudetur, rejste en stærk inklination sig indeni endnu en gang til at gå ud og gøre, hvad jeg kan, for at så mange mennesker som muligt har mulighed for at lære noget om Zen, mindfulness og at leve livet med mod, nærvær og transparens, og vigtigst af alt, med medfølelse og i kontakt.
At vi sammen kan vågne op til, når vi gør skade på andre. Og når andre gør skade på os, at åbne os overfor den lidelse, der er, i den anden - og som er i os, når vi gør skade på andre. Og det gør vi indimellem. It is part of the human condition.
 Larry Yang tilbyder os en forhåbnings-bøn (Aspiration prayer) i bogen, “Awakening together”:
 Må jeg være så kærlig i dette øjeblik, som jeg kan være.
Hvis jeg ikke kan være kærlig i dette øjeblik, må jeg være venlig.
Hvis jeg ikke kan være venlig, må jeg være ikke-dømmende,
Hvis jeg ikke kan være ikke-dømmende, må jeg ikke gøre skade.
·     Og hvis jeg ikke ikke kan gøre skade,
·     Må jeg gøre mindst mulig skade.
Vores praksis er aldrig kun for os selv. Vores liv vækker os til, hvordan alting er indbyrdes forbundet, og at når vi påfører andre lidelse, lider vi også selv. Intet er adskilt. Men det er ikke altid, at vi har lært, hvordan man møder lidelse og grundene kan være mange til, at vi ikke altid gør det på den bedste og mest vågne måde. De gode nyheder er, at vi kan træne vores sind og hjerte til liv i kontakt og medfølelse. Kom og vær med. Vi starter med os selv.
Udover unmind.dk har jeg nu også en særlig hjemmeside for Zen meditationstræning i unmind (se nedenfor).
Kærlig hilsen
Esther. 
BOUNDLESS WAY ZEN
Did you enjoy this issue?
If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue