View profile

Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom - Issue #19

Revue
 
Kærlighed
 
June 29 · Issue #19 · View online
Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom
Kærlighed

Kære alle.
Her til morgen har vi talt om kærlighed herhjemme, dagen før min mands ældste datter skal giftes. Kærlighed til hinanden, til een selv, til livet og til alt levende. Hvordan er vi berøres og berører vi kærlighed, når vi stopper op og sætter os ned i et øjeblik af vores liv, hvor længslen mærkes efter at være tilstede og rent faktisk mærke, at vi lever og elsker? At kærlighed er noget, vi deler, er en del af, fremfor at det er noget, jeg giver til dig, for at du skal give kærlighed tilbage til mig. 
At kærlighed er selve livskraften, der findes i alting, i det store åbne og helt ned i det helt konkrete, at det er den næring, vi kan mærke, når vi føler os forbundne med det, der sker lige nu. Og at det ikke ser ud på en bestemt måde, men kan komme til os på overraskende måde, en pludselig berørthed, eller røre i hjertet, når vi giver livet lov til at bevæge os uden forbehold. Når vi ikke kikker efter noget bestemt, men er åbne og tager imod livet, øjeblik for øjeblik.
Det øver jeg mig i. I at ikke-vide og være åben. Lade ideer slippe om alt det, jeg godt kunne have en mening om, og istedet lade mig overraske. Og overrasket bliver jeg. Måske er det det, der menes med oplevelser af oplysning, oplyste øjeblikke? Noget falder fra og helt nye indtryk træder frem.
Især på retreat kan denne træning fordybes. Kom og vær med på 5 dages stilheds retreat når Anne Michel kommer 1.-6. november. Early bird  frem til 15. september: 6000 kr. for enkeltværelse, 5500 kr. for dobbeltværelse. Hertil kommer frivillig donation (Dana) til Anne. Skriv til mig for mere info på kontakt@unmind.dk.
—-
Min kærlighed til Zen og mindfulness i fællesskab intensiveres i unmind fra efter sommeren:
Intro til Zen: En gang om måneden er der intro til Zen en halv time før den ugentlige torsdagsmeditation. Datoer: 6.9, 4.10, 8.11 og 6.12.  
Torsdags Zen meditation: hver torsdag 16.30-18.00. Første gang efter ferien er 16.8.
NYT: Månedlig søndagsmeditation kl. 15.30-17.00 for alle, der har været på MBSR kursus. Oplæg og introduktion til Mindfulness og Zen plus praksis. Datoer: 26.8, 30.9, 28.10, 25.11 og 23.12.
Alle aktiviteter foregår i unmind, Baunegårdsvej 9, st., 2820 Gentofte. Tilmelding er via kontakt@unmind.dk. Deltagelse er gratis, men Dana (frivillig donation) modtages med glæde på mobilepay 5388 2018. Alle indtægter går til unminds fortsatte liv og vækst.
Did you enjoy this issue?
If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue