View profile

Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom - Issue #18

Revue
 
Hvert øjeblik, uendeligt mange muligheder for at praktisere nærvær
 
May 9 · Issue #18 · View online
Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom
Hvert øjeblik, uendeligt mange muligheder for at praktisere nærvær

Det er aften efter dagen, der mere end noget andet mindede om den skønneste juli sommerdag, med venlige og varme vinde og indvielse af det nye tørrestativ med vask af alt det lette og lyse, som har været pakket ned.
Jeg har haft den glæde at hente min lille nevø og se verden sammen med ham gennem nogle timer. Det bliver så tydeligt, når vi er sammen med de små, at verden ned i mindste detalje nærmest glimrer med magi og er lige til at undres over. På vejen hjem i bilen kom vi omkring Jesus og “Kristi Himmelsdag”, hvorfor vi dør og at en mand vist nok er blevet 102 år. Pokemon spillekortenes spil beskrivelse var alt for komplekst, men vi fandt da bare på noget andet med kortene og opfandt vores eget spil. Badet sprang vi over, da vi vist begge to er langsomme spisere, der spiser længe i godt selskab, også selvom “fuglene synger mindre i dag end i går, faster Esther”.
Nothing special. Helt almindeligt samvær med en lille verdensrejsende. Lige til læne sig ind i og omgive sig med, så helt tæt på og muligt og alligevel går dagene og ugerne ofte uden at vi helt får tilbragt den tid, vi drømmer om, med dem, som bor i vores hjerter. Sådan er det i hvert fald ofte for mig. Indtil noget minder mig om det, mit nærvær kommer til det. Ordet “Sati”, som er ordet for mindfulness på pali , betyder “at huske på”. Det kræver blot, at vi indstiller os på at tage imod verden gennem sanserne og sikke en fylde og overflod, der kan strømme os i møde!
Kom og meditér sammen med os i unmind torsdage 16.30-18.00 - også i morgen på Kr. Himmelfart. Det er Zen meditation, men selve meditationspraksissen er den samme som mindfulness meditation - opmærksomhed på åndedrættet. Deltagelse er gratis, donation (Dana) modtages dog med taknemmelighed på mobilepay 5388 2018 eller kontant. NB: Der er ikke torsdagsmeditation torsdag den 31 maj og torsdag den 7. juni pga. retreat i Belgien.
Søndag den 17. juni er der heldagstræning i mindfulness i stilhed i Dansekapellets kuppelsal. Denne dag markerer også sidste heldag for deltagere i projekt IBBIS, hvor vi igennem de 2 sidste år har haft 290 mennesker med langvarig sygemelding grundet stress igennem MBSR forløbet. Det vil glæde mig at se mange af jer. Tilmelding på kontak@unmind.dk.
Stilhedsretreat med Anne Michel på Helgenæs igen i år, den 1-6 november. Denne stilhedsretreat vil hjælpe os med at vælge, hvorhen vi retter vores opmærksomhed, og med at udforske, hvordan vi kan give afkald på konstant at identificere os med vores begrænsende fortællinger om os selv.
Hvis vi ved, hvordan vi kan mestre vores opmærksomhed, så bygger vi vores liv på befordrende, velgørende konstruktioner, undgår at fortabe os i fastholdende tankemønstre og møder det, som opstår i det nuværende øjeblik med venlighed og visdom.
Når vi træner mindfulness, kan vi lære at skifte opmærksomheden fra frygten for at miste og lysten efter at have mere, til det som kan medføre egentlig frisættelse af hjertet: afspændthed, stabilitet, klarhed og åbenhed i sindet, overfor os selv, andre og verden.
Vi vil praktisere alene og nogle gange i dyader med henblik på at opmærksomheden kan lære at forblive fokuseret samtidig med, at en anden er tilstede.
Sted: Strandgården, Helgenæs.
Pris: Early Bird: 4500 kr. for overnatning i enkelt eller dobbeltværelse plus fuld forplejning ved betaling før 1.9; derefter er prisen 5400 kr. Hertil kommer Dana til Anne.
Dana: Som buddhistisk lærer tager Anne ikke noget for at komme til Danmark, men vi giver hende Dana som betaling: således bliver undervisningen tilgængelig for enhver, da man selv fastsætter, hvad det er værd for én, i overensstemmelse med ens økonomi.
Mere info: kontakt@unmind.dk eller mobil 5388 2018.
Hvert øjeblik byder på uendelig mange muligheder for at praktisere - lad os gøre det sammen.
Kærlig hilsen 
Esther.

Metta Programs - Our Teachers
Kursus, retreat, ferie | Strandgaarden
Did you enjoy this issue?
If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue