Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom - Issue #12

Revue
 
Indimellem må man få ordnet sine ting, få pakket opvaskemaskinen optimalt og fjernet brødkrummerne på
 
November 12 · Issue #12 · View online
Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom
Indimellem må man få ordnet sine ting, få pakket opvaskemaskinen optimalt og fjernet brødkrummerne på køkkenbordene, også inde under de ting, man oftest ikke gider flytte.

Jeg har fundet “Grace” af Carsten Dahl frem, den lyriske lyd fylder søndag morgen rummet, døren er åbnet ud til terrassen, selvom det er på kanten af for november-køligt og sollyset gør os den nåde at vise sig før dagen trækker mørkets tæppe om sig.
For længe har jeg valgt skønheden og det nærende fra. Rumi’s sætninger om “Let the beauty we love be what we do. There are hundreds of ways to kneel and kiss the ground” er dukket op igen og igen i løbet af de sidste måneder, men der var noget, jeg ville, noget, jeg havde sat mig for, med den konsekvens til følge, at jeg har været totalt i doing-mode og har valgt skønheden og det nærende fra.
Det er nok dér, at vi oplever - jeg gør i hvert fald - den blindness, som buddhismen taler om. Når der er noget, jeg særligt gerne vil og ikke ti vilde, nej, tusind vilde heste, kan stoppe mig. Så overser jeg, at dem jeg arbejder sammen med nok dybest set ikke vil det samme, ignorerer at kommunikationen er dårlig og sjælen krøllet efter endnu et møde, hvor jeg gik derfra forvirret og ikke forstod, min vanlige fatteevne sat ud af spil, meget til min undring.
Og når skønheden og det nærende vælges fra, så vælges for mig ofte stilheden og rummet fra, som er dér, hvor jeg kan få fat i, få kontakt med, at det ikke er som det skal være og at jeg gør bedst i at flytte mig og tage et andet udgangspunkt. Søge hen hvor lyset er, som min kære svenske ven og supervisor engang sagde. Tage imod og give mig selv til øjeblikket og de uendelige muligheder, spirende potentialer, der er i et hvert eneste øjeblik for kærlighed, samhørighed og for at komme med sit bidrag. De er der jo. Vi mennesker kan bare blive blinde for dem i vores stærke kærlighed til at ville gøre noget, jeg bliver i hvert fald.
Søren Ulrik Thomsen skrev i sin digtsamling Hjemfalden, 1991:
“En gang om dagen er ensomheden så stor,
at man ikke kan stille noget op med den.
Og én gang er lykken.
Indimellem må man så se at få ordnet sine ting”.
———–
Torsdags zen meditation: Unmind arrangerer retreat i kommende uge, så der er ikke zen meditation på torsdag, men resten af året hver torsdag 16.30-17.30 i unmind på Baunegårdsvej 9, st., 2820 Gentofte. Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig.
Lørdag den 2. december kl. 14-16 : julehygge og nok også lidt meditation i unmind. Alle er velkomne, også jeres familie og venner. Tilmelding på kontakt@unmind, så jeg kan sørge for lidt godt til jer.
Kærlig hilsen
Esther.
Did you enjoy this issue?
Thumbs up 1ae5a7bdfcd3220e2b376aa0c1607bc5edaba758e5dd83b482d03965219a220b Thumbs down e13779fa29e2935b47488fb8f82977fedcf689a0cc0cc3c19fa3c6bb14d1493b
Carefully curated by Unmind v/Esther Sorgenfrei Blom with Revue.
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here.
If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here.