Uden en 100 % klar afsender dukkede der i forsomemren et satireprojekt kaldet R8dio op.
R8dio alår sig op på at være Danmarks nye snakke-sludre-taleradio. En radiokanal, som vil være tæt på det globale i det lokale (eller noget i den retning).
At det er satire er strengt taget heller ikke noget der er blevet meldt entydigt ud, men det er dog en konklsuion jeg godt tør drage. Man skal da heller ikke være særligt med de tdanske comedymiljø og/eller tidligere satireprogramemr på Radio24syv, for at genkende stemmerne på R8dio som tilhørende Brian Lykke og Kasper Nielsen.
Podcasten Undskyld vi roder følger opstarten af den nye radiostation, som hører hjemme i den verdenskendte(!) danske by Skuldborg, hvor de foreløbigt to ansatte - direktøren og morgenradioværten/programchefen - arbejder på at få bakseten sendeplan sammen.
Jeg synes Undskyld vi roder er ret underholdende! De leverer en ret spot on satirisk kritik af det danske mediebillede. Og jeg synes faktisk de formår at gøre det på en måde, hvor det ikke kommer til at have karakter af hetz eller personangreb. Noget der måske nok elelrs har været tendens til i hele miseren om Danmarks licensfinansierede taleradioer.
Om jeg er fuldstændig habil i vurderingen af R8dio-projektet kan man måske sætte spørgsmålstegn ved. Det vil jeg egentlgi ikke selv gøre mig til dommer over. Men ja, det er på sin plads at nævne at jeg arbejede på Radio24syv.
Under alle omstændigheder kan du høre Undskyld vi roder via linket i billedet herover eller via nedenstående links: