Denne annoncering har selvsagt ført til at hav af reaktioner. Mange af disse har ligget et sted i spændingsfeltet mellem overraskelse og vrede.
En del af den frustration som flere har givet udtryk for forstår jeg faktisk godt. Spotifys flere og flere mere og mere aggressive tiltag, kan meget nemt ses som en trussel mod det ret åbne økosystem som podcasting hidtil har bygget på – og stadig i høj grad bygger på. Det er en åbenhed jeg selv flere gange har talt varm om og som jeg ikke et sekund er i tvivl har været en primær faktor i podcastings evne til at vokse som det har gjort hidtil.
‘Det er en åbenhed som nørden i mig rigtig gerne så bevaret. Derfor forstår jeg også godt den frustration og ærgrelse som der er blevet udtrykt fra flere kanter i forbindelse med Joe Rogan-udmeldingen.
Omvendt må jeg dog også sige at man rent pragmatisk set må sige at den åbne model har vist sine begrænsninger, når det kommer til mulighederne for at skabe en økosystem der er økonomisk rentabelt.
Men faktisk så vil jeg afstå fra at gå ind i en længere diskussion af hvorvidt Spotifys fremturen er skadelig eller ej eller om det åbne økosystem er realistisk eller ej. Jeg vil til gengæld lidt senere i denne udgave komme anbefale en små 20 minutter lang episode fra en af min podcasthelte, værten på Daily Tech News, Tom Merritt. I denne episode gennemgår han (med en pragmatisme og nøgternhed, som kun Tom Merritt kan mestre) de forskellige aspekter af sagen.
Men inden da så vil jeg kaste mig over en anden sidediskussion, som er opstået i kølvandet af Joe Rogan-aftalen.
Hvad er en podcast?
Et på overfladen simpelt spørgsmål, der dog har flere nuancer hvis man pirker lidt i overfladen. Grunden til at spørgsmålet nu er poppet op i min bevidsthed er, at både føromtalte Tom Merritt og redaktøren på nyhedsbrevet og websitet
Podnews, uafhængigt af hinanden, har proklameret at de, når The Joe Rogan Experience bliver eksklusiv på Spotify, ikke længere vil omtale det som en “podcast”. I stedet vil de omtale JRE som et “show”. Dette ud fra ræsonnementet, at en podcast er noget som er tilgængeligt via et RSS-feed og som kan høres i forskellige podcastapps.
Men om det er en definition der fortsat holder, kan jeg ærligt talt godt blive i tvivl om. Dette er naturligvis en underdiskussion af den større snak om Spotifys indmarch på podcastscenen. Og i forlængelse af ovenstående skal der således heller ikke være nogen tvivl om at nørden i mig, helt afgjort gerne så, at alle podcasts i verden forblev åbent til gængelige via RSS-feeds.
Men samtidig kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om det nu også virkelig er gavnligt for noget, at man gør en del af diskussionen til en kamp om ord?
Vi er uden tvivl mange nørder, som forstår og sætter pris på forskellen, men forstår den gennemsnitlige podcastforbruger hvad et RSS-feed er. Og ikke mindst: bidrager det på nogen positiv måde til deres oplevelse, hvis de bliver påduttet at skulle forstå denne forskel?
Der skal ikke herske nogen tvivl om at det kan skabe forvirringer med eksklusive titler som kun er tilgængelige på specifikke platforme eller tjenester. Men at være pedant i forhold til hvad et “lydshow på internettet” må kaldes, afhængigt af hvordan det er distribueret, er det virkelig konstruktivt i denne sammenhæng?
Jeg hælder mest til at sige nej. Til trods for at mit nørdhjerte som sagt banker for den åbne model. Hvis du har tanker eller input i denne henseende, så tøv endelig ikke med at skrive til mig. Jeg synes det er en meget spændende diskussion og jeg har bestemt ikke sat hælene i på den ene standpunkt, selvom jeg hælder i en bestemt retning.
Tweet
Share