Bogen er en samling af forestillinger om, hvad der sker, når vi dør i jordisk forstand. Det lyder måske tungt, hvilket det dog langt fra er. Jeg vil sige livsmodet er taget til, efter jeg har læst den 🕺
Bogen kan nemlig også læses mere meta og tjene til at give idéer til, hvordan vi kan bryde ud af fastlåste mønstre for, hvordan livet ofte leves og opfattes linært, hvilket det jo ikke behøver.
I en af forestillingerne, fremfører David Eagleman:
Vi dør tre gange: Første gang, når kroppen stopper med at virke. Anden gang, når kroppen lægges i jorden. Tredje gang, når vi bliver mindet for sidste gang på jorden.
Det er jo i sig selv et interessant perspektiv. David udfolder så, at mellem stadie 2 og 3 sidder man i en form for ventesal og venter på at blive mindet for sidste gang, så man kan komme videre til efterlivet.
Paradokset er, at ofte bliver man så sendt videre netop som ens allerkæreste ankommer til ventesalen #thefeels 💛