Apropos mindre, er det nu godt fire måneder siden, jeg deaktiverede min profil på Facebook. Og jeg kan oprigtig sige, at jeg intet savner.
Der er helt sikkert en masse, jeg er gået glip af. Faktum er dog, at langt de fleste af de ting, er jeg ganske uvidende om.
JOMO!
Har du endnu ikke prøvet det, så giv det et skud og se, hvad der sker. Om savnet er stort eller du oplever frihed. Eller noget tredje?
I det hele taget, er dét at vælge noget aktivt fra i en periode, en effektiv metode til at øge bevidstheden om hvordan vores adfærd er, og hvilken funktion noget har i vores liv 🧐
Det kan være snooze-knappen, kaffen, vingummibamserne, Netflix, børnene, Instagram-scrolleri, hvidvin, telefonen med i seng eller andre ting, vi har fået sneget ind som faste elementer i hverdagen.
Målet er ikke at skære noget fra. Målet er at blive bevidst om, hvilken værdi noget skaber - eller ikke skaber. For når vi ved dét, bliver det lettere at tage aktivt stilling til, om noget skal ændres 🙃