View profile

Slut med 🍟? 😱

Jeg afslører hvor meget jeg tjekker min telefon, jeg tester din kærlighed til McDonald's, jeg opfordr
Slut med 🍟? 😱
By Niels Philbert • Issue #117 • View online
Jeg afslører hvor meget jeg tjekker min telefon, jeg tester din kærlighed til McDonald’s, jeg opfordrer dig til at være first mover og jeg viser dig et kinesisk forsvindingsnummer 🎢
Og så er der en kat. I en gif. Til sidst. As it should be 😻

CHECKY LOGGER CHECKY LOGGER
Efter en uge med Checky, ser mine daglige telefontjek således ud:
Gennemsnit: 29 tjek om dagen.
Højeste antal: fredag med 55 telefonoplåsninger.
Laveste: lørdag med 19 tjek.
Det er faktisk noget mindre, end jeg selv havde forventet, hvilket på sin vis er glædeligt. For jeg bruger min telefon meget, men ikke i form af interaktion direkte på skærmen. 80 % af tiden er det som afspiller af lydbøger, podcasts og musik 
I øvrigt, er der heller ingen tvivl om, at dét, at jeg har installeret en app, der tæller sammen, har givet en øget bevidsthed om, hvornår jeg tager min telefon frem, og om det nu også “er dét værd” #win
Har du ikke prøvet det endnu, så kan jeg anbefale det. Ikke som kontrol eller forbud; for nysgerrighedens skyld. Og hvis du har prøvet, men blev betænksom over batteriforbruget, fordi Checky bruger din lokation som en del af at kunne måle telefontjek, kan jeg rapportere, at jeg ikke har oplevet kortere batteritid 🔋
KOGT SAGT
“Eat anything you want, as long as you cook it yourself”
Ordene er ikke Michael Pollans (omend det sagtens kunne være); han citerer Harry Balzer, der analyserer madtendenser og rådgiver fødevaregiganter. Og han tror i øvrigt ikke på en fremtid, hvor vi tilbereder vores egen mad 😳
Så, hvis du spiser mad, skylder du dig selv at se denne 18 minutters video, hvor Pollan gennemgår nogle af de konsekvenser det har, at vi ikke gider lave mad mere – og at vi lader profitorienterede virksomheder gøre det for os.
Er du vild med fritter fra McDonald’s, skal du dog nok skippe videoen fra 1.48 og to minutter frem 🍟
INGEN AF MINE VENNER BRUGER DET
Som fortaler for non-profit initiativer som Mozilla, Wikipedia og Telegram, finder jeg det altid interessant at høre argumenterne for, hvorfor der ikke er kræfter til at afprøve et alternativ.
Med Telegram er det oftest noget med: “jamen ingen af mine venner bruger det”. Og det er da lidt sjovt, når der ellers er så stor interesse for at “være først”, trendsette, breake news osv. 😛
I et større perspektiv, handler det om netværkseffekten, hvilket er dét fx Facebook spekulerer i. Hvordan den effekt hænger sammen, forklarer Vox ret fint på fem minutter 📈
ER DU NEDE MED SERVEREN?
Nogle gange har en “livsvigtig” webservice lidt nedetid. Oftest er det dog internetforbindelsen den er gal med.
Oplever du problemer, så tjek din egen forbindelse først (google fx “ananas” og se om der kommer en karakteristisk frugt frem). 
Hvis der er hul igennem, så prøv Down Detector, inden du kaster computeren ud over legopladen 😇
KINESISK DRIVE-IN
I den kinesiske by Chongqing har de en målsætning om at få udbredt offentlig transport – og så skal en lille 19-etagers bygning da ikke stå i vejen for monorailbanen! 🚝
Faktisk er det ikke så slemt, som det lyder. Der er lyddæmpet i bygningen, så toget udsender vibrationer på niveau med en opvaskemaskine, når det glider forbi. Og så er der selvfølgelig anlagt station i bygningen også 👏
👋🏻👋🏻👋🏻
På søndag har jeg fødselsdag, og jeg glæder mig, for jeg skal først være sammen med Improtesen og bagefter min familie 🎉 
Det bliver særligt spændende denne gang, da jeg tager hul på en ny stabel ni-år, eftersom jeg bliver tværsum 1 🐥
Vi ses på den anden side!
;Niels
PS. Det er nu blevet kattens svært, at få bamser ud af klomaskinen:
Har du fået videresendt PUF fra en kløgtig ven eller veninde, så skriv dig op til at få din helt egen PUF her: nielsphilbert.dk/puf
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

Nysgerrighed driver værket i krydsfeltet mellem adfærd, small wins og dét at tænke anderledes.

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue