View profile

PUF #57 🚚

PUF #57 🚚
By Niels Philbert • Issue #57 • View online
Det i morgen torsdag, at jeg er pĂ„ scenen for at lave Impro Comedy pĂ„ Vesterbro i KĂžbenhavn. Har du mulighed, sĂ„ kom og grin med og af os 😛

SMALL WINS COACHING
Jeg har tĂŠnkt over, hvordan jeg kan hjĂŠlpe flere med forbedringer og small wins. Efter at have holdt flere oplĂŠg om small wins-mindset og coachet mere end ti personer med god succes, har jeg besluttet at sĂžsĂŠtte en mere struktureret indsats: Small wins coaching.
Er det noget for dig eller Ă©n du kender, sĂ„ skyd en mail til mig đŸ’ȘđŸ»
WOWERVIEW!
Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret fascineret af vores verden set fra oven, sÄ det er et tilbagevendende tema i PUF. 
Denne gang i form af Daily Overview, som en fyr ved navn Benjamin Grant stÄr bag. FÄs ogsÄ i en instagram-udgave.
Hans mission er at give os en stÞrre respekt for vores planet og forstÄelse for kompleksiteten af den verden, vi har konstrueret. Det lykkes hos mig.
I TYRENS TEGN?
Jeg har altid haft en lidt skÞr feeling omkring horoskoper og astrologi. SÄ jeg var glad for at hÞre mine yndlingsresearchere Josh og Chuck gÄ i dybden med, hvordan tingene hÊnger sammen.
TL;DR: eller rettere: hvordan tingene *ikke* hénger sammen 😇
Horoskoper *kan* dog have en virksom effekt – men det har ikke noget med stjerneformationer at gĂžre ⭐
1.000.000.000.000.000.000 BYTES, TAK
I sidste PUF fandt vi ud af at Amazon ikke kun er en webshop. I denne uge, skal vi lĂŠre, at Amazon faktisk ogsĂ„ lige er en af verdens stĂžrste datalagringsfirmaer 📩
Amazon Web Services driver ikke bare servere for Amazon, men ogsÄ for nogle af de helt tunge datadrenge som fx Adobe og Netflix.
Men nu skal det vÊre vildere, sÄ for at gÞre det teknisk muligt at fÄ de HELT store datahoardere ombord, skal dataoverfÞrslerne gÄ hurtigere end, hvad det dersens internet kan klare. 
SÄ AWS har netop lanceret en Snowmobile, der bogstaveligt talt er en harddisk pÄ stÞrrelse med en lastbil (!). 
Og jeg prĂžver stadig at fatte, hvad en Exabyte er đŸ€”Â 
BILLIE DUEL
Jeg har hĂžrt og set firhĂŠndigt klaver, men jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal kalde det, der sker i denne coverversion af Billie Jean. For der er ikke mere end to hĂŠnder pĂ„ klaver af gangen – og det er ikke det samme klaver
eller de samme to hĂŠnder
og der er ogsĂ„ to trommesĂŠt!?
StĂŠrkt lavet!đŸ’ƒđŸŒ
TØRRE HÆNDER?
Vinterfrosten er en udfordring for huden og mange dĂžjer med tĂžrre hĂŠnder. SĂ„ som en service, kommer her en video, der giver mig instant fugtige hĂ„ndflader. Praktisk! đŸ‘ŒđŸ»
Og hvis du tĂŠnker hun nok har en sikkerhedsline pĂ„, sĂ„ tjek resten af Angelas billeder og videoer 😳
TO PUF, SÅ ER DER KRANSEKAGE
NĂŠste uge er sidste PUF inden jul, sĂ„ PUF #59 bliver sidste udgave i 2016. Der er altid noget vemodigt over â€œĂ„rets sidste x”, men jeg vil glĂŠde mig over et fuldt Ă„r med PUF – og hĂ„ber du nyder de sidste 2016-oplevelser.
🗓
PS. Med den rette attitude, kan det vĂŠre sjovt at tage skraldet:
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

Nysgerrighed driver vÊrket i krydsfeltet mellem adfÊrd, small wins og dét at tÊnke anderledes.

Tweet     Share
In order to unsubscribe, click here.
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here.
Powered by Revue