View profile

PUF #5

I sidste uge, lærte vi, hvad TL;DR betød. Jeg ser ironien i, at det var ordet i den længste PUF udgiv
PUF #5
By Niels Philbert • Issue #5 • View online
I sidste uge, lærte vi, hvad TL;DR betød. Jeg ser ironien i, at det var ordet i den længste PUF udgivet til dato. Jeg er sikker på, flere af jer, sad med denne oplevelse :-D
Så jeg har kortet ned, så du får mere tid til at pynte op til jul. Glædelig 1. december.

Efteråret er passeret, så jeg kan nu dele det smukkeste efterårsbillede, jeg har set. Et 1400 år gammelt, kinesisk Ginkgotræs blade bliver gyldengule og falder af hvert efterår. Det er eddermame smukt!
Amazon er vilde nok. For to år siden, introducerede de idéen om levering med droner – og de fleste troede det var en aprilsnar. Det var det ikke.
Nu er de klar med v2 – og gør fint brug af deres seneste samarbejde med ex-BBC Jeremy Clarkson. Jeg bliver sgu lidt begejstret over, hvilken tid, vi lever i.
Hvor hurtigt går det egentlig med at folde de der små hjul, der hænger under en Boing 777, ind og ud? På afstand ser det jo enkelt og hurtigt ud. De er bare lige lidt større og processen er lidt mere omstændig.
TIL LYTTELAPPERNE
I denne uge, har Animals fra danske Nabiha fået min energi op, og Axmod remixet af Ciaras Love, Sex, Magic har givet ro på (her er originalen – også god).
Foranlediget af Tim Ferriss’ podcastinterview med Scott Adams, har jeg lyttet til lydbogudgaven af How to fail at almost everything and still win big. Er du til pragmatiske løsninger, tør humor og gennemprøvede lifehacks, kan jeg varmt anbefale, at du gør det samme.
DU FORTRYDER DÈT, DU IKKE GØR
Har du fortrudt, at der var noget, du ikke fik gjort, så er jeg sikker på at dette to-minutters klip med en yngre Jeff Bezos (grundlægger af Amazon) vil være noget, du ikke fortryder at bruge tid på.
VI SES OM EN UGE
I næste uge, er december for alvor kommet i gang. Jeg er spændt på, hvad der kommer først; 10 graders frost eller at jeg får ondt i maven af for meget marcipan.
Kærligste hilsner
PS. Nu hvor det snart er glat på vejene, så kør forsigtigt og hjælp dem, der sidder fast…medmindre de sidder fast i nærheden af en smøregrav.
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

PUF – Philberts Ugentlige Fund

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue