View profile

PUF #43

Jeg håber du befinder dig godt midt i din uge og er klar til at afse nogle minutter til at læse PUF.
PUF #43
By Niels Philbert • Issue #43 • View online
Jeg håber du befinder dig godt midt i din uge og er klar til at afse nogle minutter til at læse PUF.
Ugens udgave rummer to artikler fra mig og selvfølgelig en (lidt større) bunke links og videoer fra det magiske interweb. Enjoy 🎉

HVEM SKAL LÆSE DINE PRIVATE BESKEDER?
I sidste uge meldte Whatsapp, at de nu begynder at dele data med Facebook. Det er ikke cool, så jeg har skrevet om, hvad det betyder og givet min anbefaling af et mindre profithungrende alternativ.
Det fik mig også til at tænke over hvorfor Apples iMessage-system er så dårligt: 5 grunde til, hvorfor jeg har droppet Apples iMessage.
Er du på telegram, så send mig en vinkeemoji 👋🏻
#ITCANWAIT
For ti år siden, ville hashtagget have været #dontdrinkanddrive. Nu om dage, er der dog en opmærksomhedsstjælende stimulans, der er meget mere udbredt; vores smartphone.
AT&T er initiativtager til #ItCanWait, der sætter fokus på at holde opmærksomheden på vejen. De seneste film er følelsesladede (min favorit) og lykkes rigtig godt, synes jeg (meget bedre end deres danske pendant).
Stærkt arbejde af et teleselskab! Det minder mig om CallMe’s engagement i at tale ordentligt og det er mig uforståeligt, at der ikke er flere selskaber, der engagerer sig i andet end gratis sms'er og de nyeste telefoner #missedoppertunity 🙈
GO AGAIN AND AGAIN
Nu skal jeg bestemt ikke gøre mig til fortaler for plastik, men jeg kommer heller ikke udenom, at plastik er smart i nogle sammenhænge. Noget jeg dog aldrig bliver fortaler for, er engangsprodukter – og her er plastik udbredt, fordi det er billigt, let og sejlivet. 
Heldigvis har vi Laura, der har startet GO Box; et økosystem for “flergangs plastikbokse”, som hun er i gang med at rulle ud i Portland.
En virkelig fed idé, der løser et meget konkret affaldsproblem på en måde, der næsten ikke kræver nogen ændring af adfærd for alle implicerede 🙌
100 YEARS OF CORGI
For et års tid siden, gik to videoer med mode igennem 100 år viralt, så dem har du nok set (ellers gør det nu: kvindemode & herremode).
Hvis videoerne fik dig til at tænke over, hvordan Corgihundes mode mon har udviklet sig over de sidste 100 år, så giver Mashable svaret 🐶
FEDEXTRA
FedEx er et rimelig stort logistikfirma, der håndterer over 4 millioner pakker hvert døgn – alene via luftfragt! Det betyder, at der lander 150 FedEx fragtfly ved deres hovedterminal i Memphis i løbet af halvanden time. Hver nat 😳 
Fragtfly nummer 151 flyver dog tomt – eller det gør det, såfremt alt kører som det skal. FedEx har nemlig et fly på vingerne hver nat for at sikre, at forsinkede forsendelser stadig kan komme frem rettidigt. 
Det er en interessant måde at måle kvalitet på; hvis vores fly – der koster knap kr. 200.000,- per døgn – flyver tomt, så kører alt perfekt 🤔
ENDNU TÆTTERE
Bandet Walk Off The Earth er originalt på alle måder, så de har før været med i PUF. Nu har de lavet en liveindspillet coverversion af Closer (et super track i sig selv). 
Lækkert – og hold ud til 2.22 (hvilket nok ikke bliver svært) ♬
VINDEN VENDER
Efteråret er på vej, så lov mig at prioritere at komme udenfor, når solen lige titter frem og få brugt dine shorts en sidste gang, inden de skal pakkes væk i mindst et halvt års tid ☀️
Langærmet hilsen
PS. Husk også at vinden tager til, så tag dig i agt for flyvende artefakter 💨
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

Nysgerrighed driver værket i krydsfeltet mellem adfærd, small wins og dét at tænke anderledes.

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue