View profile

PUF #3

Føj for en omgang ondskab, der ramte Paris i weekenden. Det er helt ubærligt, at uskyldige skal ramme
PUF #3
By Niels Philbert • Issue #3 • View online
Føj for en omgang ondskab, der ramte Paris i weekenden. Det er helt ubærligt, at uskyldige skal rammes på den måde. Nu hvor Frankrig så er begyndt at bombe i Syrien, er det tid til at tænke over, om det er en retfærdig hævn eller vi blot er faldet ned på vores modstanders niveau. 
PUF er og bliver ikke politisk, men jeg vil markere weekendens forfærdeligheder med én artikels stilhed.

1.




2. UGENS ORD
Ugens ord er pun, der er et engelsk udtryk for ordspil. Jeg kender ikke et godt og smart dansk ord for det desværre. Egentlig lidt punligt!
Er du til den slags, så tjek @omgthatspunny – fantastisk kilde til engelske puns! (bonus: omg = oh my god).
3. UGENS PODCAST
Ugens bedste podcasts er Tim Ferriss, der interviewer tegneserietegner Scott Adams (Dilbert). Jeg blev positivt overrasket over at høre om Scotts livshistorie og begejstret over at høre ham anbefale at fokusere på “proces over mål”, da det er noget, der optager mig selv for tiden. 
Det er både sjovt og interessant – lyt selv.
4. UGENS TRACKS
Mine hænder har været oppe, når jeg har hørt dette Mozambo remix af Mystery Skulls’ Magic – og min sjæl er blevet rørt af et lækkert Mitch Murder remix af Kiesza’s Hideaway. Labert! 
5. THE OATMEAL PÅ 171 SEKUNDER
Jeg har tidligere linket til The Oatmeal; en af mine absolut yndlings sjove mennesker på internettet. Nu har løbetøjsmærket Saucony lavet en flot og sjov lille film om ham. Fremragende eksempel på content marketing, hvor brandet ikke presser sig ind og er desperate for fokus. Overskud!
6. BETAMINIMUM
De fleste af jer, der læser med, har nok aldrig rørt ved at Betamax-bånd. Men det var altså et videoformat fra Sony, der var teknisk overlegent i forhold til VHS (og Video2000), men tabte massemarkedet.
Officielt fordi Sony var for optagede af at holde på rettighederne og ikke gå på kompromis med kvaliteten (noget VHS ikke var blege for).
Uofficielt har det heddet sig, at det var pornobranchen, der afgjorde sagen, da de valgte at distribuere film på det billigste (surprise) medie; VHS – omend der ikke er “hard” (pun!) evidence for det.
I denne uge, meldte Sony så ud, at de stopper produktionen af Betamax bånd. Bruger du stadig Betamax, så skal du hamstre NU!
KØB MIN MINIDISKAFSPILLER
I relaterede nyheder, fik jeg i den forgangne uge overspillet de sidste minidisks, der havde indhold, som jeg ville gemme. Derfor har jeg sat min minidiskafspiller til salg – er det noget for dig, finder vi en særdeles god pris! Kan anbefale at få ryddet ud i sådan noget gammelt bras – skriv, hvis du ønsker hjælp.
7. (JET)BLUE POTATOES
JetBlue – et amerikansk flyselskab med hang til god service og pragmatiske løsninger – fandt ud af, at planter giver mennesker ro, så hvad er mere naturligt, end at plante en røvfuld (blå) kartofler, gulerødder og krydderurter udenfor deres (travle) terminal i New York?! 
De sælger afgrøderne til restauranter i JFK-terminalerne og donerer til lokale fødevarebanker. Win-win-win!
8. UGENS FOR-GIF-TNING
Hav en god uge, og husk ikke at stikke tungen for langt ud ;-)
Kærlig hilsen
PS. Det er blevet lettere at tilmelde sig PUF.
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

PUF – Philberts Ugentlige Fund

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue