Jeg har mediteret 28 dage ud af 29 i februar. Et par dage mere end én gang, så i alt over 30 meditationer. Det har været et godt eksperiment, og jeg har fået så meget ud af det, at jeg fortsætter.
Marts måned byder på et nyt eksperiment, som jeg løfter sløret for i morgen. Du skal dog have fordelen af at vide noget før alle andre, så jeg kan fortælle, at jeg har sat mig for at producere mere og konsumere mindre; altså skabe mere af mit eget i stedet for kun at indtage, hvad andre har skabt.
Jeg har derfor sat en time af hver dag til at skrive, og synes selv det er ret ambitiøst. Jeg forbereder mig på tidspres, frustrationer og indsigter. Du hører selv følgelig mere om det i næste PUF, hvis ikke du når forbi
nielsphilbert.dk i løbet af ugen, hvor jeg også smider en samling af erfaringer fra februar på.