Vi er over halvvejs igennem februar – der er fart på 2016 🚗
Hvis du markerer den kommercielle kærlighedsdag Valentines Dag (jeg gør ikke, som du måske fornemmer), så håber jeg du gjorde det i lige præcis det selskab du ønskede 😍
UGENS VÆGTLØSE ONE-TAKE
Bandet OK Go har opbygget et ry for at deres musikvideoer er avancerede, quirky one-takes – og den seneste er ikke nogen undtagelse; optaget i ét take. I en jumbojet. I vægtløs tilstand!
Det nyeste Apple TV har indbygget pauseskærm, hvilket der jo ikke er noget nyt i. Det nye er, at det er video – fra udvalgte steder i verden, synkroniseret med din lokale tid. En fyr ved navn Benjamin, har samlet alle filmene, så du kan opleve dem – også uden Apple TV og/eller pause.
UGENS SELFIEQUEEN
Den ungarnske fotograf Flora Borsi har taget nogle super labre og funky selfies, hvor hun deler billedet med en række forskellige dyr. Det bedste fotoprojekt jeg har set i 2016 (og jeg spår, det holder titlen året ud).
Jeg blev naturligvis rigtig glad for at se, at én af hendes billeder var med en PUFferfish 🐡
UGENS GODE RÆV!
Kan man have en ræv som kæledyr? Tilsyneladende - lige dele sødt og syret.
Jeg følger Seth Godins blog (han skriver hver dag!), og er blevet inspireret af flere af hans bøger. Dette er et af de mest personlige interviews, han har givet.
Virkelig anbefalet, hvis du interesserer dig for marketing, læring, fremtidens uddannelse og/eller måder at arbejde på.
Apropos Seth Godin (der har skrevet bogen “All marketers are liars”), er der i dette podcast gode eksempler på, hvor mange ting in the world of business, der bygger på en løgn.
I mit barndomshjem, kunne vi ikke tage den kanal, der sendte “Rap fyr i L.A.”, så de fleste referencer er tabt på mig. Var du klinet til kukkassen i 90'erne, er her dit tropiske soundtrack til en trip down memory lane 😎