View profile

PUF #11

Denne PUF favner livet i alle dets facetter; fra tidlig død over holdningsspørgsmål til hacks for at
PUF #11
By Niels Philbert • Issue #11 • View online
Denne PUF favner livet i alle dets facetter; fra tidlig død over holdningsspørgsmål til hacks for at etablere gode vaner. Så måske den mest fuldendte PUF til dato?
You tell me – svar denne mail, så går mailen direkte til toppen af min indbakke.

ÅRETS BJØRN
På årets anden dag, døde min ven Bjørn af leukæmi. Jeg har været lidt i tvivl om, hvorvidt det er PUF-materiale, men er nået frem til, at hvis ikke dét er, hvad er så?! 
For livet er fedt, finurligt og forunderligt – og nogle gange fucking uretfærdigt. PUF skal favne det hele, omend jeg går efter mest af det finurlige.
Bjørn blev kun 32 år, hvilket slet ikke var nok – hverken for ham eller for os, der fik lov at nyde godt af hans selskab. Det er på ingen måde rimeligt, men det sætter tingene i perspektiv: bruger du dit liv på det rigtige? Jeg tænker en del over, hvorvidt jeg gør.
Vil du læse om Bjørns forløb, kan du finde det hos Euroman eller på hans instagram-profil
Har du lyst til at støtte Bjørns mindeindsamling, finder du den her
Tak for dét vi nåede, Bjørn!
UGENS SVENSKE NAZI-POPGRUPPE
Du har helt sikkert danset rundt i en Bacardi Breezer-rus til “The Sign” (ellers er du gået glip af noget – men kan og bør nå det endnu!)). Men har du tænkt over, hvad det tegn mon egentlig er en reference til?
Adam Tod Brown har kigget nærmere på den svenske gruppes fortid og analyserer titler og tekster for at finde tegn, der kan afklare om Ace of Base faktisk var en trojansk hest med nazihyldester i en tid, hvor grunge-musikken gjorde alle deprimerede. Læsetiden værd!
UGENS SUNDHEDSTIP
Har du tænkt over din holdning for nylig? Altså ikke til flygtninge, regeringen eller buræg; din fysiske holdning. Kroppen du ved 💪🏼 
Små ændringer i dine omgivelser kan være med til at gøre dig rank og overskudsagtig – og skåne dig for probz om fem-ti år. Brug 4,5 minut på din fremtid – hurtige tips til bedre holdning inkluderet!
UGENS RANDOM INSPIRATION
I en verden, hvor mere og mere er baseret på præferencedata og tidligere handlinger, bliver der længere mellem tilfældigheder.
Derfor er det spændende, når en DJ-duo som Mashd N Kutcher begynder at lave musik baseret på tilfældige interaktioner fra hverdagen
Kan du lide elektronisk musik, så tjek deres arbejde ud. De er oftest i den hårde ende af elektrospektret, men bestemt dygtige og byder også på klassisk, australsk humor.
UGENS PODCAST
I lyset af, at vi nu er nået dertil på året, hvor nytårsforsætterne kommer under pres, genudgav Freakonomics episoden med titlen “When willpower Isn’t Enough”. Den er virkelig et lyt værd, hvis du er interesseret i at bryde eller etablere vaner.
Omdrejningspunktet er “temptation bundling”, der handler om at sætte en attraktiv handling sammen med dét du ønsker at gøre mere. Du vil gerne træne mere? Ok, så aftal med dig selv, at du kun ser din yndlingsserie, når du træner. Bum. 
Jeg er allerede i gang med at finde ting jeg kan sætte sammen!
UGENS TRACKS
Der er nu en PUF-playliste på Soundcloud, hvor jeg smider alle PUF-tracks på.
I denne uge, har jeg tilføjet to Oliver Nelson-remixes (pt. min yndlingssvensker): The Knocks - Comfortable og Ariana & The Rose - In Your Bed. Laberhed!
Og så har jeg opdaget en franskmand, der kalder sig Besnine, som tegner til at være et funky bekendtskab. Dyp en enkelt tå i den elektriske funksuppe med Feel Alive.
PUF #12
Når du har sovet syv gange, er der PUF igen. Lov mig ikke at være din partner utro indtil da – det er ALT for dyrt (og dumt!).
PUFlig hilsen
Niels
PS. Tak til Kasper for at opfordre andre til at tjekke PUF (tag et kig på Kaspers musikinitiativ for flere gode tracks) – som lovet, kommer her en kattegif (også god info for dig, der hellere vil give en kat end en ged).
Vil du dele PUF-glæden med andre, så send dem forbi www.nielsphilbert.dk/puf
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

PUF – Philberts Ugentlige Fund

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue