I 80'erne og 90'erne rasede “colakrigen” for alvor.
Kampen mellem Coca-Cola og Pepsi.
En krig, hvor alle kneb gjaldt, hvor krigsmetaforerne fløj omkring på strategimøderne, og hvor kunderne blev opildnet til at vælge side.
Er du en Pepsi eller er du en Coke?! Hva’? Hva’?!
Selvom det ofte er præsenteret som en hård tid for begge brands, så er det med min smule indsigt i marketing en genistreg.
Ikke for Pepsi.
Ikke for Coca-Cola.
For begge.
For ved at bekrige hinanden offentligt, kom det til at handle om *hvilken* cola, der skulle drikkes. Og i mindre grad om, hvorvidt sodavand nu også var det rigtige at drikke overhovedet.
Smart.
For det sælger mere cola for begge colaproducenter, hvis deres krig om cola fylder kundernes bevidsthed på bekostning af andre typer læskedrik. Eller vand. Eller ingenting.
_
Jeg ser noget lignende udfolde sig med vaccine eller ikke-vaccine lige nu. Vinklen i de brede medier og i mange samtaler, ser ud til at være, at du kan være for vaccine eller imod vaccine.
Der virker ikke til at være meget plads til at kunne lide Squash, hjemmepresset solbærdrik, dansk vand - eller måske faktisk ikke opleve, at risikoen for at dø af tørst er overhængende.
Jeg savner nysgerrighed omkring dem, der er skeptiske, usikre, afventende, uforstående og aktivt fravælgende.
Det er et tab, synes jeg. For det gør det til en krig mellem to positioner, og så kommer man hurtigt i opposition. Det er helt naturligt og menneskeligt, for det forløser jo den
kognitive dissonans at vælge side.
Det er ærgerligt, for det er sjældent i koret eller på “hjemmebane”, at man lærer noget nyt. Og efter alt at dømme, står vi i en situation med rigelige mængder forvirring og ubekendte, så det virker som det absolut bedste træk, at hive nysgerrigheden op af lommen og indgå i dialoger med et ønske om at lære og forstå, i stedet for at overbevise eller frastøde.
Så hermed en opfordring: Fortæl mig, hvorfor du har valgt som du har gjort. Eller ikke har valgt. Eller måske ikke har valgt endnu.
Jeg er oprigtig nysgerrig 💌
Tweet
Share