View profile

Læg på og ked dig lidt i stedet 📲🙇

Vi starter med verdens korteste intr...
Læg på og ked dig lidt i stedet 📲🙇
By Niels Philbert • Issue #153 • View online
Vi starter med verdens korteste intr…

KEDELIGT NYT
Jo mere, jeg keder mig, jo mere tænker jeg over, hvad det betyder, at kedelige situationer forsvinder fra vores liv 🤔
Der er næsten altid noget, der kan underholde eller aflede os, så vi er befriet for at dagdrømme eller selv finde på noget 🙇
Seks minutters video om fordelene ved at kede sig, og hvordan det måske er afgørende for at få mere ud af livet. Og en fantastisk artikel om, hvorfor vi skal lade børn kede sig (igen):
If you complained about being bored back then, you were really asking for it. “Go outside,” you might get, or worse, “Clean your room.” Was this fun? No. Was it helpful? Yes.
HVEM LÆGGER SIDST PÅ
Jeg har engang præsteret at tale i telefon i mere end 12 timer i træk med den samme person. Og har mange gange lagt på fra et opkald og konstateret, at samtaletiden havde sneget sig over 59 minutter.
Det sker dog sjældent efterhånden. For der går længere og længere mellem, at jeg ringer op eller svarer uaftalte opkald.
Jeg har stadig lange, interessante samtaler, de foregår bare oftere “live”, på skrift eller som (asynkrone) lydbeskeder via Telegram (hvad jeg kalder en #walkie) 📻
Og jeg er ikke alene om at have en aftagende begejstring for telefon-delen af min smartphone:
  • det er oftere og oftere kedelige opkald fra sælgere eller robotter, der er i den anden ende af opkaldene
  • lydkvaliteten og den lavpraktisk oplevelse af telefonopkald, er ikke blevet en millimeter bedre over de sidste 50 år; tværtimod
  • mere asynkrone platforme som email, lydbeskeder og instant messaging, har givet plads til andre forventninger og til at nogle mennesker har fundet ud af, de er textroverte
Og så er der en fjerde dimension: at et telefonopkald per definition afbryder og ikke giver en idé om, hvad opkaldet handler om, før man har svaret.
I vores stigende afbrydelseskultur, er den teknologi, der startede afbrydelserne ved at komme til kort. Jeg fristes til at skrive, at den er for ringe, sammenlignet med andre teknologier, fordi den afbryder uden at give kontekst og uden at tilbyde en bedre kvalitet i lyd eller taktil oplevelse.
Oveni, tyder flere ting på, at dét med at klemme en lille radiosender op mod hjernen, ikke er det bedste 🤯
UBEHØRT AF MENNESKEHÅND
Apropos telefoner, kommer her en fin og trist samling af mønttelefoner - eller i hvert fald resterne af dem ☎
Skørt, at det var via sådan én, jeg ringede til mine forældre klokken meget sent om natten, for at blive hentet, når jeg havde været på Diskotek Panorama i slutningen af 90'erne🕺
Selvfølgelig ikke, fordi jeg ikke havde en mobiltelefon. Den var bare for stor til at have med i stramme bukser på dansegulvet. Og den kunne heller ikke holde batteri, hvis aftenen inkluderede forfest 🙈
FIRST COME, FIRST SERVER
Virkelig interessant grafik over hvilke sprog indholdet af Internettet er på, i forhold til, hvilke sprog klodens befolkning taler/læser.
Den vestlige verden har selvfølgelig haft et forspring på udviklingen, omend det mere ligner den klassiske fordel af at være først, hvorfor alle, der er interesseret i den viden, der er tilgængelig, lærer dét, der er nødvendigt for at få adgang til den.
Det er derfor, jeg investerer intensivt i at nå et niveau af engelsk, hvor jeg kan veksle mellem dét og dansk, uden at tænke over det 🇬🇧
Grafikken kommer fra Finimize, der sender engagerende og finurlige 3-minutters mails som business og økonomi. Jeg er hver gang imponeret over deres stærke #overskriftsgame 💪
IKKE FOR SARTE SÆLER
PUF kendis GradeAUnderA er tilbage med en opsang over, hvorfor vi behandler nogle ord som særligt slemme ord, når vi er helt OK med at bruge andre ord, der udtrykker præcis det samme #NSFW
Kan du tåle mere, så prøv politisk korrekthedsmanualen for 2019 🙊
👋👋👋
Må din uge blive fyldt med Oliver til vi ses igen. Og har du noget, jeg skal vide, så svar mailen eller skyd mig på telegrammofonen 📫
;N
PS. Hvorfor bruger man ikke katte som boldhentere i tennis?
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

Nysgerrighed driver værket i krydsfeltet mellem adfærd, small wins og dét at tænke anderledes.

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue