PUF på en fredag. Ja! 🤩

Det er endda med vilje, og handler mere om ikke-torsdag, end om at sende på en fredag. For som et eksperiment, udkommer PUF de næste måneder en tilfældig dag i løbet af ugen.

“Hvorfor”, tager jeg fat på fra udgave #200 😜

I sidste udgave, var der laboratoriekød på menuen. Så den naturlige (!) fortsættelse må være computerskabte mennesker 🦾

Spilfirmaet Epic Games er på trapperne med MetaHuman Creator, der gør det muligt at generere menneskelignende karakterer klar til brug (animering) i løbet af minutter.

Det er selvfølgelig stadig muligt at se, at det ikke er rigtige mennesker. Men vi begynder godt nok at komme tæt på - og med afstand og lidt smuds på skærmen, kan det være svært at spotte de små detaljer, der afslører computerfiduserne.

Men prøv at skrue tiden fem år frem, blend det med Microsoft Teams og et par Virtual Reality briller, og vi har enten en virkelig underlig cocktail af sære avatarer, eller et virtuelt rum, hvor det opleves meget tæt på virkeligheden at holde møder.

Spørgsmålet er så, om man behøver deltage live eller kan programmere sin avatar til at sidde og se engageret ud, mens man selv tage en time mere under dynen 😅

Det hele minder mig af en eller anden grund om Doves Evolution-reklame fra 2006 og BuzzFeeds tilsvarende fra 2016 🤔

Nu hvor coronarestriktionerne bliver løftet, opdager mange af os, hvor stille der har været på gader og stræder, mens nedlukningen har stået på 🙉

Det er kun lige begyndt, så i takt med at det bliver muligt at samles mere og flere, følger lydniveauet og det socialere summeri med op.

Spørgsmålet alle sidder med lige nu er derfor selvfølgelig, om det er tid til at indrette et lyddødt rum. Et såkaldt anekoisk kammer 😎

Vores ven Derek har undersøgt om sådan et rum, er det ultimative hjemmekontor - eller om det faktisk er rigtigt, at man bliver skør, hvis man er sammen med sig selv i et lyddødt rum.

Jeg anbefaler høretelefoner - særligt ved 8.15, hvor han går ud i den virkelige verden igen 🎧

For år tilbage, hvor jeg købte musik på CD (mange år siden), lyttede jeg hele albummet igennem. Flere gange. Mange gange.

Ved de første gennemlytninger, var der et eller to numre, der fangede og blev favoritter. I takt med at antallet af gennemlytninger tog til, skiftede favoritterne og flere detaljer og nuancer dukkede frem i de andre tracks.

Det var en spændende udforskningsproces, som er ved at vige for den nye måde at udgive og lytte til musik på; streaming af hits og enkeltsange fra playlister.

Jeg begræder ikke udviklingen, for det er jo stadig ganske muligt at sætte et album i kø eller danne en playliste. Og det hjælper ikke meget at være sur på udviklingen - har jeg fundet ud af 😎

Et album jeg sidste år lyttede på den “gamle” måde er Future Nostalgia af Dua Lipa. Helt klart på min top-3 for udgivelser i 2020.

Discohittet Don’t Start Now er svært at sidde stille til, og har en baslinje som Bernard Edwards kunne have skrevet. Resten af pladen har også mange kvaliteter og lytværdige tracks.

Såfremt fremtiden rummer plads til kunstnere, der holder ved i flere årtier, kunne Dua Lipa godt blive én af dem. Hun er dygtig.

Hvilket hun cementerer i denne Tiny Desk-koncert. Wow! ➡️👂

Hvad er dit favoritsted til en god lur? 😴

;Niels

PS. Emuer er hurtige, men måske ikke sååå snu: