Jeg når snart et skæringspunkt i min nysgerrighed: at jeg har brugt flere timer på at se videoer og læse om moderne, kommerciel flyvning, end jeg har tilbragt i luften 😛
Senest har min research handlet om, hvorfor fly nogle gange er nødt til at smide brændstof, inden der kan landes. Den korte version er, at et fly kan lette med væsentlig højere vægt, end det kan lande (højere stress på landingsudstyr og flyramme ved touchdown).
Skal en lang tur afbrydes grundet en nødsituation, er det ikke bare at finde en landingsbane; vægten af fly+passagerer+cargo+brændstof skal under den maksimale landingsvægt. Aha!