View profile

Det store fire års jubilæumsnummer 🎂🥳

PUF bliver fire år🎈🎈🎈🎈 Eller 185, hvis hver udgave er et lys i lagkagen 🎂 Uanset, har det givet anled
Det store fire års jubilæumsnummer 🎂🥳
By Niels Philbert • Issue #185 • View online
PUF bliver fire år🎈🎈🎈🎈
Eller 185, hvis hver udgave er et lys i lagkagen 🎂
Uanset, har det givet anledning til at reflektere over projektet, “fødselsdag”, fodbolde og pandaer 🥳

Som barn forbandt jeg fejring af min fødselsdag med, at jeg fik gaver og at andre gjorde sig umage for gøre noget, der fik dagen til at føles som noget særligt for mig (tak mor og far 💛).
I mit naive barnesind, forstod jeg derfor ikke når OBS! i Esbjerg fejrede fødselsdag ved at byde på gratis kage, give ekstra store rabatter på videomaskiner og forære 5000 fodbolde væk 🎁
Det forekom mig som en pudsig omvendt fejring, hvor fødselaren skulle slide i køkkenet og give gaver til alle gæsterne.
Da jeg blev ældre, lykkedes det mig at lægge to og to sammen - godt hjulpet på vej af at OBS! tilsyneladende havde fødselsdag fem gange om året 🤔
Jeg tænker over dette, fordi jeg har mærket, at markeringen af fire års PUF, har været i gang med at skabe nogle forventninger til mig selv om, at jeg skal gøre noget ekstra ud af det.
Flere emner måske. Eller highlights fra 184 udgaver.
Eller måske to gif'er 🤯
Faktum er, at jeg faktisk ikke har lyst til det, da jeg på en måde finder det tdnevmo, på samme måde som jeg tænkte om de gratis fødselsdagsfodbolde fra OBS!, da jeg var barn.
Jeg lægger mere end tre timers arbejde i at stykke PUF sammen hver uge, og det er ingen hemmelighed, at det kan være - i mangel af bedre ord - ensomt på redaktionen, fordi der sjældent er respons.
Og omend jeg mærker en glæde over, at jeg ved mange af jer åbner, læser og klikker, så er kulturen omkring indhold på internettet grundlæggende blevet, at vi ikke behøver give noget tilbage.
Vi “betaler” med klik og data 🤖
Jeg sælger ikke reklamer eller data, så PUF er udelukkende drevet af lysten til at bruge timerne på at gøre mig umage med at udvælge noget anderledes indhold, forsøge at formidle det på en interessant måde, og håbe, at det gør en positiv forskel for dig i den anden ende.
Sagen er dog, at jeg ikke ved om arbejdet skaber værdi, medmindre du udtrykker det. Og det gælder de fleste skribenter, kunstnere, illustratorer, musikere og andre typer kreatører, der skaber indhold ud fra lyst.
Jeg ser utallige indholdskreatører gå døde i processen, fordi det er ensomt at sende noget ud i intetheden og høre crickets 🦗
jubilæumsnummeret er ikke highlights fra PUFs første fire år.
Det er en opfordring til at give lidt mere end et like til de selvstændige indholdskreatører, der får dig til at tænke anderledes og opdage nye sider af livet, når du hører deres musik, griner af deres krøllede tegninger eller modtager den email, de har gjort sig umage med 💌
Skriv en begejstret kommentar, send fanmail, fyr en DM afsted eller find en helt fjerde måde at udtrykke din glæde over, at nogen lægger kræfter i at skabe noget interessant uden at få en reje for det 🍤
Og hvad angår PUF, så vil jeg allerhelst have en fodbold ⚽
Eller en panda 🐼
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

Nysgerrighed driver værket i krydsfeltet mellem adfærd, small wins og dét at tænke anderledes.

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here.
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here.
Powered by Revue