View profile

Derfor flyver jeg ikke 1. klasse ✈️

Inden ugens PUF starter for alvor, så er Youtube på trapperne med et forbedret design. Det synes jeg
Derfor flyver jeg ikke 1. klasse ✈️
By Niels Philbert • Issue #78 • View online
Inden ugens PUF starter for alvor, så er Youtube på trapperne med et forbedret design. Det synes jeg i hvert fald det er – specielt fordi det nu er muligt at aktivere et “dark mode”. Prøv selv: youtube.com/new 🌚
Og har du ikke set den populære norske fail-video endnu, så klik klik 🙊

FAKTA: FAKTA OVERBEVISER IKKE
Ugens bedste forklaring af en bias – i dette tilfælde the backfire effect – går til min yndlings tegneserieskaber: The Oatmeal.
Det er vigtigt at forstå bagslagseffekten, for den handler om, hvorfor fakta sjældent virker, hvis du vil udfordre nogens overbevisning - tværtimod 🙈
HVORFOR JEG IKKE FLYVER 1. KLASSE
Jeg har prøvet at blive klogere på, hvad der kan øge chancen for at overleve, hvis det skulle gå galt under en flyvetur. Og endnu engang må jeg sige, at viden gør mig rolig.
Baseret på dét jeg har fundet ud af, forsøger jeg altid at sidde bagerst i flyets højre side, ved en gangplads, tælle hvor mange rækker, der er til nærmeste nødudgang og have mit bælte på hele tiden.
Er du nysgerrig på, om det er en god strategi – eller på, hvordan det faktisk ser ud, når et fly styrter ned – så se dokumentaren “Plane Crash”.
Og husk så på, at fly meget sjældent styrter ned – særligt i nyere tid.
FRI TIL AT VÆRE JORDBUNDEN
Har du – ligesom jeg – ikke fløjet rundt på vores planet via Google Earth i noget tid, så skylder du dig selv at afsætte et par minutter (eller timer) til at se, hvor stort detaljeniveau, der er kommet på 🌍
Vil du have en teaser eller vide mere om, hvordan dette fascinerende værktøj bliver skabt, så start med denne video (8 min).
10 viljestyrke point, hvis du kan afholde dig fra at besøge Google Earth bagefter 😇 
FOKUS PÅ UFOKUSERET FOKUSERETHED 🙃
Det er blevet sværere at fokusere i vores moderne, distraherende verden, hvilket forklarer, hvorfor mindfulnesskurser popper op allevegne. For børn og unge, er det dog Fidget Spinners, der får al opmærksomhed.
Bogstaveligt talt.
Oprindeligt udviklet som et værktøj til at hjælpe med at holde fokus, har de små spinnedimser nu på få måneder udviklet sig til en plage, der afleder opmærksomheden for børn og unge i så høj grad, at nogle skoler indfører forbud mod de roterende distraktioner. Full circle! 💩
BuzzFeed har filmet en jomfrurundtur 🍥
ÆBLER ER STADIG GODE
Et par af jer, har skrevet og spurgt, om jeg nu – efter jeg annoncerede mit indkøb af en Android telefon – er imod Apple. Det er jeg ikke. Jeg er bare nysgerrig og bryder mig ikke om at blive “låst”, hvilket Apple på nogle områder bruger som strategi.
Æblefirmet er dog på mange punkter én af de ledende virksomheder i forhold til at gøre produktion og drift så bæredygtig som mulig. Se bare disse fem korte videoer (ingen kommentar på den visuelle stil 😳 )
BIL TIL SALG?
Overvejer du at skifte vognen ud med en elcykel, så er her lidt inspiration til en fængende reklamefilm for din bil 😛  (tip med hatten til Kasper 🎩 )
👋🏻👋🏻👋🏻
Ugens PUF havde en lille ændring i formatet – så du den? 🕵️
Ellers bød ugen på 20 års gensyn med mine efterskolekammerater (m/k), hvilket var en dejlig oplevelse – og min kravl-i-reb-rekord stod endnu på 20. år, hvilket jeg bestemt er stolt af 💪🏻
Rebpensionerede hilsner
PS. Har du fået mod på en fidget spinner, så husk at få den rette størrelse:
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

Nysgerrighed driver værket i krydsfeltet mellem adfærd, small wins og dét at tænke anderledes.

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue