Udviklingen er god, og jeg har næsten fordoblet vægten i alle fem øvelser: Bænkpres 35 -> 70 kg, squat 40 kg -> 72,5 kg, dødløft 40 -> 75 kg osv.
Medgivet; jeg startede lavt, da jeg også ville have teknikken ordentligt på plads. Derfor forventer jeg heller ikke, at udviklingen holder samme fart.
Til gengæld har jeg endnu engang fået øjnene op for, hvor meget mentaltræning, der er i at præstere på kanten af, hvad man kan rent fysisk. Jovist nyder jeg at blive stærkere og investere i min fysik. Den mentale udfordring er dog efterhånden en endnu større motivation: Der er kontant afregning, hvis fokus ikke er på plads. Bum!
Fordi jeg nu begynder at være på kanten af, hvad jeg kan præstere, er jeg begyndt at tænke i at fjerne mentale barrierer; fx hvordan jeg sikrer, at der aldrig kan gå noget galt – hvilket er en faktor, når man ligger under en vægtstang, der vejer mere end én selv. Det nemmeste er kun at træne med en vægt, jeg *ved*, jeg kan klare. Det er bare ikke dér udviklingen er.
Jeg lærer meget af henholdsvis
Omar Isuf og
Alan Thrall, der begge har et godt mix af humor, selvironi og solid viden. Og: that beard 👌🏻