View profile

🐡 #25

Godmorgen! PUF #25 er landet i din indbakke og ugen kan dermed for alvor komme i gang. Jeg håber du h
🐡 #25
By Niels Philbert • Issue #25 • View online
PUF #25 er landet i din indbakke og ugen kan dermed for alvor komme i gang. Jeg håber du har mulighed for at læse PUF i solen. Gerne udenfor. For hvis ikke du vidste det, kan PUF faktisk bruges både ude og inde ☀️

UGENS ÆGTIVISTSUCCES 🐔
Salget af buræg falder i Danmark. Jeg har tidligere skrevet om min holdning til prisen på æg, så det glæder mig, at der er en forandring i gang.
Ovenstående billede fandt jeg på æggekøleren i min lokale Rema. Det er god og klar information, hvilket jeg savner rigtig mange steder i fødevarebranchen. Så hurra for flere skridt i den rigtige retning. Vil du være ægtivist, så køb æg, der giver bedst mulige forhold for hønsene.
UGENS LUR 😴
TheOrangeDuke faldt i søvn anden dag på sit nye arbejde. Heldigvis havde han fået arbejde i et firma med god humor, for hans nye kolleger øjnede en chance for at forevige øjeblikket og vise det til ham, da han vågnede igen. God stil.
Som ivrig bruger af Reddit, måtte han dele sit “fuck up”, hvilket hurtigt blev for stor en fristelse for photoshopnørderne i PSbattle…og så fik han ellers tur med alskens skøre og sjove versioner.
Dejligt at god humor og selvironi stadig trives nogle steder på Internettet.
UGENS ENERGIKRISE ⚠️
Hvilket land har den største andel af vedvarende strømproduktion: Ghana, Namibia, Portugal eller Danmark? Med alle de vindmøller og solcellebelagte tage, må det da være Danmark, ik’?
Danmark er nummer chok blandt de fire lande. Det var en overraskelse for mig. Jeg lærte også, at Norge producerer 98 % af energiforbruget fra vedvarende kilder. Og at Frankrig er det land i verden, der får mest energi fra Atomkraft (mere end Rusland og Ukraine. Tilsammen.). 
[Tip med hatten til Kristoffer]
UGENS WOWKOUT 🙃
Som tidligere gymnast, har jeg en helt særlig respekt for discipliner, der forener styrke, kontrol, rytme og elegance. Det er ikke bare et spørgsmål om at være stærk, have god balance, være smidig eller kunne bevæge sig i takt; du skal være det hele på én gang + have en selvdisciplin, der får en chefsergent til at græde.
Og når det så lykkes, så er det bare fire minutters magi uden det mindste trylleri. Kæmpe respekt.
UGENS TRACKS 🎧
Solidisco - One Dance (ft Gayatri Nair)
Bring Back The Summer (Ft. Oly)
Gregory Porter - Don't Lose Your Steam (Fred Falke Remix)
LAD OS PUFFE TIL LIDT FLERE 💨
Har du lyst til at invitere en ven til at prøve PUF, så prøv med denne besked: 
Hej din gamle søulk. Plejer du ikke at sige, at du hader email? 🙊
Jeg er begyndt at se frem til at tjekke min indbakke om tirsdagen, efter jeg er begyndt at få PUF hver uge. Er sikker på, det også vil være noget for dig. Tilmeld her: www.nielsphilbert.dk/puf
👋🏻
Det vil være en stor hjælp, hvis du vil bruge ti sekunder på at tippe en ven eller veninde (eller din mor) Tak!
Niels, Chefredaktør, PUF
PS. Husk at komme op af sofaen i ny og næ, men vær varsom med håndvægtene 💪🏻
Did you enjoy this issue?
Niels Philbert

PUF – Philberts Ugentlige Fund

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue