Se profil

Giver friktion bedre brugeroplevelser?

Lars K Jensen
Lars K Jensen
Har du fået denne mail tilsendt fra en ven eller kollega? Tilmeld dig her 🙏
Jeg er rådgiver, medieanalytiker og digital chef hos Willmore. Jeg arbejder især med at hjælpe medier og andre med digital produktudvikling fra 🎬 til 🏁Mere om mig »
Her skriver jeg (især) om digitale medier, journalistik og teknologi.

Indhold i denne omgang:
  1. Måling og optimering af brugerrejsen uden cookies
  2. Giver begrænset debat bedre debat og oplevelse?
  3. Nordisk kursus i digital medieinnovation
  4. Bekymrende fejl i AI-datasæt
Sæt i gang:
1️⃣📊 Hør mine erfaringer: Skab en bedre brugerrejse – uden cookies
Det er ikke blevet lettere at være en cookie, og det udfordrer vores digitale målinger og værktøjer som Google Analytics.
Hvis du er nysgerrig på alternativer, kan du høre mig fortælle om Plausible. Det er mit yndlingsalternativ til Google Analytics.
Læs mere om mit digitale oplæg her: 👇
Bemærk: Dette er ikke en “masterclass” i et dyrt og avanceret analytics-setup, der kræver sit eget team. Det handler om, hvad du selv kan måle og gøre. Nemt, enkelt, privacy-venligt — og billigt 😉
Jeg kommer bl.a. til at fortælle, hvordan vi fik mere end 3 gange så mange frem til “skriv dig op”-siden hos B2B-mediet Turisme.nu.
Uden at sætte en eneste cookie og ved små iterative ændringer 👌
Er du nysgerrig? Læs mere og lyt med.
2️⃣🤐 Giver begrænset debat bedre debat?
Den offentlige debat og samtale på sociale medier skulle være så god og løse så meget. “Markets are conversations,” som Cluetrain Manifesto fortalte os.
Men noget er gået galt. Debatten på sociale medier og internettet er stukket af, og hadtale og modbydelige beskeder fylder for meget.
Det er også gået op for platformene, der forsøger at begrænse debatten for at gøre den bedre.
Mere kontrol til brugerne
Der er blandt andet Instagram der holder øje med, hvad vi skriver og anbefaler os at tænke os om, hvis vi er ved at krydse en grænse.
Jeg synes dog, de virkelig interessante tiltag ikke er de automatiserede. Det er i stedet de nye muligheder og kontrol, brugerne får.
På Facebook og Twitter kan vi fx vælge, hvem der kan kommentere/svare. Facebook er sågar på vej med en funktion til deres Groups, hvor hvert medlem kun kan skrive 1 kommentar hvert 5. minut.
Det er tegn på et par andre ting også:
Maskinerne er ikke gode nok (det så vi under det første lockdown med YouTubes automatiserede moderation, der slettede for meget).
De sociale platforme kommer aldrig til at ansætte de moderatorressourcer, der skal til. De vil hellere begrænse, hvad der kommer ind i maskinen end at bruge penge på at få styr på det, der kommer ud.
Dét er tankevækkende.
Zetlands Frederik Kulager og Selin Türker skriver om tendensen og var så flinke at spørge, hvad jeg tænker:
Tiltagene er interessante fordi, de handler om at skabe friktion og benspænd for brugerne. Det er et klart opgør med tidligere tiders “jo mere jo bedre” og markerer et skifte i det meget målbare “time spent” til det knap så målbare “time well spent”.
Det er også et skifte fra “don’t make me think”-tilgangen til brugeroplevelsen (UX). I stedet ser vi en tilgang, hvor man gerne må yde friktion og kræve mere af brugerne for at dæmme op for antallet af interaktioner og bidrag. I håbet om at skabe en bedre brugeroplevelse.
Og det stopper helt sikkert ikke her.
3️⃣💡 Nordisk kursus i digital medieinnovation
Sammen med Nordisk Journalistcenter (NJC) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) er vi i Willmore med til at udvikle og køre kurset ‘Digital innovation i nordiske medier’.
Kurset handler især om, hvordan man kan forstå sine brugere og skabe indhold, der skaber værdi – og er penge værd.
Du kan se og høre lidt mere i denne video, vi har delt på LinkedIn:
4️⃣😬 Bekymrende fejl i AI datasæt
Grundlaget for meget af den kunstige intelligens, der omgiver os er fyldt med fejl, skriver Wired.
Det drejer sig om 10 fundamentale datasæt, der er blevet brugt til at træne en række algoritmer. Et nyt studie viser nemlig, at blandt andet billeder i ImageNet (der er blevet brugt til at træne mange algoritmer) er beskrevet forkert. Se blandt andet disse eksempler:
Som du kan se har disse billeder simpelthen fået forkerte “labels”, mens andre labels ikke er defineret bredt nok.
Som sådan er det altså ikke fejl i teknologien, men fejl begået af de mennesker, der skal beskrive, hvad der er på billederne.
“The data is typically collected and labeled by low-paid workers, and research is piling up about the problems this method introduces,” skriver Wired.
🏁 Det var alt for denne gang
Tak fordi, du læser med. Del gerne dette nyhedsbrev med en kollega eller ven, hvis du kender nogen, der også bør læse med ✌️
Forresten… Lyder det her spændende?
  • Deling af kodeord er et problem
  • Medier og tech-firmaerne: Min analyse af ministerens lovforslag
  • Farvel til Nationen
Så læs mit forrige nyhedsbrev:
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Lars K Jensen
Lars K Jensen @larskjensen

Jeg skriver om nye medier, journalistik og teknologi.

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
Postboks 1601, 2100 KBH Ø