Se profil

Facebook og medierne: Giver en kollektiv aftale overhovedet mening?

Lars K Jensen
Lars K Jensen
Har nogen videresendt denne mail til dig?

(Jeg har netop skrevet en artikel for Kommunikationsforum, hvor jeg kigger på den kommende lov herhjemme og deler meget af det, jeg har lært i de seneste uger. Du finder også link til den blandt de andre historier nederst.)
I løbet af denne måned vil kulturminister Joy Mogensen præsentere sit nye lovforslag, der skal implementere EU’s ophavsretsdirektiv fra 2019 i dansk lovgivning – og give danske medier mulighed for at modtage penge fra tech-giganter som Facebook og Google.
Det hele handler om ophavsret, og tanken er, at tech-firmaerne skal betale for at bruge mediernes indhold. Direktivet giver nemlig medierne nogle udvidede, også kaldet “beslægtede” rettigheder, der dækker det indhold, eksempelvis Facebook bruger som “preview”, når vi deler links, og Google viser i søgeresultater.
En vigtigt pointe er, at direktivet ekskluderer Facebook-delinger foretaget af privatpersoner, ligesom rettighederne også ophører to år efter den 1. januar året efter en artikels udgivelse.
Den kollektive mulighed
Vores kulturminister har valgt at gå længere end direktivet og vil give danske medier mulighed for at forhandle en kollektiv aftale med eksempelvis Facebook.
Det er godt for især de små medier, lyder argumentet, fordi de derved slipper for at skulle forhandle med Facebook en af gangen. (At kulturministeren så muligvis ikke har konsulteret de små medier godt nok er en anden ting.)
Det store spørgsmål – som vi naturligvis ikke har et svar på endnu – er, om det overhovedet er muligt at forhandle en kollektiv aftale med Facebook for danske medier, store som små, nye som gamle, der ønsker at være med.
Det er i hvert fald en potentiel hovedpine blot at tænke på, hvordan sådan en aftale skal konstrueres og hvilken afregning, der skal aftales, for at det giver mening for både små medier og JP/Politikens Hus og Berlingske Tidende.
Mindre kollektive aftaler?
Digiday har netop udgivet en artikel, der handler om netop kolletive aftaler for medier. Det er godt nok Google, der er emnet for den artikel, men pointerne er lidt det samme.
Chefen for Google News, Richard Gingras fortæller, at han oplever, at medier helst vil lave individuelle aftaler. Det er de uenige i hos USA Today, der i den grad efterspørger kollektive aftaler mellem medier og tech-firmaer.
I artiklen kommer David Spiegel (der er ‘vice president’ for digital indtjening hos California Times Group, der blandt andet udgiver LA Times) med et bud på en interessant mellemvej:
“I think scaled national publishers will think they can be best served by negotiating independently, but it would be smart for niche groups to band together, especially in areas that Google needs such as local media and service-oriented content that pushes people to its search services.”
Han anbefaler altså, at mindre (niche-)medier finder sammen med andre som dem selv og sammen forhandler en kollektiv aftale, med mindre omfang, på plads med tech-firmaerne.
Det lyder jo oplagt. Interessant nok siger han, at store landsdækkende medier vil mene, de kan få mest ud af at forhandle uafhængigt af andre – det er ikke ønsket fra de store landsdækkende herhjemme.
Håndører?
Derudover er der også spørgsmålet om, hvor mange penge, der reelt vil løbe igennem det system, der etableres med en kollektiv aftale for danske medier.
Den kollektive aftale skal (ifølge det første lovforslag) etableres hos:
“[en] rettighedsorganisation, der omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til de værker, der anvendes i pressepublikationer.”
Læser man mellem linjerne, er det formentlig Copydan (der i forvejen varetager rettigheder for en masse journalister samt journalistiske udgivelser og værker) eller en lignende, der skal tages i brug.
Pengene, det drejer sig om, vil altså kun være for Facebook-delinger, som medierne selv foretager. Derefter skal det fordeles mellem medierne i den kollektive aftale for derefter igen at blive delt mellem det enkelte medie og de journalister, der har skabt det indhold, det hele handler om, og som deler deres ophavsret med mediet.
Det er med andre ord et betragteligt system og fordelingsnøgler, der skal sættes i gang for at få den tragt til at fungere.
I værste tilfælde etablerer man et bureaukrati for nogle få håndører.
Og så skal det selvfølgelig afklares, hvad Facebook reelt skal betale for. Skal der afregnes ud fra antal delinger, reaktioner eller noget tredje? Der er rigeligt at få på plads i en sådan aftale.
Læs mere:
Mine artikler om den kommende lov og betaling fra tech:
Nu skal Facebook betale – men til hvilken pris?
FAQ om den nye ophavsret
Fem ting, du holde øje med i den nye lov
Kravene til Facebook er problematiske
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Lars K Jensen
Lars K Jensen @larskjensen

Jeg skriver om nye medier, journalistik og teknologi.

Hvis du ikke ønsker nyhedsbrevet mere, kan du afmelde her
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
Postboks 1601, 2100 KBH Ø