Se profil

Masser af transferrygter

Masser af transferrygter
Af Kasper fra Kvart i bold • Udgave #13 • Læs online
Vi er i den grad kommet ind i silly season. Så mens resten af fodbold-Danmark er ved at gøre klar til EM i fodbold, så følger vi skarpt i sporet på PC og Jess Thorups arbejde med at få justeret truppen til næste sæson. Hvem skal ud og hvem skal ind? Vi har samlet en del rygter her i nyhedsbrevet. Du kan også følge med i vores Facebook-gruppe, hvor vi løbende fortæller om, hvad vi hører. Du kan følge med i gruppen her.
Og så har vi haft fornemt besøg af forfatteren og FCK-fan Benn Q. Holm og hans datter Regine Q. Holm. De er begge inkarnerede FCK-fans. Vi fik en rigtig god samtale om det at holde med FCK, og om københavner-identitet. Du kan lytte med i podcasten ved at søge efter Kvart i bold, der hvor du normalt lytter til podcast eller klikke på linket her.
I de sidste par kampe af sæsonen havde vi nogle herlige kampe på hjemmebane i Parken. Blandt andet et derby, hvor vi sendte gæsterne hjem til Vestegnen med et ydmygende nederlag. Efterfølgende sagde den tidligere Brøndby-spiller Kasper Fisker dog i Fodbold FM, at det ikke havde været svært for Brøndby at spille sig ud af FCKs pres. Kvart i bolds egen data-analytiker Henrik Thustrup har sat sig for at efterprøve Fiskers påstand gennem sin data-analyse af kampen. Hvad han fandt frem til, kan du læse lidt længere nede.
Tak fordi du følger Kvart i bold. Vi har nu rundet 1.000 medlemmer i vores Facebook-gruppe, vores podcasts bliver lyttet til af et par tusinde mennesker og vi er i gang med en fed udvikling. Men vi vil rigtig gerne nå ud til flere. Så vi vil være taknemmelige, hvis du vil hjælpe os til at nå bredere ud. Du kan fortælle om os til dine venner, dele vores indhold på de sociale medier og give os en god anmeldelse i Apple podcast. Dette nyhedsbrev kan du eksempelvis bare sende videre til alle du kender ved at forwarde det. Og hvis du læser med uden allerede at abonnere på vores nyhedsbrev, så kan du skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet direkte i din indbakke her.
Store FC-hilsener
Kasper Haugaard og Kasper Larsen

Transferrygter: Hørt under bruseren
Det er silly season, og der er fuld knald på transferrygterne. Her følger rygter vi hørt eller læst:
Daniel Wass
Pt rygtes Daniel Wass tilbage til Danmark fra Valencia . Ifølge vores oplysninger har både Brøndby og FCK tilbudt den 32 årige all roundspiller en kontrakt. FCK’s tilbud skulle være af en noget større karakter end Brøndbys. Så spørgsmålet virker til, at Wass skal vælge imellem den bedste økonomiske løsning eller et skifte tilbage til sin danske klub på Vestegnen .
Spanske kilder skriver pt. København som i FC København , men det er før set at de tager fejl ift. at det kan være Brøndby
Vi hører at Wass ikke er bange for at tage det forbudte skifte, men at han ovevejer nøje hvilken vej han skal gå, da hele familien er inkarneret bif fans
Gravillon
Den franske centerback, der har fået sin opdragelse i Inter, har spillet for Lorient denne sæson. Han er færdig der og har smækket lidt med døren. Han skal nu videre, og virker som en hylde over os med interesse fra både England og Frankrig - bl.a. St. Etienne
Kevin Diks
Ifølge vores oplysninger var Kevin Diks i København i sidste uge, og har selv udtalt uofficielt, at han skulle til FCK. Om det så er sagt med et glimt i øjet er ikke til at sige men den handel virker mest realistisk, da han nok er færdig i AGF og ikke ser ud til at have fremtid i Firenze.
Zanka
Ifølge flere mere eller mindre troværdige tyrkiske kilder har Zankas agent bedt om at få fritstillet Mathias fra sin kontrakt mod, at han modtager lidt kompensation for det sidste år. PC skulle efter sigende være ret positiv overfor at beholde Zanka, og dette virker oplagt for begge parter. Specielt med tanke på at Zanka skal være far og er ret forankret i København.
Lüftner
Lüftner blev torsdag solgt til ungarske Ferensvaros for en ukendt sum , der ikke skulle indbringe det store men dog frigøre noget i lønbudgettet
Andre rygter
Som vi opfanger det snakkes der kraftigt om at Bjelland og FCK’s veje skal skilles. Dette er dog en økonomisk twist der kan tage tid at løse.
Så har Jacob Bruun Larsen været ude og se lidt Sektion 12-venner spille lidt bold men på nuværende tidspukt hører vi ikke andet end at han er sammen med venner.
Andreas Cornelius har også været på besøg på 10'eren. Men det skulle blot være for at få lidt behandling. Trabzonspor har netop afvist at lave en aftale med ham da han krævede 14 mil i løn om året. Skal vi ind i billedet er vi nok et stykke nede på listen og kun aktuelle sidst i vinduet hvis alt andet glipper.
Victor Nelsson er rygtet til Crystal Palace og efter et flot u21 EM, hvor han bar holdet som anfører, er det oplagt at han sælges denne sommer med 2 karantænedage i bagagen.
Fcn målmand Peter Vindahl er angiveligt på en shortlist hos FCK.
Bundesliga har forhørt sig på Jonas Wind. Pris 120- 125 mil kroner er beskeden fra FCK.
En data-analyse: Sådan fungerer FCKs presspil
Af Henrik Thustrup. Følg ham på Twitter @MortensenOregon
Kasper Fisker påstod i Fodbold FM, at Brøndby lykkedes med at spille sig ud af FCKs pres i derbyet d. 16. maj. Udover at man ved at gense kampen kan se, om Fisker tager fejl, kan data så vise, at Fiskers påstand var forkert?
Jeg vil i denne artikel dykke ned i data vedrørende presspillet og se på, hvordan man kan aflæse et holds pres og om modstanderen kan spille sig ud af presset. Som eksempel vil jeg se på den seneste kamp mellem København og Brøndby. Først skal vi lige have styr på et parameter, som benyttes til at måle intensitet i presset.
PPDA
Passes pr. defensive action eller på dansk, afleveringer pr. defensiv aktion fortæller, hvor mange afleveringer et hold har haft pr. defensiv aktion fra modstanderen. PPDA er opfundet af Colin Trainor i 2014 og benyttes til at vurdere, hvor højt og intenst et hold presser.
De defensive aktioner som indgår, er tacklinger, opsnapninger, udfordringer og frispark. I analysen er det underordnet om afleveringerne er succesfulde eller ej. Kun aktioner i den røde del af banen nedenfor indgår i beregningen af PPDA.
Der benyttes kun 60% af banen ned mod Brøndbys mål, da det antages, at der i de resterende 40% af banen ned mod FCKs mål vil være højt pres uanset.
I denne artikel må vi nøjes med 60% af banen, men har man adgang til eventdata, vil det være muligt selv at sætte grænsen, og man vil således kunne vise presset på banen, helt som man selv ønsker.
PPDA for FCK udregnes ved at tage alle påbegyndte Brøndby afleveringer i det røde område og dividere det med antallet af FCKs defensive aktioner. 
I nedenstående figur er vist antallet af afleveringer pr. defensiv aktion for FCK inddelt i perioder af 15 minutter.
Lave værdier indikerer, at København har haft mange defensive aktioner pr. Brøndby aflevering, således viser lave PPDA værdier et mere intenst pres. Nedenfor er det muligt at se, at København i den første halve time kom med et meget intenst pres i modsætning til den sidste periode af første halvleg.
Noget som overrasker mig, er FCKs pres i første periode af anden halvleg. Her havde jeg selv en formodning om, at presset havde været højt mod Brøndby, men data indikerer altså noget andet.
Efter udvisningen af Brøndbys nr. 18 efter 66 minutter bliver pressest mod Brøndby igen mere intenst.
Så langt så godt i forhold til vurdering af FCKs pres mod Brøndby, men var det effektivt og lykkedes Brøndby med at spille sig ud af FCKs pres? Lad os kigge på Kasper Fiskers påstand.
FISKERS PÅSTAND
Kasper Fisker påstod, at Brøndby fint kunne spille sig ud af FCKs pres i perioder, så lad os til at starte med se lidt på Brøndbys boldtab og antal afleveringer pr. boldbesiddelse. Dette kan muligvis give en indikation af om Brøndby kunne spille sig ud af presset.
Vist nedenfor i figuren, er det muligt at se BIFs boldtab og afleveringer pr. boldbesiddelse sammenholdt med FCKs pres intensitet, PPDA.
FCKs pres er i de to første perioder meget intenst og BIF har mange boldtab, 16 og 24 stk, samt få afleveringer pr. boldbesiddelse. I de første femten minutter 3,69 og 16-30 minutter 2,89 afleveringer pr.
boldbesiddelse. Sæson-gennemsnittet for Brøndby i de to perioder ligger på 4,87 afleveringer pr. boldbesiddelse.
Særligt i perioden 16-30 minut har BIF svært ved at spille sig ud af presset, og FCK lykkes i denne periode med at score til 1-0. Efterfølgende og sidste periode af første halvleg kommer Brøndby bedre med og FCKs pres falder drastisk i den periode, hvor Brøndby udligner.
I alt havde Brøndby 103 boldtab i løbet af kampen. Figuren nedenfor viser, at 47% af BIFs boldtab var på egen banehalvdel, nærmere bestemt den sidste tredjedel ned mod eget mål. En høj andel af boldtab i den tredjedel kan indikere visse besværligheder med at spille sig ud af et højt pres. Til sammenligning havde BIF, i kampen mod FCM i Herning, kun 30% af deres boldtab på den sidste tredjedel mod eget mål. 
Yderligere viser figuren nedenfor, at Brøndby havde flest boldtab i deres højre side. Her spillede Hermansson og FCKs pres var lagt skævt således, at der blev presset over mod Brøndbys venstre side, hvor Jung spiller.
Jung er bedre med bolden end Hermansson og ved at presse skævt over mod Jung, lykkedes det FCK flere gange at tvinge BIF til at forsøge og spille frem via højresiden. Dette er efter min mening en af årsagerne til, at der er væsentlig flere boldtab i Brøndbys højre side fremfor venstresiden.
Et hold der fint spiller sig ud af modstanderens pres, har udover færre boldtab på egen bane ligeledes flere afleveringer på modstanderens banehalvdel. I de første 15 min. har Brøndby hele 2 succesfulde afleveringer på Københavns banehalvdel og i den første halve time er Brøndby noteret for 22 afleveringer, hvoraf 12 var succesfulde. Til sammenligning har FCK 44 succesfulde afleveringer på Brøndbys banehalvdel i kampens første femten minutter.
Procenter for afleveringer fordelt på banen er vist i den sidste figur.
I forhold til det ovenstående data, vi har kigget på, mener jeg, at Brøndby i store perioder af kampen havde meget svært ved at spille sig ud af Københavns pres. Bortset fra de sidste femten minutter af første halvleg hvor BIF er bedre med, indikerer data, at FCK lykkes med deres pres ved at bringe antallet af Brøndbys afleveringer ned og boldtab op. Så data viser, efter min mening, at Kasper Fisker tog fejl i sin påstand. FCK var det bedst spillende hold efter min mening.
Der er selvfølgelig mange flere parametre, man kan kigge på, men jeg håber, at det ovenstående har givet et lille indblik i brugen af data i forhold til at vurdere et holds presspil. 
Hvad tænker du selv, data indikerer og er der parametre som burde være medtaget? Og sidst men ikke mindst, tog Kasper Fisker fejl efter din mening? Du kan dele din mening i Kvart i bolds Facebook-side her.
Hvad er FCKøbenhavner identitet?
I denne special-udgave af Kvart i bold-podcasten kigger vi på FCKkøbenhavner-identitet. Hvad det betyder at holde med FCK. Fra begyndelsen i 1992 og op til i dag.
For hvem er FCK, når de ikke naturligt vinder superligaen og spiller med i Europa? Dette spørgsmål vil vi forsøge at belyse i denne række af udsendelser.
Til at hjælpe os med at komme tættere på det spørgsmål har vi i denne udsendelse fornemt besøg af forfatteren og FCK-fan Benn Q. Holm og hans datter, der ligeledes er kæmpe FCK-fan, Regine Q. Holm.
Du kan lytte til hele udsendelsen her.
I første udsendelse i denne i række af udsendelser, der er på sporet af FCK-identitet, havde vi en snak med Flemming Østergaard, der fortalte om, hvilke tanker FCK-ledelsen gjorde sig, da de opbyggede klubben i slut 90'erne og i 00'erne. Den udsendelse kan høres her: https://shows.acast.com/kvart-i-bold/episodes/don-en-del-af-fck-historien-vi-matte-aldrig-blive-ligegyldig
Værter: Kasper Haugaard og Kasper Larsen.
Gæster: Benn Q. Holm og Regine Q. Holm
Sponsor:
Dette program er sponsoreret af jobsherpa. Jobsherpa hjælper dig med at med at gøre dig attraktiv overfor potentielle og interessante arbejdsgivere. Jobsherpa skærper din profil, laver din ansøgning, skriver dit CV og gør din Linked-profil til en lækkerbisken for arbejdsgiverne. Læs mere på jobsherpa.dk. Lige nu kan du som Kvart i bold-lytter få 90 minutters job-sparring for kun 800 kroner. Normalpris er 2.000 kroner. Bare sig Kvart i bold, når du kontakter jobsherpa og så får du rabatten. Du kan få tilbuddet ved at skrive til samiakray@jobsherpa.dk.
Træt af tredjepladser? Analyse af sæsonen: Hvad skal der til for at få guld næste sæson
I denne udsendelse ser vi tilbage på højdepunkterne i sæsonen, der er gået. Kigger frem mod næste sæson. Hvad kan vi tage med fra Jess Thorups første periode som FCK-cheftræner? Hvad kan vi tage med fra et slutspil, som vi vi rent faktisk vinder? Og så skal vi tale om det, der bliver sommerens helt store samtaleemne: Transferrygter. Vi har helt friske bulletiner fra ind- og udland.
Værter: Kasper Haugaard og Kasper Larsen.
Gæster: Mikkel Larsen og Henrik Thustrup
Lyt til udsendelsen her.
Hvordan bør FCK spille?
Jeppe Jensen har i vores Facebook-gruppe stillet et spørgsmål om, hvordan FCK bør stille op. Du kan deltage i afstemningen i vores Facebook-gruppe her.
Det bedste vi har læst og set om FCK
Tv-vært bekræfter forhold: Danner par med Superliga-stjerne | BT Superligaen - www.bt.dk
Benjamin Leander
Graver lidt i statistikbanken de her dage for at finde skæve vinkler på #sldk sæsonen 2020/21. FCKs sæson var helt forfærdelig, men forholdene har også været derefter, både selvforskyldt og andre faktorer. Lille tråd.
BIF's overpræstation: FCK "burde" have vundet guld | Tipsbladet.dk
Klapper hesten: Skal nok lære lidt mere først – Ekstra Bladet
FCK om 'Zanka': 'Vi kommer til at have tæt dialog' | BT Superligaen - www.bt.dk
Afsløret på Instagram: Tidligere FCK-profil tæt på fodboldeventyr | BT Fodbold - www.bt.dk
FCK får bøde for kastet trommestik mod BIF
Superliga-start fastholdes: Starter midt i juli
Lars Bo Jeppesen fratræder som direktør i PS&E | F.C. København
Tak fordi du læste med
Vi håber meget, at du vil hjælpe os med at sprede det glade budskab om vores nye medie. Så hvis du kender nogle FCK-fans, der burde få dette nyhedsbrev, så kan de skrive sig op her. Del endelig linket på sociale medier :-)
Hvis man er interesseret i at følge os på de sociale medier, så kan det ske her:
  • Følg vores Facebook-side her.
  • Vi har lavet en gruppe på Facebook til kvalificeret debat og snak om FCK. Meld dig ind i gruppen her. Vi håber, du vil bidrage til en interessant debat med en positiv debattone.
  • Følg Kasper Larsen på Twitter her.
Kunne du lide dette nyhedsbrev?
Kasper fra Kvart i bold

Velkommen til et medie for alle der elsker FCK.

Skriv dig op her nedenfor for at blive en del af et unikt sammenhold.

Husk at når du har skrevet dig op, så får du en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding, før du endelig er tilmeldt. Mailen kan godt ryge i spamfilteret, så husk at tjek der, hvis du ikke får en bekræftigelsesmail.

Tusind tak for din interesse. Vi glæder os til at lære dig at kende.

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Drevet af Revue