Af Henrik Thustrup
Kan Davit Khocholava blive den centerback i superligaen med den bedste afleveringsfod, og kan han blive dominerende i FCKs luftrum? Jeg har kigget på lidt data fra hans seneste sæson i den bedste Ukrainske række, VBET-ligaen.
Davit Khocholava er 28 år gammel og har i den seneste sæson spillet 12 kampe for Shakhtar Donetsk, i alt 1027 minutter. Fire kampe i CL, én kamp i den Ukrainske pokalturnering og syv kampe i VBET-ligaen. Hans værdi er noteret til 3 mio. Euro.
Davit blev i Shakhtar fravalgt til fordel for blandt andet Matviyenko, som spillede alle fem kampe for Ukraine ved dette EM og har en værdi på 11 mio. euro.
Jeg har i det følgende valgt seks forskellige data, som jeg blandt andre finder vigtige for en centerback.
Data for Khocholava er sammenlignet med andre CB i den Ukrainske liga i sæsonen 20/21. Særligt har jeg dog valgt at highlighte Matviyenko og Zabarnyi fra Dynamo Kiev.
Afleveringer
Afleveringer fra en CB er ikke nødvendigvis særlig interessante, da mange afleveringer kan være relativt ufarlige og i situationer uden særlig meget pres. Derfor har jeg valgt at kigge nærmere på de progressive afleveringer.
Progressive afleveringer er afleveringer, som bringer holdet hurtigt frem mod modstanderens mål. Nedenfor er vist antal progressive afleveringer pr. 90 minutter samt præcisionen. Her ligger Khocholava i den bedre halvdel, dog lidt fra hans holdkammerat Matviyenko