Se profil

FCK overrasker: Ligger helt i top i denne statistik

FCK overrasker: Ligger helt i top i denne statistik
Af Kasper fra Kvart i bold • Udgave #22 • Læs online
FCK skramler sig igennem årets superliga. Kvart i bolds data-analytiker Henrik Thustrup har kigget på statistikken bag sæsonens ringe pointudbytte for Byens Hold, som viser at FCK overraskende nok ligger helt i top i den offensve statistik.

Det mest offensive hold
Af Henrik Thustrup
FCK er det hold i ligaen der har scoret flest mål, haft flest afslutninger, produceret mest xG og haft flest store chancer. Alligevel er det kun lykkedes at vinde 4 kampe af 9 mulige.
Et kig hos superstats.dk fortæller at siden 99/00 sæsonen har FCK 4 gange haft færre point efter 9 runder, nemlig 10 point. Kun to gange har der været 5 nederlag som i denne sæson. Senest var i 20/21 sæsonen hvor FCK efter 9 runder havde vundet 3, spillet en uafgjort og tabt 5 kampe. Her blev Solbakken fyret efter niende runde.
Offensiven
Tager vi et kig på fem offensive parametre og samler dem i et offensivt barometer, har FCK haft den næstbedste offensiv i sæsonen hidtil.
De fem parametre, samlet i det offensive barometer nedenfor, er xG pr. 90, afslutninger pr. 90, xG pr. afslutning, præcisionen i afslutninger samt hvor mange angreb der ender i en afslutning.
Men hvor Viborg ligger i top tre på alle fem parametre er FCK kun at finde i top tre i fire af de fem parametre.
Samlet set er FCK det hold med klart flest angreb, hele 346 positionelle angreb hvor 90 af dem ender med en afslutning.
Udnyttelsen af sine angreb er for FCK den femte bedste i ligaen. Her omsætter FCK kun 26% af sine angreb til en afslutning, hvor Viborg er helt oppe på 30%. Silkeborg er det mest effektive hold i ligaen og omsætter 34% af sine angreb til en afslutning.
Defensiven
Ser vi på defensiven har FCK lukket 15 mål ind, det er femte flest. Haft femte færrest antal afslutninger imod og den samlede xGA fortæller, at FCK har lukket 4 mål mere ind end forventet.
Ser vi på størrelsen af xG pr. afslutning mod FCKs mål har FCK det laveste gennemsnit. Der er altså mindst sandsynlighed for scoring i gennemsnit pr. afslutning mod FCK i ligaen.
Antallet af store chancer imod er det tredje laveste antal hos FCK og vist nedenfor er det kun AGF og SIF der har tilladt færre store chancer end FCK.
Så overordnet set fortæller data, at FCK ikke har haft et elendigt forsvar i de første ni runder, men heller ikke et mesterskabsværdigt forsvar.
Data fortæller dog også at det har været lidt for nemt at score på FCK sammenlignet med de andre hold. Her er individuelle fejl i defensiven en mulig forklaring.
Peger pilen op eller ned?
Ser vi på de tre seneste runder har FCK ikke været i top tre på nogen af de fem offensive parametre og de klare fakta fortæller, at FCK har scoret tre mål men lukket 5 mål ind.
Haft sjette færrest afslutninger og kun omsat 23% af sine angreb. Udnyttelsen af angreb har været den ringeste i ligaen over de seneste tre runder, Horsens med 25% er næst dårligst og langt fra Silkeborgs 41% udnyttelse.
Et databarometer på kun 3 kampe er et noget spinkelt grundlag, men viser desværre at tendensen for FCK peger nedad.
Tak fordi du læste med
Hvis du synes at det her var spændende læsning, så del det endelig med dine FCK-venner. Og husk, at vi kan ikke lave alt det her indhold uden støtte fra vores mange medlemmer. Du kan også være med i Kvart i bold-klubben. Det koster kun fra 35 kroner om måneden. Du melder dig ind her: https://kvartibold.memberful.com/join
Støt Kvart i bold: Køb merchandise:
Følg Kvart i bold på:
Kunne du lide dette nyhedsbrev?
Kasper fra Kvart i bold

Velkommen til et medie for alle der elsker FCK.

Skriv dig op her nedenfor for at blive en del af et unikt sammenhold.

Husk at når du har skrevet dig op, så får du en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding, før du endelig er tilmeldt. Mailen kan godt ryge i spamfilteret, så husk at tjek der, hvis du ikke får en bekræftigelsesmail.

Tusind tak for din interesse. Vi glæder os til at lære dig at kende.

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Drevet af Revue