Se profil

🔹🔺🔸 Sol er konge

#ActualNews
Green death tech, vokal diagnose og spatial reality display er tre banebrydende begreber du kan blive klogere på i ugens nyhedsbrev, der bl.a. også byder på pavens holdning til neoliberalisme, psilocybin som medicin og hele TO sensationelle begivenheder: Et superledende materiale der fungerer ved stuetemperatur og IEAs splinternye syn på sol 👑 Lige herunder kan du i øvrigt se eller gense TED-klassikeren med Denis Rivin, der i begyndelsen af sidste år tappede fint ind i hvad der sker i verden lige nu.
Velkommen til #59 - og rigtig god læselyst

Video
Critical Optimism in a Complex and Confusing Time
Lad os se at komme i gang 😍
Sundhed
Vokal diagnose
Psilocybin som medicin
Google Street View for kroppen
Green Death Tech
Global udvikling
Paven velsigner global genstart
Buy Back Friday
Hard science
Sensationel superleder
Russisk raketgenanvendelse
Spatial Reality Display
Til sidst: SOL ER KONGE
“Det er for tidligt at sige om pandemien er et tilbageslag for overgangen til vedvarende energi - eller en katalysator der accelererer den”. Sådan lyder det i Det Internationale Energiagenturs årlige flagskibspublikation, World Energy Outlook, hvor agenturet i samme ombæring erklærer solenergi for elektricitetsmarkedernes NYE KONGE.
Første del af ovenstående er et af de vægtigste modargumenter man pt har i diskussioner med folk, der på mere eller mindre informeret baggrund konkluderer/antager/føler at pandemien har bremset overgangen til vedvarende: Selv IEA er uafklaret, makker - intet er tabt endnu, og der er al tænkelig grund til udelukkende at øge presset på virksomheder og regeringer for at bevare momentum 👍 Anden del udgør umiddelbart intet mindre end en historisk udmelding fra en international institution der blev grundlagt i 1974 oven på Oliekrisen i 1973 med henblik på at føre statistik på det internationale oliemarked: SOLENERGI ER DEN NYE KONGE!
IEAs ordvalg er i øvrigt ganske tankevækkende i en historisk kontekst, hvor Solen har fungeret som genstand for tilbedelse siden den tidligst kendte civilisation i Mesopotamien. Her repræsenterede solguden Utu retfærdighed, moral og sandhed, og sidenhen er det gået slag i slag med alt fra Ra til Louis XIV. Det skulle da lige ligne 2020 at runde af med profitmaksimerende slipsedyr knælende ved solpaneler ❤️
Solenergi er nu støttet af over 130 regeringer i verden, og energiformens nye status er ikke bare drevet af en håndfuld markeder men ifølge IEA forankret i en “ekstremt imponerende” global udbredelse på tværs af kontinenter. Det her er altsammen Big Deal, og blandt årets mange tegn på at en verdensomspændende, irreversibel transformation er i gang.
Jeg vil fremover dedikere mere og mere tid til at udfolde mine tanker om denne transformation, som folk mere eller mindre henkastet omtaler som Den Grønne Omstilling. Jeg er personligt overbevist om at vi med stor sandsynlighed faktisk lykkes i mål med omstillingen - se bare TED'en øverst. Jeg er også overbevist om at denne transformative omvæltning bliver til det bedre for både planet og verdensbefolkning - særligt når alternativet lader til at være et kollaps af civilisationen som vi kender den.
Til gengæld er jeg også overbevist om at vi mennesker er ganske elendige til at håndtere forandring i det hele taget - uagtet om forandringen er til det værre eller bedre, hvorfor vi kan se frem til en ganske tumultarisk tid, der vil kræve en hel del mere af os end at udskifte den gamle dieselhørmer med en elbil.
🔹🔺🔸 Tjek evt. min video fra februar 2020: Olie Er Slut, Hvad Nu??, og overvej at støtte #ActualNews med ugentlige donationer, så jeg får bedre tid til at formidle de mange fundamentale forandringer, der er på vej. TAK 😘 Og tak fordi du læste med.
Kæmpe kh
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Denis Rivin, #ActualNews
Denis Rivin, #ActualNews

Dette nyhedsbrev er til dig der vil se de mange fremskridt her i verden, som de fleste andre overser - hvordan gennembrud inden for teknologi, videnskab og global udvikling hele tiden gør os i stand til at udrette ting, der aldrig før har været mulige. #ActualNews udkommer hver fredag kl. 10:00 og formidles af Denis Rivin: Futurist, kunsthistoriker, iværksætter og kritisk optimist. Målgruppen for #ActualNews er videbegærlige lærere, private og erhvervsfolk, der søger positiv inspiration til undervisning, hverdag og strategi. Velkommen 💚

Hvis du ikke ønsker nyhedsbrevet mere, kan du afmelde her
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København, Danmark