Medietrends

Af Jan Birkemose

Websummit: Facebooks whistleblower dumper Metaverse og fyrer Zuckerberg

#112・
2.8K

modtagere

120

udgaver

Tilmeld dig nyhedsbrevet

By subscribing, you agree with Revue’s Vilkår and Privatlivspolitik and understand that Medietrends will receive your email address.

Medietrends
Så er Websummit i Lissabon igang og som diskret antydet herfra i de seneste dage, kan du hver aften frem til torsdag forvente et solidt indblik i dagens begivenheder.
I dag kommer nyhedsbrevet lidt sent, da åbningsaftenen først sluttede klokken 20 portugisisk tid. Men i de kommende dage, kan du forvente dagens bulletin ved seks-syv-tiden.
Eneste punkt på dagsordenen i dag er Facebooks onde ånd Frances Haugen, som fik lov at trykke på knappen, der med fyrværkeri og konfetti skød konferencen officielt igang.
Dog først efter hun var blevet interviewet på den store scene - hendes første offentlige optræden på en scene.
Noget af en omvæltning for en dybest set ret genert og introvert dataingeniør.
Hun fortalte med stor troværdighed, at hun aldrig havde ønsket sig opmærksomhed, men at det gik op for hende, at hendes læk af tusindvis af kontroversielle dokumenter ikke ville få den indflydelse, som hun håbede på, hvis ikke hun lod sig afhøre af myndigheder og politiske kommissioner.
Derfor valgte hun den 3. oktober at stå frem i tv-programmet 60 minutes og siden har hverken hendes eller Facebooks tilværelse været den samme.
Indenfor de første 24 timer efter hendes interview faldt Facebooks aktieværdi med seks milliarder dollars.
Derfor har hendes ord i dag betydning, og fra scenen sendte hun to giftpile afsted mod Facebooks nye planer og mod en fremtid med Zuckerberg ved roret.
Men først lige et billede af Frances Haugen på Websummits imponerende scene 👇

Frances Haugen åbnede Websummit med skånselsløs kritik af Facebooks fremtidsplaner
Frances Haugen åbnede Websummit med skånselsløs kritik af Facebooks fremtidsplaner
Mark Zuckerberg er ikke den rigtige leder
Facebook er ude i tektoniske bevægelser og whistleblower Frances Haugen gør ikke rystelserne mindre.
For under en måned siden stod hun frem, som den person, der har lækket tusindvis af kontroversielle dokumenter og i aften sendte hun flere bekymringer afsted til Mark Zuckerberg.
For det første har hun ingen fidus til hans planer om at skabe et såkaldt metaverse.
“Facebook vælger igen og igen ekspansion i stedet for at holde fast i det, de allerede har opnået,” sagde hun og forklarede, at Facebook tramper ind i et område, hvor mange andre er meget dygtigere og at de får svært ved at rekrutrere de 10.000 dataingeniører, som de har meddelt, at de skal bruge for at bygge Zuckerbergs drøm af et metaverse.
“Facebook har massive problemer med sikkerhed og så vælger de at satse på videogames. Det giver ingen mening.”
Frances Haugen giver heller ikke meget for Mark Zuckerberg som en fremtidig leder af Meta, som Facebook fremover vil hedde.
“Man er ikke et dårligt menneske fordi man begår en fejl. Men når man gentager fejlene igen og igen er det utilgiveligt og nej, jeg tror ikke, at Zuckerberg er den rigtige person til at gøre Facebook til et sikkert sted.
"Hvis han fortsætter som CEO, er det usandsynligt, at selskabet forandrer sig. Jeg håber, at han indser, at der er så meget andet godt han kan gøre for verden. Måske er det chancen for, at han lader en anden en komme til. Facebook vil blive et stærkere selskab med en i spidsen, der er villig til at fokusere på sikkerhed,” sagde Frances Haugen til klapsalver fra den næsten fyldte sal, hvor der kan være op til 20.000 tilskuere.
I morgen tropper Facebooks vice-president of global affairs Nick Clegg op på Websummits scene. Men uanset, hvad han har forberedt af positiv spin om Facebooks planer om et metaverse, kommer hans optræden til at blive domineret af Frances Haugens ord.
I morgen har jeg 21 punkter på mit program. Så meget når jeg selvfølgelig ikke, for der skal også være tid til at snuble ind i alle overraskelserne.
Men jeg må nok advare om et omfattende nyhedsbrev.
Ses i morgen
Jan
Kom med på Medietrends kurser
Mød magten
Vidste du, at Medietrends har et netværk for alle, der arbejder med nyhedsbreve? Fem gange årligt holder vi online masterclasses med inspiration fra de bedste på feltet og hver måned får du et fagligt nyhedsbrev om nyhedsbreve!
Ikke mere i denne omgang - vi ses allerede igen i morgen aften efter Websummits første rigtige dag
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for journalisters og kommunikationsfolks fremtid.

Hver torsdag får du indhold fra alverdens kvalitetskilder - altid skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose.

Og hvem er så det?

Det er mig. Jeg har en fortid som journalist og chefredaktør på Ugebrevet A4 og Ekstra Bladet. Jeg har været journalistisk fellow på SDU og siden 2016 drevet Medietrends.dk, der er mediebranchens altmulig-biks for rådgivning, inspiration, undervisning og kaffesnakke.

Håber vi ses i din indbakke - Jan

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København