Se profil

Vil du hjælpe Medietrends?

Medietrends
Godmorgen
I disse tider kan man let bruge en god del af sin arbejdstid på at udskyde fysiske kurser, arrangementer og møder. Den beherskede genopåbning i går gennemtrumfede endnu mindst seks uger uden fysiske aktiviteter her.
Naturligvis er det - for at sige det lige ud - pisse irriterende. Men tilstanden har været on/off i et år nu og det sjove er, at hver gang kalenderen nulstilles, så opstår der også en frisk brise af nye muligheder.
Og det er her, at du kommer ind i billedet.
Lockdown giver nemlig mulighed for at jeg kan opprioritere og forbedre det indhold, der er i og omkring Medietrends - for eksempel dette nyhedsbrev og et par andre ideer.
Og det har jeg også rigtig meget lyst til. Jeg er jo journalist.
Men det selvfølgelig sjovest, når nogen læser med og selvom jeg er stolt og lykkelig over at +2.600 personer lige netop har modtaget dette nyhedsbrev i deres indbakke, så har du måske alligevel en ven eller to, der ikke kender nyhedsbrevet.
Hvis du har lyst og med ærligheden i behold kan anbefale nyhedsbrevet, så foreslå det til dine kollegaer eller venner:
  • Du kan maile dem dette link eller simpelthen videresende denne mail - gerne til alle@ditarbejde.dk :-)
  • Du kan også hjælpe dette Facebookopslag med feedback fra nogle af dine medlæsere (og måske dig?) igennem algoritmen. Del, like eller kommenter opslaget.
Og lad os så komme videre…
Ugens nyhedsbrev indeholder ni historier - og til sidst kan du grine over Jonatan Spangs forfalskede råbånd fra Mette Frederiksens spinværksted.
God læselyst - Jan

1. Kort om Facebookkrigen
Efter Facebook valgte at slukke for alle australske nyheder på deres platform, som en reaktion på regeringens krav om at de skal betale for at linke til medierne, er der brudt en veritabel kold krig ud mellem medier og politikere på den ene side og techgiganterne på den anden side.
Du har sikkert allerede læst en masse om striden, så derfor vil jeg nøjes med at highlighte nogle af de seneste inputs:
  • Våbenhvile i Australien. I 11’ time har den australske regering sat deres lovforslag på stand by og givet Facebook chance for at indgå frivillige aftaler med australske medier. Aftalen betyder, at Facebook kan differentiere priser og vilkår med hvert eneste medie og også at de kan afvise at betale udvalgte medier.
  • Danske medier står for helt op til 42% af aktiviteten på den danske del af Facebook. Det viser en interessant kortlægning, som Filip Wallberg fra SDU har lavet ved hjælp af værktøjet Crowdtangle. Wallberg har optalt de mange interaktioner, der skabes på baggrund af mediernes indhold og sammenlignet dem med interaktioner skabt fra indhold fra andre aktører. Undersøgelsen er dog behæftet med adskillige usikkerheder, hvilket der ikke lægges skjul på, men der er ingen tvivl om, at mediernes indhold repræsenterer en langt højere værdi for Facebook, end hvis man kun (som Facebook) betragter det som antal enheder (4%).
  • Kulturministerens plan om at tvinge Facebook til at betale danske medier er ifølge Jens Rohde i strid med det EU-direktiv om ophavsret, som skal implementeres. Ifølge Jens Rohde, giver direktivet nemlig ikke muligheder for at kræve betaling for links og det er (vist nok) netop det, som Joy Mogensen har planer om.
  • Forestil dig en verden uden Facebook. Det var hvad TV MidtVest og Information legede med i 2018, hvor begge medier tog en frivillig detox i en periode. Hos Information betød det ro og fred på redaktionen og 3.000 nye tilmeldinger til deres nyhedsbreve. Her er de 7 ting, Information lærte af livet uden Facebook.
  • Facebook vil betale medierne 1 mia. dollars over de næste tre år. Det fremgår af en blog fra Facebooks talsmand Nick Clegg, hvor han gennemgår forløbet i Australien og omtaler de frivillige aftaler, som der foreløbigt er lavet med udvalgte medier i USA, Storbritannien og snart Tyskland og Frankrig. Medierne leverer indhold, der kurateres og kan læses mere eller mindre i sin helhed i en selvstændig News Section.
  • Kun få medier vil oplyse, hvor meget trafik de modtager fra Facebook. Men i 2016 var jeg fellow på SDU og undersøgte forholdet mellem danske medier og de sociale medier. I den forbindelse fik jeg vristet data ud af 11 store danske medier. Andelene er gennemsnit af gennemsnit. Hvis jeg havde målt på volumen af de mange klik fra Facebook ville tallet have været højere. Hvis du orker det, kan du genlæse mit projekt fra 2016.
Grafik fra "Det komplicerede forhold mellem danske medier og Facebook. 2016
Grafik fra "Det komplicerede forhold mellem danske medier og Facebook. 2016
Vil du støtte Medietrends?
  1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
  2. Du kan støtte med 25 kroner om måneden
  3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi, der vrimler med +2600 andre kloge mennesker som dig.
  4. Eller måske 1+2+3 = ❤️️
5. Fra HR
Endnu en uge med gang i jobskifterne:
  • Jyllands-Posten udvider chefredaktionen og forfremmer den hidtidige politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen, som fremover får det overordnede redaktionelle ansvar for Jyllands-Postens digitale udvikling.
  • TV 2 News gafler Ask Rostrup som ny chefredaktør efter Ulla Pors er blevet nyhedsdirektør. Ask Rostrup kommer fra DR.
  • Markedsføring skal kigge sig om efter en ny chefredaktør efter Uffe Jørgensen Odde har opsagt sit job.
  • Rakkerpak har været på slingrekurs efter de fredag oplyste, at de ville ansætte Mads Aagaard, der blev fyret fra DR efter en omfattende metookrænkelsessag. Men reaktionerne fra omverdenen og Rakkerpaks egne medarbejdere, gjorde ansættelsen kort og mandag meddelte de, at de droppede Aagaard.
Find dit næste job på JOBLISTEN
Joblisten er den billigste og mest direkte vej til branchens bedste folk. Der er 10 procent rabat ved køb af klippekort. Se mulighederne her.
Der er flere historier efter kurserne 👇
Kurser
Sådan ser det ud, når Medietrends kører kursus
Sådan ser det ud, når Medietrends kører kursus
Alle kurser er coronasikre og gennemføres i store lokaler, alle sidder med næsen samme vej, der er håndsprit overalt, faste pladser og portionsanrettet mad.
  • Nyhedsbreve der åbnes. To dages kursus med Liza Jansen, Kristoffer Dahy-Ernst, David McNally, Dan Oshinsky, Susanne Fasting, Brian Pabst og Jan Birkemose . 8-9. april 2021.
  • Lær nye formater fra Wall Street Journal: Cory Schouten har ansvaret for at udvikle nyhedsbreve og nye formater til et af verdens største medier. Hans strategi er at engagere brugerne for at fastholde dem. I en eksklusiv workshop deler han ud af både strategi og praktiske tips til mere engagerende nyhedsbreve og arbejde med nye formater. Nye datoer: 20-21. september 2021
  • Fra nyhedsørkner til nyhedsoaser: Lokale medier er under pres, men det pibler frem med gode ideer og lovende resultater. Vi sætter spot på indholdet, nærheden, engagementet, og på hvordan teknologien hjælper lokalmedierne. Kurset zoomer ind på nytænkende og inspirerende cases herhjemme, i USA, Canada og i vores nabolande. 19- 21. april 2021
  • Mød magten: For dig, der vil møde og forstå den moderne magt på Christiansborg og Slotsholmen. Dyk med ind i magtens inderste cirkler med Troels Mylenberg og Jan Birkemose. Nye datoer: 17-20. maj 2021
  • Explainer video. Workshop med Liz Scheltens fra VOX. Kurset er blevet flyttet til februar 2021 og vi har besluttet at holde et ekstra kursus. Nye datoer: tba maj/juni og igen den 7-9. oktober.
  • Lær podcast af de bedste: Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster. Tdiligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant. Nye datoer: 4-6. maj 2021
  • Crowdtangle: Dette værktøj er altid fantastisk til at finde historier, tendenser og nye kilder. Men med dety kommende kommunalvalg i sigte, er det en endnu bedre investering end længe at bruge en dag på at få styr på Crowdtangle. 7. maj 2021

9. 'Tæt på sandheden' brugte deep fake
Det var alt for denne uge - husk at du hjælper, hvis du anbefaler nyhedsbrevet til kolleger og venner.
På forhånd tak og happy genopåbning
Jan
Fik du læst MEDIETRENDS 2021?
Jeg har udvalgt 10 tendenser, som jeg vurderer kommer til at præge medierne i 2021.
Du kan downloade dem som en printvenlig pdf, eller du kan få dem tilsendt som et trykt hæfte på 28 sider, hvis du bliver medlem af Medietrends for 25 kroner om måneden.
Did you enjoy this issue? Yes No
Jan Birkemose

Medietrends nyhedsbrev er for dig, der arbejder med medier eller kommunikation og er interesseret i fremtiden.

Her finder du indhold fra Medietrends og alverdens kvalitetskilder, og nyhedsbrevet skrives altid med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose.

Og hvem er så det?

Det er mig. Jeg har en fortid som journalist og chefredaktør på Ugebrevet A4 og Ekstra Bladet. Jeg har været fellow på SDU og så har jeg siden 2016 drevet Medietrends.dk, der har væsentlige og nytænkende inputs om fremtiden som pligtstof.

Nyhedsbrevet bliver udsendt hver torsdag morgen.

Håber vi ses - Jan

Hvis du ikke ønsker nyhedsbrevet mere, kan du afmelde her
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København