Se profil

Qvortrups strategi minder om Facebooks algoritme

Medietrends
Godmorgen
Vi kender ikke Facebooks algoritme i detaljer, men vi kender den godt nok til at vide, at konflikter, forsimplinger, vrede, provokationer, polariseringer og fordomme ofte belønnes med stor rækkevidde.
Chefredaktør Henrik Qvortrup og kommerciel direktør Signe Skarequist fra Ekstra Bladet har besluttet, at eb.dk igen skal være landets største nyhedssite, og derfor har de besluttet at omfavne de samme ingredienser, som normalt kan sætte ild i Facebook.
Det fremgår af mediets 21 sider lange strategipapir, som blev skrevet i oktober, men som først i går blev omtalt i detaljer i en kritisk artikel hos Politiken.
Nu har jeg fået fingrene i selve papiret, og som tidligere journalist på Ekstra Bladet kunne jeg naturligvis ikke drømme om ikke at dele det.
Du kan derfor læse indholdsstrategien her.
For at nå målet om at blive landets største digitale medie vil Ekstra Bladet skrive til de 45 procent af befolkningen, der tjener mindre end gennemsnittet, har kortere uddannelser, bor udenfor de store byer og ofte stemmer på S, V eller DF.
Altså den “lille mand”, som Ekstra Bladet traditionelt har haft i fokus. Men i det nye strategipapir beskrives den “lille mand” som en meget reaktionær og fordomsfuld person. En lille, vred mand.
I strategipapiret står der blandt andet, at Ekstra Bladet skal være talerør for … Dem, der ikke er så kloge, at det halve kan være nok. Dem, der er trætte af woke-hysteriet og politisk korrekthed.
Qvortrup og Skarequist kalder målgruppen for Danmarks rygrad, og ifølge de to er målgruppen ikke kun stået af på woke-hysteri og politisk korrekthed.
Danmarks rygrad beskrives også med disse ord (direkte citeret):
  • Alle dem, som bruger deres fritid på at få samfundslivet til at fungere, uden at få hverken priser, magasinforsider eller bestyrelsesposter for det. Dem, der træner miniputter på 31. år i den lokale klub, selvom de hverken kommer i TV, eller får retten til at skabe sig på FNs Generalforsamling i bytte.
  • Alle dem som hellere vil være på McDonalds end på Twitter. Dem, som sagtens kan skelne mellem en berøring og et overgreb, og bestemt ikke synes, at den danske sang er en ung, woke pige.
  • De forstår hverken cancel-kulturen eller metoo-panikken. Ikke fordi de er dumme, men fordi det intet har med dem, deres hverdag, deres venner, deres kolleger eller deres familie at gøre. Deres problemer er nemlig så virkelige, at de ikke kan betegnes som udfordringer.
  • Det er hårdføre danskere, som ikke forstår, hvorfor det unge, vrede meningspoliti fra de skattebetalte universiteter skal diktere hvad voksne, hårdtarbejdende mennesker må sige, gøre eller føle. Alle dem som ikke forstår, hvorfor det at passe et arbejde og bidrage til fælleskassen skal ses ned på, blot fordi man ikke tog universitetet med.
  • De tilhører nemlig den ukreative klasse, for hvem LBGTQ blot er tilfældige bogstaver fra alfabetet. Hvor spin hedder løgn, hvor man ikke er proud, men stolt, og hvor en regnbue er et naturfænomen, ikke et flag. Det er mennesker, som ikke har det fjerneste imod andres seksualitet, hudfarve eller køn, men som heller ikke gider høre om det. I det mindste ikke hele tiden, alle steder.
Når Ekstra Bladet er bedst, er mediet i øjenhøjde med det flertal af danskere, der befinder sig langt fra eliten. Men den “lille mand” bliver taget som gidsel, hvis Ekstra Bladet elitært antager, at kernelæserne opfatter aktuelle tidsstrømme som hysteri, skaberi og panik.
Selv hvis analysen om holdningerne hos hele den brede målgruppe på 45 procent af befolkningen skulle være sand, virker det ikke som om, Ekstra Bladet vil bruge det som anledning til at skabe empowerment til “Danmarks rygrad”.
Empowerment ville være, at udstyre læserne med fakta og viden, som gør dem bedre rustede til at tage aktivt del i samfundet i stedet for at hensyne i en offerrolle, som formuleres af Ekstra Bladet.
Det ville være sund publicisme, tro mod JP/Politikens grundværdier og et vigtigt, demokratisk bidrag til samfundet.
Tabloidt eller ej, bør det være den fornemmeste opgave for ethvert medie at gøre det komplicerede forståeligt. Men strategipapiret efterlader intet andet indtryk end at verden er sort/hvid, og at læserne er magtesløse, mens magthaverne notorisk er modstanderne.
Et lyspunkt er dog, at Ekstra Bladets journalistik faktisk er langt bedre end, det der skitseres i den nye mission. Står strategien til troende er der derimod tale om et medie med risiko for frit publicistisk fald.
Læs strategipapiret her.
Jan
PS: Før vinterferien skrev jeg om DRs og Altingets popup-podcast om DR-serien Borgen. Nu har jeg hørt dem begge og kan konstatere, at jeg ikke er den eneste, der er begejstret. P.t. ligger de henholdsvis nummer 5 og 37 som de mest downloade podcast.

Forsiden af Ekstra Bladets strategipapir
Forsiden af Ekstra Bladets strategipapir
Malene Flindt Pedersen har i denne uge fået stafetten fra Maria C. Andersen. Foto: Stig Stasig
Malene Flindt Pedersen har i denne uge fået stafetten fra Maria C. Andersen. Foto: Stig Stasig
Q&A: Fire minutter med Malene Flindt Pedersen
Maria C. Andersen sendte i sidste uge stafetten videre til Malene Flindt Pedersen med disse ord:
Jeg vil gerne sende stafetten videre til producent Malene Flindt Pedersen. Malene er en kæmpe ildsjæl i vores branche og har i mange år arbejdet målrettet på at skabe flere dokumentariske fortællinger med kvinder både foran og bag kameraet. Og så har hun længe haft øje for det, som efterhånden er blevet tydeligt for de fleste: Mediebranchen halter bagud, når det kommer til mangfoldighed, og det er vi simpelthen nødt til at få gjort noget ved. For kvalitetens skyld. Malene Flindt Pedersen er også forperson i WIFT Danmark (Kvinder i Film og TV)
Malene Flindt Pedersen er producer og medejer af Hansen & Pedersen Aps, et produktionsselskab som producerer dokumentarfilm. Seneste produktioner er: Det er ikke slut endnu, 70/30, Fra det vilde hav, Into the ice. Forperson i WIFT siden 2019.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 
I forhold til mit arbejde som forperson for WIFT er vi i gang med at påvirke politikerne så de får skrevet ind i medieforliget, at alle medier, der får støtte af det offentlige, skal lave en kønsselvangivelse på deres indhold.
Vi har også et fokus på ligeløn i mediebranchen – fordi det at vi lønner kvinder dårligere end mænd er det mest konkrete eksempel på, at samfundet værdisætter mænd højere end kvinder, og det kan vi altså ikke blive ved med i 2022.
I mit produktionsselskab glæder jeg mig til, at vores næste produktion Into the Ice skal være åbningsfilm på Cph.dox. Filmen handler om tre glaciologer der undersøger hvor hurtigt indlandsisen på Grønland smelter.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 
Det giver mig håb, at der efter Sofie Linde er en erkendelse i hele branchen af, at der ikke er ligestilling i mediebranchen. Det behøver vi ikke diskutere mere. Nu kan vi tale om hvad vi skal gøre ved det.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 
Vi skal i gang med at tælle så vi får en bevidsthed om, hvordan det rent faktisk står til. Jeg arbejdede i nogle år som udviklingschef på Det danske Filminstitut og af nysgerrighed bad jeg filmkonsulenterne om at tælle hvor mange kvindelige instruktører, de havde støttet. Det viste sig, at der var en af filmkonsulenterne på fiktion, som troede, at han havde støttet flere kvinder. Men han havde ikke støttet en eneste. 
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Der er lang vej igen i forhold til ligestilling i de fleste brancher i Danmark. Her halter vi virkelig bagud. Så I stedet for at nævne en anden branche, vil jeg fremhæve BBC, NRK og SVT som i mange år har målt deres egen evne til mangfoldighed i deres tilbud til seerne.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Signe Byrge Sørensen, fordi det er lykkes hende at lave Final Cut for real til måske verdens bedste dokumentarfilm selskab. De har haft dokumentarfilm på en af verdens mest prestigefyldte dokumentarfilm festival Sundance filmfestival i mange år. Og har også i mange år været nomineret til en Oscar med flere af deres dokumentarfilm. Det er titler som det danske bud på en Oscar-kandidat i den internationale kategori, Flugt, men også President, Act of Killing, The look of Silence, A House made of Splinters.
Læs Signe Byrge Sørensens svar i næste uge.
Nyt job
Se flere ledige job på Joblisten på Medietrends.
Kurser
Husk at støtten til kurserne er hævet med 50 procent. (hvis din arbejdsgiver er med i Pressens Uddannelsesfond)
Workshop: Få styr på din f****** onlinedebat
Nyhedsbreve der åbnes
Masterclass: Nyhedsbreve, nye formater og nytænkning
Lær podcast af de bedste
CrowdTangle – bliv fortrolig med et af de stærkeste journalistiske værktøjer
Mød mediernes fremtid - besøg medieinnovationens frontløbere
Netværk for alle der arbejder med nyhedsbreve
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
  • Interaktion med læserne
  • Boom i lokale nyhedsbreve
  • Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
  • Seks måder at få flere tilmeldinger
  • Brug fornavne i nyhedsbreve
  • Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med::
  • Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
  • Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
  • Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
  • David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
  • Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.
Næste masterclass er den 9. marts og der stiller Filip Bisp og Nicki Pabst fra danske Apalco skarpt på designtrends og kommer med bud på, hvor de visuelle tendenser bevæger sig hen. 
Tilmeld dig nu.
Husk at du stadig kan få min årlige tendensrapport om, hvad vi kan forvente i år. Medietrends 2022 - 10 tendenser.
Som abonnent på dette nyhedsbrev, kan du downloade en printvenlig pdf her.
Hvis du vælger at støtte Medietrends som medlem for 25 kroner månedligt, får du en lækker trykt udgave sendt med posten. Du er meget velkommen i Medietrends lille klub.
Hav en fortsat god dag
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for medie- og kommunikationsbranchernes nutid og fremtid.

Hver torsdag - skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose fra Medietrends.dk

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København