Se profil

Nyhedsalgoritmer er ofte bedre end redaktører, mener danskerne

Ja, du læste rigtigt. På to ud af fem undersøgte opgaver, der typisk varetages af veluddannede redakt
Nyhedsalgoritmer er ofte bedre end redaktører, mener danskerne
Af Jan fra Medietrends • Udgave #64 • Læs online
Ja, du læste rigtigt.
to ud af fem undersøgte opgaver, der typisk varetages af veluddannede redaktører af kød og blod, mener danskerne, at algoritmer er bedre til jobbet.
Det er, hvis det handler om at udvælge nyheder, der har personlig relevans for brugerne eller nyheder, der er neutale.
Helt skævt bliver det, hvis man kun spørger de yngste mediebrugere fra generation Z. Her siger hele tre ud af fire, at algoritmerne er bedst til at udvælge nyheder med personlig relevans. Blandt hele befolkningen er det “kun” 54 procent.
Tallene vil nok blive læst med bekymrede miner her og der, men realiteten er jo, at danskerne har ret. For hvordan skulle en menneskelig redaktør nogensinde kunne udvælge nyheder med personlig relevans til alle?
Det kan kun en algoritme, der kender hver enkelt bruger, og det interessante er, at 10-15 år med sociale medier har lært danskerne, at der skal algoritmer og automatisering til, hvis man skal serviceres individuelt.
Undersøgelsen viser dog også, at danskerne fortsat mener, at menneskeredaktører er bedst til at udvælge objektivt indhold.
Danskerne siger ikke, at de foretrækker algoritmer (de bliver heller ikke spurgt), men undersøgelsens konklusioner vidner om en anerkendelse af algoritmernes kompetencer og en form for nøgtern afdæmonisering af dem som fænomen.
Det er derfor oplagt at tolke svarene som et signal om, at jorden er gødet for yderligere personalisering og automatisering i medieverden. Men undersøgelsen indrammer på en måde også, hvor langt medierne bør gå (i første omgang) med automatisering. For mediebrugerne ved godt, hvilke opgaver menneskeredaktørerne og robotterne hver især er bedst til.
God læselyst med resten af dette nyhedsbrev, der udelukkende har håndplukkede nyheder.
Jan
PS: Selvom det føles som langt ude i fremtiden, så er det på mandag, at Mediernes Efteruddannelse åbner for tilmelding til forårets kurser. Nogle kurser bliver hurtigt udsolgt, så tyvstart med allerede at tjekke Medietrends kurser allerede nu.
Læs et par linjer om hvert af dem sidst i nyhedsbrevet. Halvdelen af kurserne er helt nyudviklede og resten er solide og populære gamle travere…

Hvem tror du er bedst til at udvælge nyheder med personlig relevans?
Hvem tror du er bedst til at udvælge nyheder med personlig relevans?
5. Her er vinderne af Prix Radio 2020
Claes Holtzmann
BuzzFeed har fået fingrene i en intern innovationsrapport fra Wall Street Journal - et af verdens mest succesfulde medier målt på digitale abonnenter.

Rapporten er interessant for alle, der kæmper med digital omstilling, så jeg har kigget nærmere på den👇
https://t.co/nY4LubD8lk
Kurser
Mandag åbner Mediernes Efteruddannelse for tilmelding til forårets kurser. Her er Medietrends bidrag:

  • Lær nye formater fra Wall Street Journal: Cory Schouten har ansvaret for at udvikle nyhedsbreve og nye formater til et af verdens største medier. Hans strategi er at engagere brugerne for at fastholde dem. I en eksklusiv workshop deler han ud af både strategi og praktiske tips til mere engagerende nyhedsbreve og arbejde med nye formater. 25-26. maj 2021

  • Fra nyhedsørkner til nyhedsoaser: Lokale medier er under pres, men det pibler frem med gode ideer og lovende resultater. Vi sætter spot på indholdet, nærheden, engagementet, og på hvordan teknologien hjælper lokalmedierne. Kurset zoomer ind på nytænkende og inspirerende cases herhjemme, i USA, Canada og i vores nabolande. 19- 21. april 2021

  • Besøg London – mediernes hovedstad for kunstig intelligens: AI indtager medieverden og giver os spændende muligheder for redaktionelle produkter, som for bare kort tid siden var ren science fiction. På dette kursus møder du mediernes globale frontløbere i kunstig intelligens. Fire intense dage i London med deep fakes, ansigtsgenkendelse og automatisering. Kursusledere er Magnus Bjerg fra TV 2 og Jan Birkemose, Medietrends. 23-26. marts 2021

  • Mød magten: For dig, der vil møde og forstå den moderne magt på Christiansborg og Slotsholmen. Dyk med ind i magtens inderste cirkler med Troels Mylenberg og Jan Birkemose. 9-12. marts 2021

  • Nyhedsbreve der åbnes. To dages kursus med Liza Jansen, Kristoffer Dahy-Ernst, David McNally, Dan Oshinsky, Susanne Fasting, Brian Pabst og Jan Birkemose . 8-9. april 2021.

  • Explainer video. Workshop med Liz Scheltens fra VOX. Kurset er blevet flyttet til februar 2021 og vi har besluttet at holde et ekstra kursus. Der er ledige pladser både 1-3. februar 2021 og 5-7. februar 2021

  • Lær podcast af de bedste: Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster. Tdiligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant. 2-4. marts 2021

  • Crowdtangle: Dette værktøj er altid fantastisk til at finde historier, tendenser og nye kilder. Men med dety kommende kommunalvalg i sigte, er det en endnu bedre investering end længe at bruge en dag på at få styr på Crowdtangle. 15. marts 2021
En stor opfordring...
Hvis du kan lide nyhedsbrevet, må du meget gerne hjælpe.
  1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
  2. Du kan støtte med 25 kroner om måneden
  3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi det er her, der vrimler med kloge mennesker som dig
  4. Eller måske 1+2+3 = ❤️️

Fortsat god uge
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev?
Bliv medlem for kr25 om måneden
Gå ikke glip af andre bidrag fra Jan fra Medietrends
Jan fra Medietrends

Medietrends nyhedsbrev er for dig, der arbejder med medier eller kommunikation og er interesseret i fremtiden.

Her finder du indhold fra Medietrends og alverdens kvalitetskilder, og nyhedsbrevet skrives altid med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose.

Og hvem er så det?

Det er mig. Jeg har en fortid som journalist og chefredaktør på Ugebrevet A4 og Ekstra Bladet. Jeg har været fellow på SDU og så har jeg siden 2016 drevet Medietrends.dk, der har væsentlige og nytænkende inputs om fremtiden som pligtstof.

Nyhedsbrevet bliver udsendt hver torsdag morgen.

Håber vi ses - Jan

Du kan ændre og få overblik over din tilmelding her her
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Drevet af Revue
København