Se profil

Ivrige forsideredaktører ødelægger mit abonnement

Medietrends
Hvis du har fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Godmorgen
Mediebranchen var blandt de første, der så lyset i abonnementsmodellen, men bliver måske en af de sidste, der forstod den.
Det er hårde ord, og jeg vil også godt skynde mig at trække lidt i land ved at nævne en stribe abonnementssejre, som jeg ser mange steder i medieverden - både i Danmark og i udlandet. Så kommer vi til paradokset bagefter.
De gode fakta:
  • Imponerende salgskurver i salget af abonnementer er vidt udbredte.
  • Mange medier er gode til at forudse og forhindre frafald af abonnenter.
  • Der er gode eksempler på onboardingflows, som hjælper abonnenterne til at få mest muligt ud af abonnementet.
  • Der er spændende og effektive eksempler på dynamiske betalingsvægge og salgsindsatser, der skyder abonnementstilbuddet afsted til dem, der har størst chance for at bide på.
  • Det er blevet lettere at tilmelde sig et abonnement.
  • Mange medier gør det også let at framelde sig igen, fordi de vurderer, at det øger chancen for, at de frafaldne vender tilbage. Det gør de ikke, hvis det var svært at komme ud af aftalen.
Ovennævnte sejre skal især krediteres mediehusenes kommercielle afdelinger og ikke redaktionerne. Det er naturligt nok, da det er dem, der har ekspertisen og redaktionerne i princippet slet ikke bør tænke kommercielt.
Men paradokset er, at mange redaktioner for længst er begyndt at tænke ekstremt kommercielt og i en grad, så det faktisk virker kontraproduktivt for abonnementsforretningen.
Det centrale mål i en abonnementsmodel er nemlig helt simpelt: Få flest mulige til at købe et abonnement og få dem til at hænge ved i længst mulig tid.
Nøgletallet findes derfor ikke i salgskurven, men i den værdi, som en abonnent lægger i hele den livstid, som vedkommende er abonnent.
Det betyder selvfølgelig, at produktet - i dette tilfælde journalistikken - skal tilpasses, så det i det lange løb repræsenterer en attraktiv værdi for abonnenterne.
Derfor er det skadeligt, når sikkert velmenende forsideansvarlige redaktører mange gange dagligt clickbaiter og oversælger artikler til de allerede eksisterende abonnenter.
At irritere læsere med overskrifter, der gemmer på væsentlige informationer, kan være meget smart i forhold til at få høje læsertal. Det er godt for annoncesalget og sikkert også for abonnementssalget.
Men det er ikke godt for målet om at fastholde de eksisterende abonnenter. Deres produkt forringes og det kan ingen være interesseret i.
Løsningen er helt enkel. Medier som satser på abonnementer bliver nødt til at differentiere journalistikken, så de betalende behandles anderledes end gratisterne. I forvejen differentierer de fleste overskrifter efter om de skal bruges digitalt eller på print, så hvorfor ikke også efter om de så at sige skal sælge eller fastholde?
Et trumfkort i denne snak fik jeg i denne uge i en podcast fra det danske abonnementskonsulenthus Subscrybe. Her delte de et helt simpelt regnestykke, der med al tydelighed viser forskellen på at være god eller dårlig til at holde fast i abonnenterne.
Eksemplet er to ens abonnementsforretninger, der begge sælger 1.000 abonnementer om måneden. Desværre mister den ene hver måned 20 procent. Den anden mister 10 procent.
Efter et år har den ene forretning 4.656 abonnenter, mens den anden har 7.176. Sat endnu mere på spidsen, så viser matematikken, at forretningen med det store frafald skal øge salget med over 50 procent til 1.550 nye abonnenter om måneden for at nå 7.176 efter 12 måneder.
Det er fandens til forskel og derfor skal abonnenterne behandles som det guld de er.
Men det er ikke nok med det.
Næste logiske skridt, udover at holde op med at genere de betalende abonnenter, er at tænke endnu mere sofistikeret på, hvad det er abonnementsjournalistikken særligt skal kunne.
Kvalitetsnyheder giver sig selv. Men måske ændres abonnenternes behov over tid og skal derfor behandles forskelligt og individuelt. Måske oplever nogle abonnenter at værdien ligger i at blive briefet på det vigtigste siden de sidst var logget ind og ikke det vigtigste siden redaktøren var der, for hun er der hele tiden.
Der er mange facetter, men det korte og lange er, at ligesom digital journalistik er anderledes end printjournalistik, så skal digital abonnementsjournalistik kunne noget helt andet end digital journalistik finansieret af annoncer kan.
Selvom medierne har været frontløbere i abonnementsverden, er evolutionen først lige begyndt. Digitale abonnementer kan ikke sammenlignes med printabonnementer.
Hermed videre til resten af nyhedsbrevet.
God læselyst
Jan
PS: Lyt selv til Subcribes podcast - varmeste anbefaling herfra.

Europæiske medier laver nyheder på ukrainsk
Zetland har fået nyt logo
Zetlands Z-logo minder for meget om det Z, som russerne maler på deres kampvogne og derfor besluttede medlemsmediet at ændre logoet. Det nye logo, som du kan se 👆kom til verden efter en typisk Zetland-proces, hvor alene en artikel om emnet på Zetland udløste 177 konstruktive bidrag og ideer. Hertil kommer et utal af kommentarer på sociale medier.
Kurser
Denne uges stafet løftes af Christina Ehrenskjöld fra Ekstra Bladet
Denne uges stafet løftes af Christina Ehrenskjöld fra Ekstra Bladet
Fire minutter med Christina Ehrenskjöld
Camilla Marie Nielsen sendte i sidste uge stafetten videre til Christina Ehrenskjöld med disse ord:
Jeg sender stafetten videre til journalist Christina Ehrenskjöld. Christina formår som få at bygge tillid og relationer til sine kilder. Når hun sætter sig for at nå til bunds i en historie, så bider hun sig fast, indtil hun får de svar, hun søger. Udover at være en dygtig journalist, så er hun en god kollega, og det er mindst lige så værdifuldt. 
Christina Ehrenskjöld er kriminalreporter på Ekstra Bladets graverredaktion.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg og to knalddygtige kolleger graver videre i en skandale, vi har afsløret af ATP’s udbetalinger i forbindelse med dødsfald. Sognepræst Thomas Gotthard fik udbetalt tusindvis af kroner som følge af hans kones død, som han selv var skyld i, og det er han efter alt at dømme ikke den eneste morder, der har.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jan Jensen, undersøgende journalist og sportskommentator, og en fynbo, jeg godt kan lide, kan få selv den mest sportsUinteresserede til at følge med. Det gør han med sin utrættelige afdækning af eksempelvis forholdene i Qatar og afsløringer af korruption og pamperi i det hele taget.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
For mange journalister synes for meget og undersøger for lidt. Måske er det bare på Ekstra Bladet, men der er en tendens til, at folks personlige holdninger eller forestillinger absolut skal luftes, når en sag bliver fremlagt eksempelvis på et redaktionsmøde. Det er anstrengende, og i stedet for at synes eller tro alt muligt, kunne vi formentlig grave endnu flere vigtige historier frem, hvis vi alle sammen forsøgte at være mindre forudind- og selvoptagede.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Det er altid sundt at orientere sig i andre menneskers virkelighed. Alle journalister burde prøve at passe telefonen i Ekstra Bladets redaktionsvagt en halv dags tid eller i det hele taget tale med nogen, der ikke laver det samme som dem selv.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Stafetten skal gå til Tobias Ingemann, lyddesigner og tilrettelægger hos MonoMono. Udover at trylle med lyd, er Tobias en fortællingens mester. Han har introduceret mig for manuskriptskrivning og gjort mig opmærksom på effekten af at bruge scener i journalistik – på lyd såvel som på skrift. Derudover er han sød og rar og i det hele taget en gevinst for sine omgivelser.
Læs med i næste uge og se Tobias Ingemanns svar
Nyt job
Se flere ledige job på Joblisten på Medietrends.
Kurser
Husk at støtten til kurserne er hævet med 50 procent. (hvis din arbejdsgiver er med i Pressens Uddannelsesfond)
Masterclass: Nyhedsbreve, nye formater og nytænkning
Nyhedsbreve der åbnes
Lær podcast af de bedste
Mød mediernes fremtid - besøg medieinnovationens frontløbere
Netværk for alle der arbejder med nyhedsbreve
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
  • Interaktion med læserne
  • Boom i lokale nyhedsbreve
  • Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
  • Seks måder at få flere tilmeldinger
  • Brug fornavne i nyhedsbreve
  • Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med::
  • Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
  • Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
  • Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
  • David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
  • Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.
  • Filip Bisp og Nicki Pabst om designtrends og hvordan visuelle virkemidler understøtter nyhedsbrevets mål.
Tilmeld dig nu.
Tak for at du læste med hele vejen. Nu går der to uger før jeg forstyrrer igen - påsken kalder…
Nyd den - jeg skal male båd
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for medie- og kommunikationsbranchernes nutid og fremtid.

Hver torsdag - skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose fra Medietrends.dk

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København