Godmorgen
Jeg har fået en vane med at brokke mig i nyhedsbrevets indledning, men i dag runder nyhedsbrevet sin udgave nummer 75 og det betyder, at vi på en måde har atombryllup, hvis du har læst med fra starten ❤️️
Derfor er den knotne, morgensure mand i dag afløst af en smilende og tilfreds skribent, der glæder sig over, at nyhedsbrevet trives.
Hver uge bringer nye læsere, og den faste kadance og deadline holder mig varm og på sporet af vigtige og inspirerende nyheder.
Det vigtigste er dog, at nyhedsbrevet også hver uge tænder den samtale, der får mig til at glemme, at nyhedsbrevet teknisk set er et redaktionelt produkt, men i praksis er som et brev, der skaber dialog og rigtig kontakt.
Det giver brændstof til arbejdet og jeg må sige, at nyhedsbreve, der bliver sendt fra afsendere med en no-reply-adresse går glip af det vigtigste.
Nok sniksnak om det atombryllup - nu til sagen.
Ugens nyhedsbrev indeholder otte historier - heriblandt hvordan Facebooks algoritme virker og en historie om det helt nye hype, social lyd. Altså sociale snakkemedier.
God læselyst - Jan