Medier overalt i verden har de seneste uger meldt om alarmerende og nedslående tal for annonceindtægterne. Både de annoncer, der her og nu fordufter på grund af coronakrisen, og dem, der forsvinder på grund af den økonomiske recession, som mange af de store annoncører er på vej ind i.
Med aflysningen af OL om kun få måneder, bliver det endnu værre.
Særligt tv-stationer vil blive hårdt ramt af manglende reklameindtægter fra verdens største mediebegivenhed. Men også abonnementsmedier plejer at sælge abonnementer på ryggen af megaevents som OL.
Landede corona så bare i en ellers velfungerende og sund branche. Men krisen rammer med samme ondskab, som når naturkatastrofer altid foregår i verdens fattigste lande. Medierne har i årtier vaklet rundt og er kun lige netop ved så småt at finde konturerne af en fremtidig forretningsmodel.
Den hedder som bekendt flere kroner fra brugerne og færre fra annoncerne. Sidstnævnte giver nu helt sig selv, men det betyder, at der skal findes endnu flere kroner fra brugerne.
Et meget vigtigt gear i den strategi er, at medierne betyder noget for nogen. At de skaber værdi og nødvendighed, som nogen bare ikke vil undvære. Medierne skal kort sagt dyrke det purpose, som blev et af de store buzzwords i 2019.
Lidt mere konkret betyder det:
- At mediet er et nødvendigt tandhjul i det økosystem, som det er en del af. Er det et nichemedie, kan folk ikke være gode til deres arbejde i branchen uden nichemediet. Er det et lokalsamfund, skal lokalmediet være så værdifuldt, at det bliver et dårligere samfund uden mediet.
- For at erobre den position skal mediet forstå sin rolle og opgave og turde definere sig så markant og synligt, at ingen i økosystemet er i tvivl om bidraget.
- Mediet skal også være ydmyg og lyttende overfor brugernes og økosystemets behov. Selvhøjtidelighed er der kun få der gider betale for.
- Kort sagt skal nogen være klar til at betale for mediets eksistens fordi de mener, at mediet løser en opgave, som er vigtig uanset om de lige selv læser/ser/lytter det hele. Det betyder altså, at mediet får penge for at betyde noget i stedet for penge for at give adgang til noget (indhold).
At gøre en forskel med sin blotte eksistens er et altafgørende parameter i en verden, der oversvømmes af indhold og begrænset betalingsvilje.
Men det er ikke nok at råbe det højt. Der skal gøres en forskel hver dag, hele tiden og altid for nogen. Mediet skal kunne mærkes.
Håber du har det godt og klarer dig i disse bizarre tider
Jan
Tweet
Del