Se profil

Hvem kommer først med nyheder til ukrainere i Danmark?

Medietrends
Hvis du har fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Доброго ранку
Mit gæt er, at dette er dagens eneste nyhedsbrev i Danmark, der skriver Доброго ранку. Det udtales dobroho ranku og betyder godmorgen på ukrainsk.
Men i den kommende tid vokser der en stor målgruppe frem, som vil sulte efter informationer om det nye land, som de er blevet tvunget til at opholde sig i på ubestemt tid.
Ligesom danskere har brug for nyheder om Danmark, har ukrainere det naturligvis også. Og formentlig i endnu højere grad fordi de skal navigere i et samfund og en kultur, hvor alt er nyt og anderledes for dem.
Regeringen forventer 100.000 flygtninge fra Ukraine og hvem ved om ikke det tal kan blive endnu højere. I forvejen er der 16.000 fastboende ukrainere og selvom måske kun halvdelen eller måske en tredjedel er voksne, er der altså rigeligt med læsere til at begynde at udgive nyheder på ukrainsk.
Der er to oplagte muligheder:
  1. Et etableret dansk medie hyrer en ukrainsk journalist, der er havnet i Danmark og lader hende stå for en daglig sektion eller nyhedsbrev. Det er public service i sin egentlige kerne, så hvorfor ikke.
  2. En ukrainsk journalist i Danmark kaster sig ud i et nyhedsbrevsprojekt og forsøger at få det til at hænge sammen. Det er der faktisk gode muligheder for.
Hvis vi kigger på scenarium to, kan en entreprenant type relativt hurtigt stable et nyhedsbrev på benene, som ville få megen velvilje med på sin vej.
Jeg tror, at mange danske medier med glæde vil udlåne et skrivebord til projektet. Ellers er der plads ved mit køkkenbord.
Personligt vil jeg meget gerne hjælpe med råd om alt fra strategi til indhold, teknik, distribution og økonomi. Jeg har også en ekstra pc, hvis det skulle være.
Økonomisk er der mange muligheder for at få danske nyheder på ukrainsk op og flyve. Dels er start- og driftsomkostninger ved at udgive et nyhedsbrev meget begrænsede og dels er der en stribe potentielle indtægtskilder:
  • Mon ikke en del danskere gerne støtter projektet med køb af billige støtteabonnementer eller anden for for crowdfunding?
  • Flinke virksomheder vil sikkert gerne sponsorere nyhedsbrevet ligesom vi kender det fra podcast og udenlandske nyhedsbreve. Eller de kan slet og ret give en donation.
  • Hver kommune kunne give 50 øre om måneden per ukrainske borger - det vil alene give 50.000 kroner om måneden.
  • Fonde eller offentlige puljer kan støtte.
  • Og så er der arbejdsmarkedet, der mange steder er interesserede i ukrainsk arbejdskraft, og derfor kan lokkes til at købe jobannoncer.
Det vil selvfølgelig blive en rodebutik, hvis alle ovenstående pengestrømme aktiveres, så de er blot nævnt for at illustrere mulighederne.
Summa summarum er, at der i de kommende uger skabes en målgruppe med et behov og der er gode muligheder for at efterkomme det behov.
Personligt tror jeg mest på nyhedsbrevsmodellen - uanset om det er et medie eller en soloentreprenør der løfter faklen - fordi det er en model, der kan komme op og flyve med meget kort tilløb.
Men hvem skal gøre det?
Arbejder du på mediet, der vil tage initiativet eller på anden måde bidrage, så respekt for det.
Kender du den rigtige ukrainske journalist i Danmark, så send opfordringen videre. Jeg bidrager gerne til fødselsforberedelserne.
Og nu videre med resten af nyhedsbrevet
God læselyst - pryyemnoho chytannya
Jan

Nyhedsbrevet i sidste uge
Nyhedsbrevet i sidste uge
Kurser
Denne uges stafet løftes af Camilla Marie Nielsen, der er i morgen tiltræder som redaktør hos People's.
Denne uges stafet løftes af Camilla Marie Nielsen, der er i morgen tiltræder som redaktør hos People's.
Fire minutter med Camilla Marie Nielsen
Mikala Krogh sendte i sidste uge stafetten videre til Camilla Marie Nielsen med disse ord:
Jeg sender stafetten videre til Camilla Marie Nielsen, som har været journalist på Ekstra Bladets krimiredaktion i en årrække, men nu skifter til Peoples Press. Hvad er hendes ambitioner med den journalistiske redaktion på Peoples Press? 
Camilla Marie Nielsen er afgående kriminalreporter på Ekstra Bladet og vært på krimipodcasten Afhørt. Fremtidig journalistisk redaktør på People’s.  
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?  
Jeg skifter snart min arbejdsplads gennem ni år ud med en ny, når jeg 1. april starter som journalistisk redaktør på People’s. Det er stort for mig. Ikke mindst fordi jeg siger farvel til helt fantastiske kollegaer, men også fordi jeg er spændt og glæder mig til et nyt kapitel med nye udfordringer. Det bliver fedt at være med til at forme de journalistiske udgivelser på People’s og styrke lyduniverset.     
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?  
Det giver mig håb, at vi med podcastformatet har fundet en ny platform, hvor vi kan formidle god, gennemarbejdet journalistik på en ny og lækker måde og samtidig se, at folk rent faktisk gerne vil bruge tid på produktet. Jeg tror, at formater som Genstart f.eks. giver lytterne et bredere indblik i konkrete historier, som de måske ikke nødvendigvis ellers havde sat sig ind i. 
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?  
Der er for tiden en tendens, hvor journalister er mere i fokus end historien og kilderne. Det ville klæde branchen, hvis journalisterne fyldte lidt mindre, og vi i stedet gav plads til dem, det egentlig handler om.   
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?  
Mediecheferne skal være bedre til at lade deres medarbejdere specialisere sig inden for bestemte fagområder. Jeg har på Ekstra Bladets kriminalredaktion oplevet, hvor stærk man kan stå, når en hel redaktion virkelig får lov til at gå i dybden med stoffet.  
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?  
Jeg sender stafetten videre til journalist Christina Ehrenskjöld. Christina formår som få at bygge tillid og relationer til sine kilder. Når hun sætter sig for at nå til bunds i en historie, så bider hun sig fast, indtil hun får de svar, hun søger. Udover at være en dygtig journalist, så er hun en god kollega, og det er mindst lige så værdifuldt. 
Læs med i næste uge og se Christina Ehrenskjölds svar
Nyt job
Se flere ledige job på Joblisten på Medietrends.
Hvad er dit purpose?
De fleste medier og mediechefer kender deres WHAT og HOW. Men få kender deres WHY. På næste møde i Medietrends netværk for medieledere tager mediechef Camilla Kjems fra Aller New Media netværket med på en rejse mod det PURPOSE, som skal være mediets kompas og identitet.
Medietrends netværk mødes fem formiddage om året og går i dybden med værdifulde temaer for udvikling af netværksmedlemmernes medier.
Læs mere og overvej at blive medlem allerede inden vi går i dybden med PURPOSE på onsdag.
Kurser
Husk at støtten til kurserne er hævet med 50 procent. (hvis din arbejdsgiver er med i Pressens Uddannelsesfond)
Masterclass: Nyhedsbreve, nye formater og nytænkning
Nyhedsbreve der åbnes
Lær podcast af de bedste
Mød mediernes fremtid - besøg medieinnovationens frontløbere
Netværk for alle der arbejder med nyhedsbreve
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
  • Interaktion med læserne
  • Boom i lokale nyhedsbreve
  • Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
  • Seks måder at få flere tilmeldinger
  • Brug fornavne i nyhedsbreve
  • Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med::
  • Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
  • Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
  • Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
  • David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
  • Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.
  • Filip Bisp og Nicki Pabst om designtrends og hvordan visuelle virkemidler understøtter nyhedsbrevets mål.
Tilmeld dig nu.
Tak for at du læste med hele vejen. Hav en fortsat god dag
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for medie- og kommunikationsbranchernes nutid og fremtid.

Hver torsdag - skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose fra Medietrends.dk

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København