Se profil

Fremtidens lokale medier kan blive nyhedsbreve

Godmorgen Måske ligger lokaljournalistikkens fremtid i et nyhedsbrev som dette, du lige nu læser. Den
Fremtidens lokale medier kan blive nyhedsbreve
Af Jan fra Medietrends • Udgave #60 • Læs online
Godmorgen
Måske ligger lokaljournalistikkens fremtid i et nyhedsbrev som dette, du lige nu læser.
Den amerikanske nyhedsbrevsgigant Axios, der på flere måder allerede har revolutioneret nyhedsbrevsgenren, går nu ind i lokaljournalistikken og lancerer lokale nyhedsbreve i fire amerikanske mellemstore byer.
I forvejen har kæden Whereby.us så vidt vides succes med at udgive nyhedsbreve i en række amerikanske byer og rundt omkring på kloden er det et almindeligt syn, at individuelle og uafhængige nyhedsbreve popper op, når det lokale medie bukker under og lukker.
Ideen er derfor ikke ny, men med Axios på banen, kan der blive sat helt nye standarder for lokale nyhedsbreve.
Axios, der kun er tre år gammel, har nemlig så megen tro på deres egne evner og koncept, at de allerede nu drømmer om at skalere de lokale nyhedsbreve.
Eller sagt med andre ord; at udbrede Axios Local til enhver by i USA.
Axios adskiller sig fra mange andre nyhedsbreve på tre områder:
  1. Forretningsmodellen minder om podcast med sponsorer for hvert nyhedsbrev. Cirka halvdelen af Axios økonomi stammer fra sponsorer. Resten fra annoncer, events og en aftale om at lave indhold til HBO.
  2. Formidlingen er specielt udviklet til nyhedsbrevet og kaldes smart brevity - kort, men klogt. De bruger en masse ledende mellemrubrikker, der gør teksterne lette at konsumere.
  3. Fordybelse. Man kan læse det hele - eller næsten det hele - direkte i nyhedsbrevet. Det betyder, at nyhedsbrevet er native og man i princippet slipper for de velkendte links, der sender læserne over på et modersite. Axios har dog forladt konceptet en smule og lavet en slags hybrid, hvor man alligevel forlader indbakken, hvis man vil vide meget mere.
Her hjemme er Altinget også på vej med et Altinget København. Og det er ikke svært at forestille sig, at Altinget-modellen skaleret til en lang række andre større danske byer.
Det gode ved nyhedsbreve som platform er, at de er så enkle at arbejde med og samtidig så effektive til at binde tætte kontakter med læserne. Derfor giver nyhedsbreve utrolig god mening på lokaljournalistikkens bane.
Og tilmed kan man glæde sig over, at næsten alle omkostningerne går direkte til journalistikken og ikke til papir, distribution, teknologi og overhead.
Indtil der dukker et lokalt nyhedsbrev op i din by, håber jeg du har lyst til at læse resten at dette brev.
Der er 6 historier og til sidst får du også resultatet af det spørgsmål jeg stillede i sidste uge om sexisme i mediebranchen
Jan

Et efterhånden berømt Axios- interview med Donald Trump
Et efterhånden berømt Axios- interview med Donald Trump
Se alle ledige job på JOBLISTEN
Kurser
  • Crowdtangle. Crowdtangle er let at lære og giver dig sublime redskaber til at fange historier, kilder og tendenser på de sociale medier. Værktøjet har netop fået nye funktioner. 1-dages kursus den 5. oktober

  • Besøg medieinnovationens frontløbere: Kom ind i mediernes udviklingsværksteder og se, hvor de bevæger sig hen. 3 dages turborun med besøg på landets mest innovative medieværksteder. Programmet er næsten klar. Senest har Synthesia.io, der er en global frontløber i redaktionel brug af deep fakes meldt deres ankomst.

  • Mød magten: For dig, der vil møde og forstå den moderne magt på Christiansborg og Slotsholmen. Dyk med ind i magtens inderste cirkler med Troels Mylenberg og Jan Birkemose.

  • Nyhedsbreve der åbnes. To dages kursus med Liza Jansen, Kristoffer Dahy-Ernst, David McNally, Dan Oshinsky, Susanne Fasting, Brian Pabst og Jan Birkemose .

  • Explainer video. Workshop med Liz Scheltens fra VOX. Kurset er blevet flyttet til februar 2021 og vi har besluttet at holde et ekstra kursus. Så nu er der igen pladser.
6. Her er de nominerede til Radio Prix 2020
En stor opfordring..
Hvis du kan lide nyhedsbrevet, må du meget gerne hjælpe.
  1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
  2. Du kan støtte med 25 kroner om måneden
  3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi det er her, der vrimler med kloge mennesker som dig
  4. Eller måske 1+2+3 = ❤️️
Til sidst får du lige have resultatet af det spørgsmål, som jeg stillede i sidste uge. 72 har svaret og kun en tredjedel tror, at det for alvor bliver ryddet op i sexismen.
Fortsat god uge
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev?
Bliv medlem for kr25 om måneden
Gå ikke glip af andre bidrag fra Jan fra Medietrends
Jan fra Medietrends

Medietrends nyhedsbrev er for dig, der arbejder med medier eller kommunikation og er interesseret i fremtiden.

Her finder du indhold fra Medietrends og alverdens kvalitetskilder, og nyhedsbrevet skrives altid med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose.

Og hvem er så det?

Det er mig. Jeg har en fortid som journalist og chefredaktør på Ugebrevet A4 og Ekstra Bladet. Jeg har været fellow på SDU og så har jeg siden 2016 drevet Medietrends.dk, der har væsentlige og nytænkende inputs om fremtiden som pligtstof.

Nyhedsbrevet bliver udsendt hver torsdag morgen.

Håber vi ses - Jan

Du kan ændre og få overblik over din tilmelding her her
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Drevet af Revue
København