I støvet af USA’s hastigt voksende nyhedsørkener pibler der skruppelløse lokale medier frem, som er klar til at skrive hvad som helst for betaling.
Oftest kommer pengene fra politiske partier, tænketanke eller pr-virksomheder og dealen er så klar og kontant, at kunderne kan bestemme alt fra vinkel til rubrik og såkaldt dokumentation.
Et eksempel er freelancejournalisten Angela Underwood (sjovt, hun har samme navn som Frank Underwood), der fik 22 dollars af en republikansk politiker for at skrive, at politikerens demokratiske modstander var en hykler.
I artiklen, der blev bragt i
Maine Business Daily, fik den betalende politiker fri taletid til at svine sin modstander til, mens den angrebne demokrat ikke blev forelagt anklagerne.
Det niveau lader til at være standard ifølge en stor kortlægning,
New York Times har lavet blandt et netværk af 1.300 nyere lokale sites.
De foregiver alle at være medier med normale journalistiske standarder og de hylder sig selv for at stoppe hullerne i mediedækningen af de mange lokalsamfund, som er blevet forladt af medierne i de senere år.
Men sandheden er, at de nye medier ser stort på gængse journalistiske principper som fairness og gennemsigtighed - for ikke at snakke om at medier IKKE lader sig betale for at bringe bestemte historier.
Her hjemme frygter vi kommende nyhedsørkener fordi den manglende tilstedeværelse af kvalitetsmedier kan svække demokratiet og kontrollen med magthaverne.
Men de nye journalistiske gribbe i USA føjer en endnu være dimension til, hvor man ligefrem må anse nyhedsørkenen som et sundere fænomen.
Suk og støn
/Jan
I dette nyhedsbrev er der 6 historier og en animationsfilm
Tweet
Del