Se profil

Er medierne godt selskab eller en sur røv, der skræmmer folk væk?

Medietrends
Hvis du har fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Godmorgen
Jeg er tilbage fra et fantastisk Folkemøde med masser af gode debatter, samtaler og spændende nye bekendtskaber.
Hvis Folkemødet er et lille spejl af det store demokrati, må man sige, at medierne står godt. Medierne er rigt repræsenterede i Allinge, de står bag mange af de bedste debatter, de larmer, de fylder og de har rigtig god kontakt til mediebrugerne.
Det ses både, når debatteltene fyldes til bristepunktet, når muleposer og gratis prøveabonnementer uddeles i tusindvis og når Bornholms Tidendes chefredaktør tre dage i træk står på kajen for at lytte til læsernes tanker.
Hvis ikke du allerede er Folkemøde-veteran, så overvej at komme med næste år. Jeg har endnu ikke mødt en eneste, der ikke er kommet hjem med fornyet håb for demokratiet og til dels også medierne.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
PS: Husk at scrolle og læse, hvordan Føljeton med et helt anderledes take, lige har solgt 350 abonnementer på en gang

Så sjovt er det, når vi diskuterer mediernes trængsler i POVs telt. Foto: Annegrethe Rasmussen
Så sjovt er det, når vi diskuterer mediernes trængsler i POVs telt. Foto: Annegrethe Rasmussen
Hver femte dansker dropper bevidst medierne
Cigaretter og sprut kan sælges selvom det er usundt.
Sådan er det ikke med nyheder og journalistik. Hvis mediebrugerne får det dårligt af nyhederne, så holder de sig væk.
Nyeste tal viser, at hver femte dansker bevidst vender ryggen til nyheder og en meget udbredt forklaring er, at nyhederne ødelægger deres humør.
Det bevidste fravalg af nyheder er mest udbredt blandt unge og yngre voksne. Hos de 25-34-årige undgår hele 29 procent ofte eller sommetider nyhederne. Kun de ældre generationer trækker gennemsnittet ned.
Oftest er der en sammenhæng mellem dem, der undgår nyheder og dem, der kun ser nyheder, hvis de dukker op i deres feed på de sociale medier.
Derfor kan det, der kan begynde som et aktivt fravalg, hurtigt udvikle sig til et selvforstærkende fænomen, der nærmest dag for dag skubber personerne længere og længere væk fra medierne.
Lidt firkantet beskrevet ser nyhedsfravælgernes situation således ud:
Deres foretrukne værested er sociale medier og det er derfor også der, de skal eksponeres for nyheder. De alleryngste er på TikTok, mens de lidt ældre foretrækker Instagram eller Facebook.
Sandsynligheden for at blive eksponeret for nyheder på sociale medier styres som bekendt af algoritmer, der meget aktivt - især på TikTok - indretter sig efter, hvad brugerne ønsker og ikke ønsker.
Ignorerer man ofte nyheder, vil nyhederne derfor hurtigt forsvinde fra ens feed. Det gælder også, selvom man eventuelt skulle have valgt at følge et medie.
Men situationen er faktisk værre end det.
Sammenblandingen af hårde, negative og konfliktfyldte nyheder med opslag fra venner og interessebårne kilder, får nyhederne til at føles ekstra ubehagelige, og det kan formentlig forklare, hvorfor helt op til 49 procent aktivt vælger nyhederne fra med begrundelsen, at de ødelægger deres humør.
Det er ikke mediernes opgave at sminke den ubehagelige virkelighed, men hvis nyhederne skal serveres i den privatsfære, hvor brugerne opholder sig, er det klogt at overveje, hvilket samlet indtryk, man efterlader.
Er medierne godt selskab eller en sur røv, der skubber folk væk ved at sprede negativ stemning?
At få lov til at blive inviteret indenfor i folks privatsfære forpligter, ellers ryger man ud uden forudgående advarsel. Sådan er det bare.
De heftige historier, der kan gå viralt blandt nogle segmenter på Twitter og Facebook er formentlig ofte de samme historier, der skaber nyhedslede hos andre.
Udfordringen med at ramme de yderste brugere i fødekæden handler derfor om at efterlade andet end håbløshed og sortsyn. Om man kan lide begrebet konstruktiv journalistik eller ej, så er medierne nødt til også at skabe håb og løsninger, hvis de vil have en chance hos den alt for store andel danskere, der er ved permanent at fjerne sig selv fra målgruppen.
Data til grafikker er venligst udleveret af professor Kim Christian Schrøder fra RUC, som sammen med Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst har stået for den danske del af Digital News Report 2022 fra Reuters Institute for Study of Journalism.
Fire minutter med Jacob Heinel Jensen
Marta Sørensen sendte i sidste uge stafetten videre til Jacob Heinel Jensen med disse ord:
Jacob Heinel Jensen, der er BTs royale korrespondent, får stafetten fordi han er kritisk (en sjældenhed inden for royal dækning) og underholdende.
Jacob Heinel Jensen er royal korrespondent på B.T.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Det er uden tvivl Kongehuset og Herlufsholm. Kronprinseparret er ude i deres værste krise nogensinde, fordi de har prins Christian gående på den skandaleramte kostskole, der har massive problemer med mobning, vold og overgreb. Prinsesse Isabella skal efter planen begynde efter sommerferien. For første gang bliver det krystalklart, at Kronprinsparret står over for at skulle vælge mellem at sætte Kongehuset eller familien først. Hvis de tager børnene ud af skolen, ville det skabe ro. Men beslutningen ville uden tvivl skabe uro på hjemmefronten, fordi prins Christian og prinsesse Isabella meget gerne vil gå på skolen. Det er ikke en nem situation.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 
Engang syntes jeg, at vores branche var enormt præget af fine fornemmelser, og den oplever jeg er på vej væk. Vi skal være en branche, der rummer mange forskellige genrer inden for journalistik.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
I mange år har der kun været to veje i den royale journalistik: Enten en underdanig og helt leflende tendens, som især har været til stede i DR, TV 2 og Billed-Bladet, og på den modsatte side den meget negative republikanske dækning i Ekstra Bladet. På B.T. har vi forsøgt at dække stoffet kærligt, men kritisk, og det virker til, at andre medier er begyndt at følge trop. Det er befriende og giver håb. Kongehuset skal dækkes, som man dækker Christiansborg. Som journalister skal vi være kritiske over for alle magthavere.
Hvad kan mediebranchen lære af andre brancher?
Vi kan lære at blive bedre til at sige undskyld, hvis vi begår fejl. Jeg synes, det er så ærgerligt at opleve medier og journalister, der aldrig tør erkende, når de begår fejl. Sig dog bare undskyld.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil gerne give stafetten videre til Janni Pedersen fra TV2. Huntager altid sit stof ekstremt seriøst - uanset om det er krim, politik eller underholdning. Der er ingen forskel på hendes engagement. Hun er også en af de få værter, der insisterer på at stille egne spørgsmål - også selvom det ikke står i manus. Hun er nysgerrig, levende og altid velforberedt.
Læs med i næste uge og se Janni Pedersens svar.
Kurser
Husk at støtten til kurserne er hævet med 50 procent. (hvis din arbejdsgiver er med i Pressens Uddannelsesfond)
Hvad er det helt særlige ved dig?
Nyhedsbreve – version 2.0
Mød magten
CrowdTangle – bliv fortrolig med et af de stærkeste journalistiske værktøjer
Tak for at du læste med igen igen
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for medie- og kommunikationsbranchernes nutid og fremtid.

Hver torsdag - skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose fra Medietrends.dk

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København