Se profil

DMJX mangler 46 ikke etniske danske studerende

Medietrends
Hvis du har fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Godmorgen
Hvem gider købe tøj, der ikke passer, mad, der ikke smager eller nyheder, der ikke er relevante?
Tanken slog mig, da jeg forleden læste i Politiken, at kun en ud af 225 nye journaliststuderende på DMJX var af anden etnisk baggrund end dansk.
Det vil sige, at diversiteten blandt kommende journalister er stort set lige så ikke-eksisterende, som da den danske befolkning way back var meget tættere på at være homogen.
Problemet anno 2022 er dog meget større end at befolkningssammensætningen har forandret sig uden at redaktionslokalerne er fulgt med. Isoleret set, er det ellers slemt nok.
Men til modsætning fra gamle dage, hvor man kunne undskylde, at man producerede en avis ud fra forestillinger om målgruppens behov, fordi man ikke havde andre muligheder, har digitaliseringen givet os muligheder for at vide præcis, hvem læserne er, hvad de interesserer sig for og sågar i hvilke situationer, de vælger at konsumere nyheder.
Digitaliseringen kombineret med befolkningens stigende diversitet, skaber derfor et mismatch, der er tydeligere og mere målbart end nogensinde. Ikke mindst fordi mediebrugere også i stigende grad efterspørger individuel servicering.
Skulle der herske tvivl om den påstand, kan man bare kigge på den eksplosive udvikling af tidsforbrug på sociale medier og streamingplatforme. Facebook, Instagram, TikTok, Netflix og mange andre pleaser vores individuelle ønsker, interesser og behov og vænner os til at enhver digital oplevelse foregår i øjenhøjde.
Skal medier kunne matche det behov, skal der ikke bare være styr på de digitale kompetencer, der skal også være en passende diversitet på redaktionerne.
Det er der desværre ikke noget, der tyder på, når kun 1 ud af 252 journaliststuderende er af anden etnisk baggrund end dansk. Det svarer til 0,4 procent. Til sammenligning udgør indvandrere og efterkommere 14,4 procent af befolkningen.
Helt skævt bliver billedet, hvis vi kun kigger på aldersgruppen 20 til 29, som den typiske journaliststuderende befinder sig i. Her udgør personer af anden etnisk herkomst end dansk 20,7 procent. Hvis DMJXs studerende skulle være repræsentative, skulle der have været optaget 46 ikke etniske danskere.
Udfordringen ved manglende repræsentativitet er, at journalistikken ganske enkelt bliver dårligere og mindre relevant, hvis den udtænkes af mennesker, der befinder sig fra langt fra målgruppen.
Hvis ikke medierne vil indsnævre gruppen af potentielle brugere til en klike af hvide, veluddannede, middelklassemennesker, der stemmer nogenlunde i midten af det politiske spektrum og bor i en by med deres heterofælle, skal der ske noget dramatisk.
Det er ikke kun for mediernes skyld, og for de potentielt underservicerede målgruppers skyld, men også for samfundets sammenhængskraft.
Det er mediernes fornemme opgave at udfordre og kontrollere magthaverne, men det er også mediernes pligt at skabe dialog og forståelse på tværs af skel i samfundet. Og med en digital teknologi, der ligefrem kan blinke rødt, når det ikke sker, er en undladelse faktisk lige så ansvarspådragende, som en bevidst polarisering.
The Times of Londons tidligere digitale chef, Alan Hunter, har i sit skriv på Medietrends i efteråret udtrykt det meget præcist:
Medierne skal være noget for mange individuelle mennesker og samtidig sikre, at der er en sammenhængende helhed.
Det kan kun ske, hvis medierne bare tilnærmelsesvis spejler resten af samfundet. Desværre er der meget langt igen.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
PS: Det er nu, at du har sidste chance for at komme med på Cory Schoutens masterclass den 23-24. maj. Vi har tre pladser tilbage. Hvis din arbejdsplads er støtteberettiget fra Pressens Uddannelsesfond koster de to dage kun 4.300,-

Denne uges stafet løftes af Astrid Louise Jensen fra P1-programmet Kulturen
Denne uges stafet løftes af Astrid Louise Jensen fra P1-programmet Kulturen
Fire minutter med Astrid Louise Jensen
Tobias Ingemann sendte i sidste uge stafetten videre til Astrid Louise Jensen med disse ord:
Jeg sender stafetten videre til Astrid Louise Jensen, redaktør på DR P1’s ‘Kulturen’. Hun er et journalistisk powerhouse, der inspirerer folk omkring sig. Og så er hun tilmed sød. En perfekt kombination.
Astrid Louise Jensen er redaktør på P1-programmet Kulturen.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Kritisk kulturjournalistik er blevet et buzz-word, men det er noget, jeg bruger meget tid på at tænke over i øjeblikket. Jeg er relativ ny i min stilling som redaktør for et kulturprogram og er tiltrådt med en ambition om, at vi skal lave flere egenhistorier og mere kritisk journalistik, og det kræver mange løbende samtaler om, hvad vi på redaktionen synes er kritisk og vigtigt. 
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 
Siden Sofie Linde-talen har det piblet frem med historier om dårlig trivsel og krænkelser på flere mediearbejdspladser. Selvom det gør ondt at indse, at der er en masse problemer i vores branche, så giver det mig håb, at flere og flere siger fra over for dårlig opførsel, og at trivsel nu står højt på dagsordenen.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 
Vi skal være bedre til at se ud over vores egen medie-næsetip. De gode historier opstår sjældent på Twitter eller i Facebooks kommentarspor, men når vi opbygger kildenetværk og er opsøgende i de fagfelter, vi dækker. 
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
At prioritere god ledelse. Det har ikke været prioriteret højt nok at få uddannet mediechefer i ledelse. Som vores fagblad også har sat fokus på, så har der været en tendens til, at man udpeger mediechefer, fordi de var de dygtigste redaktionelle medarbejdere. Men journalistisk dømmekraft betyder jo ikke nødvendigvis, at man har god dømmekraft i en lederrolle. Jeg tror, vi skal lade os inspirere af andre branchers rekrutteringsprocesser og krav til efteruddannelse.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg giver stafetten videre til Birgitte Borup, Berlingskes udlandsredaktør. Hun er en eminent fortæller på skrift såvel som i tv og radio. Birgitte er dygtig til at spotte tendenser og har et skarpt og analytisk blik, som skærer alt det ligegyldige fra. Og så udstråler hun bare virkelig god energi!
Læs med i næste uge og se Birgitte Borups svar.
Kurser
Annonce fra Den Danske Publicistklub
Annonce fra Den Danske Publicistklub
Nyt job
Se flere ledige job på Joblisten på Medietrends.
Ikke et ord om Elon Musk og Twitter
Kurser
Husk at støtten til kurserne er hævet med 50 procent. (hvis din arbejdsgiver er med i Pressens Uddannelsesfond)
Masterclass: Nyhedsbreve, nye formater og nytænkning
Nyhedsbreve der åbnes
Lær podcast af de bedste
Mød mediernes fremtid - besøg medieinnovationens frontløbere
NB! Følgende kurser udbydes til efteråret. Hvis du vil være sikker på en plads på Dan Oshinskys kursus i september, skal du forhåndsreservere allerede nu. Ellers når tilrejsende europæiske journalister at fylde kurset, før Mediernes Efteruddannelse åbner for tilmelding den 23. maj.
Nyhedsbreve – version 2.0
Bliv fremtidens stemme – podcast, tv og radio
Mød magten
CrowdTangle – bliv fortrolig med et af de stærkeste journalistiske værktøjer
Netværk for alle der arbejder med nyhedsbreve
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Lige nu kan du se frem til:
  • Maj: Sådan skriver du nyhedsbreve som en copywriter. Simon Kragh Linde, selvstændig copywriter.
  • August: Courses er nyhedsbrevenes kreative brug af arkivstof. Genialt til at indfange nye abonnenter. Cory Schouten, chefredaktør Crains’ Business of New York. Tidligere redaktør for nye formater på Wall Street Journal.
  • Oktober: Skriv og udnyt briefs som Axios og Mandag Morgen. Chefredaktør Tanja Nyrup Madsen.
  • December: Under forberedelse  
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
  • Interaktion med læserne
  • Boom i lokale nyhedsbreve
  • Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
  • Seks måder at få flere tilmeldinger
  • Brug fornavne i nyhedsbreve
  • Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
  • Popup-nyhedsbreve
  • Brug de bedste call to action-knapper
  • Ultra kortfattede nyhedsbreve vinder frem
  • Kunsten af skabe den mest effektive signup-boks
  • Undgå at miste tilmeldinger på målstregen
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med::
  • Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
  • Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
  • Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
  • David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
  • Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.
  • Filip Bisp og Nicki Pabst om designtrends og hvordan visuelle virkemidler understøtter nyhedsbrevets mål.
Lige nu fylder netværket et år og det markeres med et tilbud om at du kan komme med til en særlig lav pris på kun 1.000 kroner + moms ved at benytte dette link. Normalpris er 1.500 kr + moms.
Tilbuddet gælder kun for de 25 første. Til gengæld er prisen permanent og fastfryses på 1.000 kr. når medlemskabet fornyes automatisk efter et år.
Tak for at du læste med hele vejen.
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for medie- og kommunikationsbranchernes nutid og fremtid.

Hver torsdag - skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose fra Medietrends.dk

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København