Se profil

🟨🟦Derfor sender jeg penge til ukrainske medier 🟦🟨

Medietrends
Godmorgen
For tre måneder siden fandtes det engelsksprogede Kyiv Independent ikke. I dag er det en af verdens vigtigste kilder til nyheder fra krigen i Ukraine.
Fortællingen om Kyiv Independent er både historien om trange kår for uafhængig journalistik i Ukraine, og fortællingen om, at moderne medieteknologi kombineret med menneskelige ildsjæle med store journalistiske hjerter kan skabe mirakler på kort tid.
Frem til november sidste år var alle 30 stiftere af Kyiv Independent ansat på Kyiv Post, der på det tidspunkt var Ukraines største engelsksprogede medie.
Historisk set har Kyiv Post haft ry for god og uafhængig journalistik. De har vundet talrige journalistiske priser og deltaget i store internationale samarbejder som for eksempel Panama Leaks.
Men efter forretningsmanden Adnan Kivan overtog mediet i 2018 er stemningen mellem journalisterne og den nye ejer blevet mere og mere anstrengt.
I efteråret planlagde Kivan forskellige redaktionelle omlægninger, som redaktionen opfattede som et alvorligt indgreb i deres redaktionelle frihed. Den strid kulminerede med at Kivan fyrede hele redaktionen den 8. november.
Det fik 30 af de cirka 35 fyrede journalister til at stifte Kyiv Independent allerede tre dage senere. Den 26. november blev det første nyhedsbrev udsendt og den 2. december var hjemmesiden også en realitet - kun tre måneder siden.
Var det ikke for krigen, der nu er brudt ud, ville de fleste af os dog næppe have opdaget eksistensen af Kyiv Independent. Helt uagtet krigen, er historien ellers også interessant set med mediebriller, fordi den viser, hvor let det er at skabe nye, digitale medier. Samt at mediers reelle egenkapital er kombinationen af dygtige medarbejdere og et godt brand. Begge dele kan hurtigt fordufte.
Nu falder bomberne over Ukraine og den frie journalistik er vigtigere end nogensinde før. Den opgave har ildsjælene på Kyiv Independent om nogen dedikeret sig til og hele verden er blevet deres publikum.
Jeg kender ikke deres trafik på hjemmesiden og vil ikke forstyrre dem med spørgsmål, men ingen tvivl om, at vi fænomenet eksplosion får en særlig smuk og publicistisk betydning her.
For to uger siden havde det nystartede medie 20.000 følgere på Twitter. Onsdag eftermiddag nærmede de sig 1.6 millioner følgere.
Kyiv Independent - og andre ukrainske medier, i øvrigt - kæmper lige nu en heroisk kamp som hele klodens boots on the ground, og vi skal gøre alt, vi kan for at hjælpe og støtte dem.
Vi kan ikke sikre dem mod at blive hacket eller skudt, men vi kan sikre deres økonomi, så de har de bedste muligheder for at passe deres vigtige opgave.
Derfor har jeg lige doneret et pænt beløb til Kyiv Independents crowdfunding og det er der tusindvis af andre mennesker kloden rundt, der også har gjort. Faktisk så meget, at målet i kampagnen er passeret mange, mange gange.
Alligevel vil jeg opfordre til at støtte Kyiv Independent. Pengene får de brug for i den kommende tid og det er et bidrag, der har lige så stor betydning som nødhjælp, våben og sanktioner.
Støt Kyiv Independent her
🙏
Jan
PS: Hvis du hellere vil støtte ukrainske medier generelt, er der også en anden indsamling, som er værd at overveje. Den sender pengene videre til de medier, der måtte få de største behov hen ad vejen. Denne crowfunding er drevet af et konsortium af medier både i og udenfor Ukraine. Den ansvarlige person for indsamlingen er også medstifter af Kyiv Independent.

Foto: Flickr/rajatonvimma
Foto: Flickr/rajatonvimma
Kurser
Der er kun to uger til vores kursusdag om moderation af onlinedebat - forårets vigtigste kursus. Der er ledige pladser.
Læs mere i bunden af nyhedsbrevet.
To ud af tre danske medier bruger MobilePay
På trods af at MobilePay er den nemmeste betalingsløsning, forbrugerne kender, accepterer hvert tredje danske medie ikke funktionen.
Det viser en kortlægning, Patrick Arendal Fahlström fra Mediascale har lavet blandt 88 danske medier, der henvender sig til almindelige mediebrugere. altså btc-medier.
56 af de 88 medier tilbyder Mobilepay som en betalingsmulighed ved siden af almindelig digital kortbetaling. Det betyder, at 32 medier ikke gør det. Blandt dem er nogle af landet største medier som er ejet af JP/Politikens Hus.
Et af de medier, der længe har tilbudt MobilePay er Zetland. I et tweet forklarer direktør Tav Klitgaard, at det er hans vurdering, at alene synet af MobilePay-logoet får potentielle medlemmer til at tænke, at selve betalingsprocessen bliver nem.
Dermed reduceres en del af den psykologiske friktion, der altid rumsterer, når vi skal købe og betale.
Mediascales kortlægning kan kun læses i Mediascales nyhedsbrev. Men det er gratis og godt at abonnere på. Tilmeld dig her
Tav Klitgaard
Spændende nyhedsbrev om #mobilepay udfordringen for medier @patrickarendal. For tre år siden kørte vi en splittest, som viste, at alene det at vise MP-logoet tidligt i flowet øgede konverteringen - også blandt de, der alligevel endte med at vælge kortbetaling.
Signe Byrge Sørensen har i denne uge modtaget stafetten fra Malene Flindt Pedersen. Foto Søren K. Kløft
Signe Byrge Sørensen har i denne uge modtaget stafetten fra Malene Flindt Pedersen. Foto Søren K. Kløft
Fire minutter med Signe Byrge Sørensen
Malene Flindt Pedersen sendte i sidste uge stafetten videre til Signe Byrge Sørensen med disse ord:
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Signe Byrge Sørensen, fordi det er lykkes hende at lave Final Cut for real til måske verdens bedste dokumentarfilm selskab. De har haft dokumentarfilm på en af verdens mest prestigefyldte dokumentarfilm festival Sundance filmfestival i mange år. Og har også i mange år været nomineret til en Oscar med flere af deres dokumentarfilm. Det er titler som det danske bud på en Oscar-kandidat i den internationale kategori, Flugt, men også President, Act of Killing, The look of Silence, A House made of Splinters.
Signe Byrge Sørensen er producer i og direktør for filmproduktionsselskabet Final Cut for Real
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 
Mit arbejde er lige nu en blanding af udvikling og finansiering af Joshua Oppenheimers dystopiske fiktions-musical THE END, arbejde med Oscar-kampagne for animationsdokumentaren Flugt, afleveringer, regnskab og outreach af/for dokumentaren PRESIDENT fra Zimbabwe og i denne uge samtaler med mine kolleger, der har co-produceret flere film i Ukraine bl.a Olegs Krig om hvordan vi kan hjælpe vores co-producenter og de medvirkende, der nu er midt i en krig.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det gør Lotte Folke Kaarsholm, fordi hun er klog, dygtig og internationalt orienteret.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 
Jeg synes generelt, den danske mediebranche kunne nyde godt af et styrket fokus på verden udenfor Danmark.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Fra historikerne kan vi lære vigtigheden af det historiske perspektiv. Fra humaniora kan vi lære vigtigheden af interkulturel forståelse. 
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Tine Fischer, Rektor for Filmskolen. Fordi hun har betydet og betyder uendelig meget for dansk dokumentarfilm, og fordi hun altid har spændende analyser af både verden og formidlingen af den, og fordi hun nu sætter retningen for den skole hvor vores kommende filmfolk uddannes.
Læs Tine Fischers svar i næste uge.
Nyt job
Se flere ledige job på Joblisten på Medietrends.
Kurser
Husk at støtten til kurserne er hævet med 50 procent. (hvis din arbejdsgiver er med i Pressens Uddannelsesfond)
Workshop: Få styr på din f****** onlinedebat
Nyhedsbreve der åbnes
Masterclass: Nyhedsbreve, nye formater og nytænkning
Lær podcast af de bedste
CrowdTangle – bliv fortrolig med et af de stærkeste journalistiske værktøjer
Mød mediernes fremtid - besøg medieinnovationens frontløbere
Netværk for alle der arbejder med nyhedsbreve
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
  • Interaktion med læserne
  • Boom i lokale nyhedsbreve
  • Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
  • Seks måder at få flere tilmeldinger
  • Brug fornavne i nyhedsbreve
  • Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med::
  • Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
  • Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
  • Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
  • David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
  • Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.
Næste masterclass er den 9. marts og der stiller Filip Bisp og Nicki Pabst fra danske Apalco skarpt på designtrends og kommer med bud på, hvor de visuelle tendenser bevæger sig hen. 
Tilmeld dig nu.
Husk at du stadig kan få min årlige tendensrapport om, hvad vi kan forvente i år. Medietrends 2022 - 10 tendenser.
Som abonnent på dette nyhedsbrev, kan du downloade en printvenlig pdf her.
Hvis du vælger at støtte Medietrends som medlem for 25 kroner månedligt, får du en lækker trykt udgave sendt med posten. Du er meget velkommen i Medietrends lille klub.
Hav en fortsat god dag
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for medie- og kommunikationsbranchernes nutid og fremtid.

Hver torsdag - skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose fra Medietrends.dk

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København