Se profil

"Daglige opgaver kan outsources fra hjørnekontoret. Det kan fremtidsstrategien ikke"

Medietrends
Godmorgen
Fornylig var britiske Alan Hunter vært på en konference, der var spækket med emner enhver chefredaktør burde interessere sig for. Udvikling af nye målgrupper, nye publicistiske produkter og tjenester og digital transformation af redaktioner.
Men desværre oplevede han, at chefredaktørerne næsten ikke var tilstede. Det var derimod alle andre cheftyper fra medieverden. Kommercielle chefer, tekniske chefer, administrerende chefer, digitale chefer - ja, alle undtagen dem med størst indsigt og forhåbentlig interesse i publicistisk udvikling.
Som Alan Hunter skriver lidt underspillet, så “burde de virkelig have været der.”
Jeg kan godt genkende billedet, selvom Hunters konference foregik i England. Ikke at jeg påstår, at danske chefredaktører ignorerer fremtiden, men fordi jeg ved, de har sindssygt travlt og ofte lader sig tvinge til at prioritere nutiden frem for fremtiden.
Det er jo chefredaktøren, der ryger i Presselogen på søndag, hvis mediet dummer sig i dag. Og så kan man jo godt forstå den chef, der vælger at læse line-by-line i stedet for at studere fremtidsperspektiver.
Men det er en grundlæggende forkert prioritering. De daglige opgaver kan outsources fra hjørnekontoret. Det kan fremtidsstrategien ikke.
Hvis publicistiske værdier skal dominere fremtidstænkningen, er det chefredaktøren, der skal sidde for enden af bordet og drive udviklingen i samarbejde med alle de andre kompetente chefer. Ikke omvendt.
Samme Alan Hunter, der i øvrigt har en fortid som digital chef og printredaktør på Times of London, benyttede lejligheden til at skrive, hvilke kompetencer fremtidens chefredaktører skal have.
Det er absolut ikke småting. Men det er for pokker heller ikke et skånejob at have ansvar for et medie midt i det som Alan Hunter betegner som Digital News 3.0 - et paradigme, der er mindst lige så forandringskrævende som de to tidligere 1.0 og 2. 0 til sammen.
  • Digital News 1.0: At gå fra print til digital.
  • Digital News 2.0: At eksistere i samspil med sociale medier og techgiganter.
  • Digital News 3.0: At udnytte data til maksimal bruger- og behovsdomineret journalistik.
Netop fordi data let appellerer til andre typer end journalister og redaktører, er der risiko for at tabe alt publicistisk kvalitet og mission, hvis ikke det er ansvarlige publicister, der sætter sig i spidsen.
Hvis du vil vide, hvad der kræves af fremtidens chefredaktører, har jeg fået lov at oversætte Alan Hunters jobbeskrivelse for fremtidens chefredaktører.
Tjek kravene - hvad enten du allerede sidder med ansvaret eller håber at få det i fremtiden.
God læselyst og fortsat god torsdag.
Jan

⇓ 1
⇓ 2
⇓ 3
Classifieds
  • Skab konsistens i din marketing. Bogen Opbyg dit publikum lærer dig at styrke kundernes tillid, så de køber igen og igen uden påtrængende eller generende marketing. Læs mere om bogen
  • Festival for nye medier 28. oktober: Foreningen Nye Medier afholder for femte år i træk den populære 1-dags festival. I år er temaet nye tendenser og muligheder fremprovokeret af pandemien. Læs mere
  • Kom GRATIS med til Festival for nye medier. Ligesom jeg plejer, har jeg også i år en ekstra billet til festivalen fordi jeg er støttemedlem. Billetten trækkes der lod om i morgen om mellem Medietrends medlemmer. Bliv medlem her. (lodtrækningen foregår i morgen klokken 12 - så det er ved at være sidste chance)
Classifieds er et nyt eksperimenterende annonceformat/opslagstavle. Tanken er at give mulighed for billig eksponering til alle, der er interesseret i at komme ud til nyhedsbrevets pt 2.800 læsere.
Skriv hvis du er interesseret i at bruge formatet nu eller senere. Prisen er 500 kr. (+ moms).
⇓ 4
⇓ 5
⇓ 6
⇓ 7
⇓ 8
Centre Stage på Websummit - bare et lille hjørne i verdens største konference
Centre Stage på Websummit - bare et lille hjørne i verdens største konference
Advarsel: Popup fra Websummit
Den 1-4. november deltager jeg i Websummit, der er verdens største techkonference og ligesom tidligere, har jeg tænkt mig at skrive hjem hver eftermiddag.
Det betyder, at dit ugentlige nyhedsbrev kommer i en særudgave hver eftermiddag, når konferencehallerne lukker og smider mig ud.
Som altid er mit beat medier, publicisme, kommunikation og nye tanker og ideer fra den verden. Men der sker så meget spændende på Websummit, at jeg nok også kan love, at jeg kommer til at dele innovative take aways fra for eksempel ledelse, tech og politik, som også typisk er godt repræsenteret på Websummit. Det foregår i øvrigt i Lissabon.
Bliver du træt af popup nyhedsbrevene i den første uge af november, håber jeg, at du lukker øjnene og lader dem synke ned i din indbakke. Allerede ugen efter er freden tilbage og du får kun et ugentligt nyhedsbrev.
Nyt job
Se masser af ledige job på Joblisten og fortæl din HR-chef, at Joblisten på Medietrends er det klogeste sted at slå job op, hvis man vil i kontakt med dem, der kigger fremad.
Sendt dette link til HR.
⇓ 9
Kurser
Mediernes Efteruddannelse har hævet støtten til alle Medietrends kurser og det betyder, at de i øjeblikket er meget billige. Ofte kun 2000 kr. per kursusdag - hvis altså din arbejdsplads er medlem af PU.
Lær podcast af de bedste
Mød magten
C'est tout - i næste uge holder jeg efterårsferie. Så vi ses først om to uger.
Jan
Kunne du lide dette nyhedsbrev? Ja Nej
Jan Birkemose

Det ugentlige nyhedsbrev til dig, der interesserer dig for journalisters og kommunikationsfolks fremtid.

Hver torsdag får du indhold fra alverdens kvalitetskilder - altid skrevet med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose.

Og hvem er så det?

Det er mig. Jeg har en fortid som journalist og chefredaktør på Ugebrevet A4 og Ekstra Bladet. Jeg har været journalistisk fellow på SDU og siden 2016 drevet Medietrends.dk, der er mediebranchens altmulig-biks for rådgivning, inspiration, undervisning og kaffesnakke.

Håber vi ses i din indbakke - Jan

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Created with Revue by Twitter.
København