Se profil

Bliv endnu bedre til det, du er god til

Ordene er ikke mine, men stammer fra præsentationen af årets vigtigste bog i den danske medieverden,
Bliv endnu bedre til det, du er god til
Af Jan fra Medietrends • Udgave #58 • Læs online
Ordene er ikke mine, men stammer fra præsentationen af årets vigtigste bog i den danske medieverden, Sådan forandrer automatisering medierne.
Hvis ikke du allerede har hørt om bogen, der er resultatet af Andreas Marckmann Andreassens fellowship på SDU, så kommer du helt sikkert til det i den nærmeste fremtid.
Enten fordi du er et af Dansk Journalistforbunds 18.000 medlemmer, der snart modtager et eksemplar eller fordi du løber ind i en spændende snak om robotter, algoritmer og automatisering i medieverden.
Det er nemlig nu, som i NU, at teknologien for alvor griber fat om alle led i mediernes værdikæde. Lige fra ideudvikling til research, produktion og distribution.
Andreas bog er derfor ikke bare usædvanlig godt timet, den kommer også til at skubbe til agendaen og forhåbentligt ruste den danske mediebranche til at få det bedst tænkelige ud af automatiseringen.
Jeg har ikke nået at læse bogen helt færdig, men jeg har læst nok til at erklære mig enig i bogens budskab om, at teknologien er vores tjener og at hvis vi forstår teknologien, kan den hjælpe os til at blive bedre til det, vi allerede er gode til.
Men lad os også være ærlige og erkende, at det er en gennemsnitsbetragtning. Automatiseringen kommer ikke til at gøre alle bedre. Den kommer til at gøre mange bedre og overflødiggøre en del. Ikke nødvendigvis fordi de erstattes af robotter, men fordi de ikke i tide har placeret sig rigtigt i en forandret verden.
Det er netop derfor, at denne bog er så vigtig. Den skærper nemlig bevidstheden om virkeligheden og den gør det lettere for alle overveje deres realistiske rolle i fremtiden.
Fortsat god torsdag
Jan
I denne uge er der 10 historier og en personlig hilsen helt nede i den anden ende af denne mail

Fra præsentationen af Sådan forandrer automatisering medierne
Fra præsentationen af Sådan forandrer automatisering medierne
Kurser
  • Besøg medieinnovationens frontløbere: Kom ind i mediernes udviklingsværksteder og se, hvor de bevæger sig hen. 3 dages turborun med besøg på landets mest innovative medieværksteder. Programmet er næsten klar. Tjek hvad det byder på.

  • Mød magten: For dig, der vil møde og forstå den moderne magt på Christiansborg og Slotsholmen. Dyk med ind i magtens inderste cirkler med Troels Mylenberg og Jan Birkemose.

  • Nyhedsbreve der åbnes. To dages kursus med Liza Jansen, Kristoffer Dahy-Ernst, David McNally, Dan Oshinsky, Susanne Fasting, Brian Pabst og Jan Birkemose .

  • Crowdtangle. Crowdtangle er let at lære og giver dig sublime redskaber til at fange historier, kilder og tendenser på de sociale medier. Værktøjet har netop fået nye funktioner.

  • Explainer video. Workshop med Liz Scheltens fra VOX. Kurset er blevet flyttet til februar 2021 og vi har besluttet at holde et ekstra kursus. Så nu er der igen pladser.
En stor opfordring...
Hvis du kan lide nyhedsbrevet, må du meget gerne hjælpe.
  1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
  2. Du kan støtte med 25 kroner om måneden
  3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi det er her, der vrimler med kloge mennesker som dig
  4. Eller måske 1+2+3 = ❤️️
På forhånd tak og fortsat god uge
Jan
PS: I sidste uge skrev jeg om JydskeVestkystens arbejde med læserløfter og bad om din hjælp til at formulere mit eget læserløfte.
Jeg arbejder skam stadig på opgaven og du skal bare vide, at det ikke er så let, som det lyder. Du er derfor stadig meget velkommen til at hjælpe mig ved at skrive og fortælle, hvad du bruger Medietrends og den ugentlige mail til. Hvad hjælper jeg med?
Se Medietrends kursusside
Se Medietrends kursusside
Kunne du lide dette nyhedsbrev?
Bliv medlem for kr25 om måneden
Gå ikke glip af andre bidrag fra Jan fra Medietrends
Jan fra Medietrends

Medietrends nyhedsbrev er for dig, der arbejder med medier eller kommunikation og er interesseret i fremtiden.

Her finder du indhold fra Medietrends og alverdens kvalitetskilder, og nyhedsbrevet skrives altid med en personlig og analytisk vinkel af Jan Birkemose.

Og hvem er så det?

Det er mig. Jeg har en fortid som journalist og chefredaktør på Ugebrevet A4 og Ekstra Bladet. Jeg har været fellow på SDU og så har jeg siden 2016 drevet Medietrends.dk, der har væsentlige og nytænkende inputs om fremtiden som pligtstof.

Nyhedsbrevet bliver udsendt hver torsdag morgen.

Håber vi ses - Jan

Du kan ændre og få overblik over din tilmelding her her
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Drevet af Revue
København